Du har søgt på: Beslutningsstøtte
- der blev fundet 13 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Artikler:
FMB Fælles MedicinBeslutningsstøtte
FMB - Nedsat nyrefunktion (Beslutningsstøtte ved nedsat nyrefunktion)
Brugervilkår og ansvar - medicin.dk (...eriale. Anvende data fra Medicin.dk til at generere egne datasæt, modeller eller beslutningsstøtteværktøjer. Videresælge data til tredjepart. Krav til datakilder og kildehenvisnin...)
Film om Medicin.dk (...Beslutningsstøtte (FMB) Se film om Fælles MedicinBeslutningsstøtte - der er et støttesystem til sundhedsfaglige i ordinationssituationen. Læs mere om Fælles MedicinBeslutningsstøtte...)
FMB - Maxdosis (...beslutningsstøtte Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) er et klinisk beslutningsstøttesystem, der understøtter ordination af lægemidler gennem en række specialiserede moduler. Et af disse er Maxdosis -modulet , som har til formål at understøtte sikker lægemiddeldosering i klinisk praksis. Modulet giver den ordinerende læge advarsler og konkrete anbefalinger i forhold til den højeste mængde af et lægemiddel som kan anvendes til den enkelte patient. Sådan fastlægges maxdosis Fastlæggelsen af maksimal dosis sker på baggrund af patientens individuelle karakteristika, fx alder, vægt / legemsoverflade, nyrefunktion - og i visse tilfælde også indikation for lægemidlet. Ved samtidige ordinationer af samme aktive stof, lægger systemet alle lægemiddeldoser sammen på tværs af ordinationer. Hvis den samlede dosis for et døgn overskrider den definerede tærskelværdi, udløser Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) en advarsel til den ordinerende læge med henblik på re- vurdering af ordinationen. Dét er ikke med i maxdosis-modulet Visse lægemidler er ikke omfattet af modulet, fx dialysevæsker, diagnostika, anæstetika, parenteral ernæring, vacciner, stærke vitaminer/mineraler, naturlægemidler samt præparater med ultrakort halveringstid og genterapi. Ved fastlæggelse af maxdosis er der ikke taget hensyn til leverfunktion og eventuelle lægemiddelinteraktioner, hvorfor den kliniske vurdering fortsat er afgørende i den samlede behandlingsbeslutning. Læs mere om maxdosis som beslutningsstøtte . Læs også om FMB-modul vedr nedsat nyrefunktion. Læs mere og se film om Fælles MedicinBeslutningsstøtte...)
Lægevidenskabelig redaktør søges (...fessionelle og borgere. Medicin.dk leverer data til det nationale Fælles Medicin Beslutningsstøtte (FMB), som anvendes af læger i Danmark. Fokus er på at udvikle innovative og bru...)
Ny film: Medicin.dk - Viden redder liv (...dicin.dk? Og hvem der skriver informationen? Ved du også, at vi er en del af den beslutningsstøtte, du får i klinikken? Få et kig bagom medicin.dk - og mød også nogle af medarbejd...)
Om Medicin.dk (...beslutningsstøtteredskaber, der understøtter ordination, integreret i lægesystemer i lægepraksisser og på hospitaler og sygehuse i Danmark. Læs mere om Fælles MedicinBeslutningsstøtte...)
Services (...dicin.dk . Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) Medicin.dk indgik i 2018 softwarevirksomheden Trifork om at levere beslutningsstøtte ved ordination til læger...)
Sygeplejefaglig redaktør søges (...fessionelle og borgere. Medicin.dk leverer data til det nationale Fælles Medicin Beslutningsstøtte (FMB), som anvendes af læger i Danmark. Fokus er på at udvikle innovative og bru...)
Søgeresultater, Om medicin:
Maks. dosis som beslutningsstøtte
Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk (...’Typiske alvorlige fejl’ på præparatbeskrivelserne i Medicin.dk, eller som aktiv beslutningsstøtte...)
