Kronisk obstruktiv lungesygdom (Fysisk aktivitet som lægemiddel)

Konklusion og træningstype

Der er høj grad af evidens for at fysisk træning som led i pulmonal rehabilitering har positiv effekt på dyspnø, træthed, emotionel funktion og følelse af at have kontrol over eget liv. Både funktionel og maksimal fysisk aktivitet bliver forbedret som følge af fysisk træning. Der er tale om såvel statistisk som klinisk betydningsfulde effekter ⁽⁴⁷⁵⁴⁾. 

Et rehabiliteringsprogram for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) skal som minimum indeholde et element af superviseret fysisk træning og kan indeholde ét eller flere af følgende elementer;  

• rygeafvænning
• patientuddannelse
• psykosocial støtte
• ernæringsvejledning

og behandling eller træning i daglige færdigheder/aktiviteter (ADL) ⁽⁴⁷⁹⁴⁾. 

Den fysiske træning skal initialt være superviseret og kan med fordel inkludere såvel gangtræning ved høj intensitet eller anden form for udholdenhedstræning i kombination med styrketræning. Der kan ikke gives retningslinjer for valg af træningsform, men progressiv konditionstræning kan med fordel kombineres med styrketræning. Personer med mild KOL skal stile mod at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet⁽⁴⁷⁵⁴⁾.  

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Den positive effekt af at træne personer med KOL er veldokumenteret. Et Cochrane review fra 2015 ⁽²⁹¹⁶⁾ inkluderer 65 randomiserede kontrollerede studier (RCT) med 3822 personer. Mindst 90 % af personerne havde KOL defineret som klinisk diagnose eller forced expiratory volume after one second (FEV1)/forced vital capacity (FVC) (FEV1/FVC) ratio < 0.7.  

Studierne inkluderede personer med og uden kontinuerlig oxygen behandling, men ekskluderede personer som havde haft en akut exacerbation inden for de sidste 4 uger. I alt 41 af studierne fandt sted på hospital, mens de øvrige fandt sted i eller omkring personernes daglige miljø. De fleste interventioner varede 8 eller 12 uger, men varierede fra 4 til 52 uger. Der fandtes statistisk og klinisk betydende effekt af fysisk træning på dyspnø, træthed, emotionel funktion og mestring ved anvendelse af Chronic Respiratory Questionnaire (CRQ). Der fandtes ligeledes signifikante forbedringer for alle domæner ved brug af St. George's Respiratory Questionnaire (SGRQ). Både funktionel og maksimal fysisk aktivitet viste statistisk forbedring. Der var således forbedring i maksimal fysisk kapacitet (mean Wmax (W)) hos personer allokeret til fysisk træning sammenlignet med standard behandling. Der var både statistisk og klinisk øgning af seks-minutters gangtest. Generelt var der bedst effekt af hospitalsbaserede interventioner. 

Et systematisk review fra 2015 ⁽²⁹¹⁸⁾ sammenlignede effekten af styrketræning og udholdenhedstræning og fandt, at styrketræning inducerede de samme positive effekter som udholdenhedstræning. Endnu et systematisk review ⁽²⁹¹⁷⁾ undersøgte effekten af kombineret styrke- og udholdenhedstræning sammenlignet med udholdenhedstræning alene og fandt, at de to interventioner havde samme positive effekt på livskvalitet, gangdistance og fysisk kapacitet, mens der var moderat evidens for en signifikant øgning af benmuskelstyrke i interventioner, der inkluderede en styrketræningskomponent. På den baggrund anbefales det, at styrketræning inkluderes som en del af rehabiliteringen af personer med KOL. 

Et Cochrane review fra 2016 fokuserede specifikt på effekten af fysisk træning umiddelbart efter en akut exacerbation ⁽⁴⁷⁹⁵⁾ og fandt, at lungerehabilitering nedsatte antallet af hospitalsindlæggelser.  

Særlige forhold 

Ilt under træning kan overvejes på individuel basis, såfremt der ses en umiddelbar effekt af iltbehandling under en gangtest. Personer, der anvendte en musikafspiller under træningen, opnåede bedre træningsresultater end personer, der ikke lyttede til musik under træningen ⁽⁴⁷⁹⁶⁾, formentlig fordi personer, der lytter til musik, vurderer den fysiske anstrengelse til at være mindre, selv om de faktisk laver det samme stykke arbejde.  

Det anbefales, at den fysiske træning superviseres initialt, tilrettelægges individuelt og omfatter udholdenhedstræning, gang eller cykling, hvor aktiviteten i længere tid ligger på 70-85 % af den maksimale iltoptagelse i kombination med styrketræning ^{(2918) (2917)}. 

Kontraindikationer

Ingen generelle.