N
Centralnervesystemet
Feberkramper hos børn
Feberkramper defineres som kramper ved en temperatur på > 38°C hos børn uden neurologisk sygdom. Alder sædvanligvis mellem 6 måneder og 5 år.
Feberkramper kan opdeles i:
- Simple feberkramper: Generaliserede, kortvarige enkeltstående anfald.
- Komplekse feberkramper: Fokale anfald, langvarige og/eller i serier. Opstår i nogle tilfælde i tidlig alder (< 6 mdr).
Behandlingsvejledning

Det er vigtigt at orientere forældrene om såvel feberkrampers godartede natur som vigtigheden af den forebyggende behandling, der består i at begrænse temperaturstigning ved hjælp af afdækning af barnet. Et højfebrilt barn skal således kun ligge i undertøj med små strømper, dækket af et tyndt lagen.
Pga. feberkrampers generelt gode prognose anbefales almindeligvis ikke fast profylaktisk behandling. Ved komplekse feberkramper kan der udleveres recept på diazepam rektaltube til anvendelse ved nye mulige anfald, efter at forældrene er instrueret i administration. Det anbefales at afvente 3-5 minutter, før der gives diazepam rektalt (0,5 mg/kg). Behandling er altså ikke nødvendig, hvis anfaldet er ophørt forinden. Behandlingen sigter særligt imod at hindre udvikling af længerevarende febrilt anfald/febrilt status epilepticus. Ved simple feberkramper behøves ikke nødvendigvis instruktion og udlevering af diazepam rektalmedicin.
I få udvalgte tilfælde kan diazepam rektalt anvendes profylaktisk, eksempelvis ved mere end 2 langvarige feberkramper og ved talrige recidiver af almindelige kortvarige feberkramper. Diazepam-profylaksen gives i disse tilfælde ved temperatur > 38,5°C som 0,5 mg/kg hver 12. time, så længe temperaturen er > 38,5°C, dog højst 2 doser. Når barnet har fået diazepam, bør barnet evt. ses af læge, da diazepam kan sløre symptomerne på alvorlige infektionssygdomme, fx meningitis.
Paracetamol og NSAID kan anvendes efter behov, fx ved smerte eller utilpashed under feber, men ændrer ikke noget ved tendensen til feberkramper eller recidiv.
I tilfælde med komplekse feberkramper - tidlig debut, hemikonvulsive, langvarige og recidiverende anfald - bør barnet vurderes af neuropædiater, idet det kan dreje sig om debuterende epilepsi, evt. en epileptisk encefalopati.
Referencer

5571. Millichap JJ, Nordli DR, Dashe JF. Clinical features and evaluation of febrile seizures. UpToDate. 2021, https://www.uptodate.com/contents/clinical-features-and-evaluation-of-febrile-seizures (Lokaliseret 14. december 2021)
5572. Millichap JJ, Nordli, DR, Dashe JF. Treatment and prognosis of febrile seizures. UpToDate. 2021, https://www.uptodate.com/contents/treatment-and-prognosis-of-febrile-seizures?search=Treatment%20and%20prognosis%20of%20febrile%20seizures&source=search_result&selectedTitle=1~61&usage_type=default&display_rank=1 (Lokaliseret 14. december 2021)
5569. Laino D, Mencaroni E, Esposito S. Management of Pediatric Febrile Seizures. Int J Environ Res Public Health. 2018; 15(10):2232, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6210946/ (Lokaliseret 14. december 2021)
5575. Camfield P, Camfield C. Febrile seizures and genetic epilepsy with febrile seizures plus (GEFS+). Epileptic Disord. 2015; 17(2):124-33, https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1684/epd.2015.0737 (Lokaliseret 14. december 2021)
5574. Mewasingh LD. Febrile seizures. BMJ Clin Evid. 2014, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24484859/ (Lokaliseret 14. december 2021)
5570. Graves RC, Oehler K, Tingle LE. Febrile seizures: risks, evaluation, and prognosis. Am Fam Physician. 2012; 85(2):149-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22335215/ (Lokaliseret 14. december 2021)
5573. Vestergaard M, Pedersen MG, Ostergaard JR et al. Death in children with febrile seizures: a population-based cohort study. Lancet. 2008; 972(9637):457-63, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18692714/ (Lokaliseret 14. december 2021)