Kliniske beslutningsværktøjer ved lægemiddelbehandling (...beslutningsstøtteværktøjer (Clinical Decision Support Systems) er systemer - som regel computerbaserede - designet til at assistere sundhedspersonale i at træffe kliniske beslutninger om behandling (6440) . Disse systemer kan bruges til at optimere medicinordination ved ideelt set at integrere data om patientens helbred (fx medicinforbrug, allergier, nyre- og leverfunktion) med viden om lægemidlers effekt og bivirkninger og evidensbaserede retningslinjer for at vejlede sundhedspersonalet i at vælge de mest hensigtsmæssige og sikre behandlingsmuligheder. Formålet vil være at reducere menneskelige fejl, fremme evidensbaseret praksis og sikre, at behandlingen er skræddersyet til den enkelte patients behov. Der er evidens for at kliniske beslutningsstøtteværktøjer brugt til medicinordination kan bidrage til at forbedre lægers præstationer og bedre patientbehandlingen, især ved at reducere medicineringsfejl og øge overholdelse af kliniske retningslinjer indenfor en bred vifte af sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og lungesygdomme (6441) . Kliniske beslutningsstøttesystemer hjælper sundhedsprofessionelle med at træffe bedre beslutninger ved at bruge alarmer, påmindelser og anbefalinger baseret på patientdata og evidensbaserede retningslinjer. Systemerne integreres ofte med elektroniske patientjournaler og kan tjekke for lægemiddelinteraktioner, doseringsfejl og allergier, og foreslå behandlinger ved hjælp af påmindelser og advarsler. Brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer ved lægemiddelbehandling er ikke uden udfordringer. Kombinationen af mangelfulde datakilder og ringe tilpasning af systemerne til den kliniske virkelighed er en helt central problemstilling. Kompleksiteten i virkelighedens verdens er ikke godt belyst af den teoretiske viden, som i høj grad består af mangelfulde data. For eksempel er den generel viden om lægemidlernes effekt og sikkerhed ofte svær at appliceret på den enkelte patient (se fx afsnit om polyfarmaci) og der er hyppigt mangelfuld integration mellem datakilder fx flere sideløbende eksisterende journalsystemer of registre, hvilket begrænser systemernes fuldkommenhed og effektivitet. Derfor er det essentielt, at sundhedspersonalet ikke stoler blindt på systemet, men også anvender deres kliniske vurdering i beslutningsprocessen. Alarmtræthed ved kliniske beslutningsstøtteværktøjer Alarmtræthed (Eng: Alert fatigue) er en af de udfordringer, der ofte opstår ved brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer. Alarmtræthed refererer til den tilstand, hvor sundhedspersonale ikke reagerer på advarsler og alarmer, som systemerne genererer. Dette kan ske når systemet udsender et stort antal advarsler, hvoraf nogle kan være irrelevante eller ikke umiddelbart presserende. Alarmtræthed opstår typisk, når beslutningsstøttesystemet genererer for mange alarmer, herunder falske positive advarsler, som ikke er klinisk relevante for patientens aktuelle situation. Dette kan skabe en overflod af information, hvilket gør det svært for sundhedspersonalet at prioritere og reagere på de alarmer, der reelt kræver opmærksomhed. For at minimere risikoen for alarmtræthed er det vigtigt, at de kliniske beslutningsstøtteværktøjer er tilpasset den kliniske kontekst, så advarslerne er relevante og præcise. Desuden bør systemet tillade en vis grad af tilpasning, så sundhedspersonalet kan justere alarmernes følsomhed og hyppighed, hvilket kan hjælpe med at bevare relevansen af og dermed opmærksomheden på advarslerne. Alarmtræthed er derfor en central udfordring i design og implementering af kliniske beslutningsstøtteværktøjer, og det kræver en afbalanceret tilgang, hvor teknologien understøtter den kliniske praksis uden at belaste sundhedspersonalet med unødvendige alarmer. En dansk rapport (889) pegede på, en række forudsætninger, som skal være opfyldt, for at beslutningsstøtten fungerer: Omfanget af beslutningsstøtte og dermed advarsler begrænses til det klinisk mest relevante Brugergrænsefladen skal tilrettelægges så fejl relateret til anvendelsen af beslutningsstøtteværktøjet i videst muligt omfang begrænses Advarslerne skal være troværdige og rettidige Data fra forskellige databaser (fx laboratoriedata og patientspecifikke data) bør integreres. Data fra forskellige databaser (fx laboratoriedata og patientspecifikke data) bør integreres. Danske Regioner og Medicin.dk har i samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og softwarevirksomheden Trifork udviklet et kliniske beslutningsstøtteværktøj til lægelig medicinordination. Systemet hedder Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) er i dag integrereret i det fællesmedicinkort (FMK) og dermed en del af de elektroniske patientjournaler/systemer i almen praksis i hele Danmark. Læs mere om Fælles MedicinBeslutningsstøtte...)
