Cushings syndrom skyldes forhøjede niveauer af cirkulerende glukokortikoid og den hyppigste årsag er iatrogen. Endogen overproduktion af kortisol kan ske på baggrund af følgende neoplastiske tilstande: 

1. et benignt kortikotropin (ACTH) producerende hypofyseadenom, også kaldet Cushings sygdom
2. en benign eller malign kortisolproducerende binyretumor (ACTH-uafhængig)
3. en ACTH (CRH) producerende neuroendokrin tumor, der ikke er lokaliseret til hypofysen (ektopisk tumor).

Cushings syndrom, pga. endogen kortisol overproduktion er sjælden med en samlet årlig incidens på cirka 3/million og en prævalens på cirka 50/million. Symptomerne relaterer sig hovedsageligt til effekterne af det forhøjede kortisolniveau, som medfører betydelig morbiditet og en fordoblet mortalitet i tilfælde af utilstrækkelig behandling. 

Førstevalgsbehandling, uanset patogenese, er kirurgi, som kurerer 60 % af ACTH-producerende hypofysetumorer og næsten alle benigne binyretumorer. Sekundær behandling omfatter blandt andet gentagen kirurgi, herunder bilateral adrenalektomi, strålebehandling af hypofyselejet, samt medikamentel behandling. 

Patienterne skal kontrolleres livslangt med henblik på hypofyse-binyrefunktionen herunder risikoen for såvel behandlingskrævende binyrebarkinsufficiens som sent recidiv. 

Det markant stigende forbrug af CT og MR-skanninger har medført påvisning af binyretumorer hos 2-3 % som et tilfældigt fund (såkaldt incidentalom). En del af disse incidentalomer udviser moderat overproduktion af kortisol, såkaldt mild autnomous cortisol secretion (MACS). Den rette kontrol og behandling af MACS er ikke afklaret.