Non-medikamentel behandling 

Bækkenbundstræning bør altid tilbydes og har - efter grundig instruktion og 3-6 måneders træning - effekt hos 30-50 %. Vægttab og rygeophør kan være relevant. Specielt hos yngre kvinder med inkontinens ved sportsudøvelse mv. kan prøves vaginaltampon (Contrelle® eller LadyCon) forsøges. Hos ældre kvinder kan inkontinenspessar tilbydes, og bør da altid kombineres med lokalhormonbehandling. Ved manglende effekt af konservativ behandling bør kvinden, uanset alder og helbredstilstand, henvises til evt. operation, der kan gennemføres i lokal anæstesi og er effektiv hos optil 65 % ved periuretral fyldstofsinjektion (bulking) og hos optil 90 % ved suburetrale kunststofslynger (fx TVT, TVT-O eller TOT). 

Medikamentel behandling 

Medicinsk behandling er ikke førstevalgsbehandling ⁽²⁸²⁸⁾, men kan tilbydes, hvor konservativ behandling svigter, og kvinden ikke ønsker eller ikke kan tilbydes operation. Duloxetin er en selektiv serotonin-noradrenalingenoptagshæmmer (SNRI), som stimulerer nervus pudendus’ sakrale motoriske center, hvilket giver en øget uretral tonus. Effekten er dårlig sammenlignet med operation. I forhold til placebo kureres kun få procent flere helt for deres stressinkontinens (11 % versus 8 %) og antallet af inkontinensepisoder reduceres kun med ca. 1 pr. døgn. CNS-bivirkninger er hyppige, først og fremmest kvalme der opleves af 1 ud af 4 patienter. Andre almindelige CNS-bivirkninger er søvnforstyrrelser, nervøsitet, hovedpine, nedsat libido og anorgasme. Behandlingseffekt og bivirkninger kan vurderes inden for få uger, ved manglende effekt bør behandlingen stoppes. Individuelt tilskud kan søges, men forudsætter grundig udredning, svigt af konservativ behandling og at kvinden ikke kan tilbydes operation.