Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som lægemiddel)

Konklusion og træningstype

Der er høj grad af evidens for, at fysisk træning har positiv effekt på glucosestofskiftet og kan reducere langtidsblodsukker (HbA1c) ⁽⁴⁷⁵⁴⁾. 

Det vides ikke, om fysisk træning som intervention har langtidseffekt på mikrovaskulær og makrovaskulær sygdom, hjerte-kar-sygdom eller død. Epidemiologiske studier viser, at regelmæssig fysisk aktivitet og god fitness øger overlevelsen for personer med type 2-diabetes. 

Der er dokumentation for, at superviseret fysisk træning har størst effekt. Patienten skal stile mod at være fysisk aktiv mindst svarende til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet, men der opnås større effekt ved træning af større mængde og med højere intensiteter. Progressiv konditionstræning kan med fordel kombineres med styrketræning. 

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Effekt på metabolisk kontrol 

En metaanalyse fra 2011 ⁽²⁹¹³⁾ konkluderer, at både superviseret struktureret aerob træning, styrketræning og kombineret træning har positiv effekt på HbA1c, hvorimod der ikke er signifikant effekt af usuperviserede aktiviteter. Fysisk træning over 150 min. per uge er associeret med større effekt på HbA1c sammenlignet med mindre mængder af træning.  

En metaanalyse fra 2016 konkluderer, at fysisk træning ved høj intensitet reducerer HbA1c mere effektivt end ved mere moderate intensiteter ⁽⁴⁷⁸²⁾. En metaanalyse fra 2014 ⁽⁴⁷⁸³⁾ viser, at superviseret gangtræning har positiv effekt på HbA1c. Systematiske reviews fra 2014 ⁽⁴⁷⁸⁴⁾ og 2009 finder, at aerob træning og styrketræning lige effektivt reducerer HbA1c. 

Særlige forhold 

De fleste personer med type 2-diabetes kan være fysisk aktive uden særlige forholdsregler. Det er dog vigtigt, at personer, der behandles med sulfonylurinstof, postprandiale regulatorer eller insulin, instrueres i forholdsregler, så hypoglykæmi undgås. Forholdsregler omfatter blodsukkermonitorering, diætjustering samt medicinjustering. Nedenstående er praktiske råd, foreslået af Dansk Endokrinologisk Selskab i forbindelse med udarbejdelse af denne håndbog. Disse råd ligger i forlængelse af Diabetesforeningens retningslinjer ( www.diabetes.dk). 

For at undgå hypoglykæmi bør der indtages 10-15 g kulhydrat ½ time inden fysisk aktivitet. Under længerevarende fysisk aktivitet bør 10-20 g kulhydratsnack (frugt, juice eller sodavand) indtages for hver ½ times fysisk aktivitet. 

Ved påbegyndelse af et specifikt træningsprogram bør patienten måle sit blodsukker hyppigt, før, under og efter træningen og derved lære sit individuelle respons på en given belastning af en given varighed. Ved blodsukker < 6,9 mmol/l bør der indtages minimum 20 gram kulhydrat inden igangsættelse af fysisk aktivitet og undervejs i træningen. 

Optræder hypoglykæmi alligevel, må insulindosis eller orale antidiabetika nedjusteres. Injektion af insulin bør ske i en region, som ikke er aktiv under træningen, og udførelse af fysisk aktivitet umiddelbart efter anvendelsen af regulær insulin eller en hurtigtvirkende analog kan ikke anbefales.  

Mange personer med type 2-diabetes har kroniske komplikationer i bevægeapparatet (fx smertende artroser) og iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Neuropati indebærer, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod den motionerende diabetespatients fødder, herunder fodtøj. 

Anbefalingerne må derfor i vid udstrækning individualiseres, men både konditions- og styrketræning kan anbefales, enten i kombination eller hver for sig. 

Overordnet er faren ved at undlade fysisk aktivitet større end faren ved at udføre fysisk aktivitet, men der gælder specielle forsigtighedsregler. 

Fysisk aktivitet udskydes ved blodsukker >17, indtil det er korrigeret. Det samme gælder ved lavt blodsukker < 7 mmol/l. 

Ved hypertension og aktiv proliferativ retinopati anbefales det at undgå hård intensitetstræning eller træning involverende Valsalva-lignende manøvrer. Indtil blodtrykket er normaliseret anbefales det, at styrketræning udføres med lette vægte og i korte serier. 

Ved perifer neuropati og risiko for udvikling af fodsår afstås fra kropsbærende aktiviteter. Gentagne belastninger af neuropatiske fødder kan medføre ulcerationer og frakturer. Løbe-/gå-bånd, lange gå-/joggingture og stepøvelser frarådes, mens ikke-vægtbærende fysisk aktivitet anbefales fx cykling, svømning, roning og stolemotion. 

Man skal være opmærksom på personer med autonom neuropati, der kan have svær iskæmi uden iskæmisymptomer (”stum iskæmi”). Disse personer har typisk hvile-takykardi, ortostatisme og dårlig termoregulation. Der er risiko for pludselig hjertedød. Henvisning til kardiolog, arbejds-ekg eller myokardiescintigrafi skal overvejes. Personer med autonom neuropati skal instrueres i at undgå fysisk aktivitet under kolde/varme temperaturer samt sørge for sufficient hydrering ved fysisk aktivitet.