Generaliseret angst, fortrinsvis hvor patienten ikke er i eller har været i behandling med benzodiazepiner. 

Hvis patienten i forvejen behandles med et benzodiazepin, er det nødvendigt først at nedtrappe og så vidt muligt seponere denne behandling, se Benzodiazepiner (anxiolytika).
Buspiron kan evt. gives samtidigt, i så fald med start før selve nedtrapningen (af hensyn til den langsomt indsættende virkning), uden at det dog kan øge nedtrapningstakten. Fraværet af sedation og af påvirkning af kognitive funktioner kan gøre præparatet nyttigt i behandlingen af angst hos mennesker i aktive funktioner, ligesom fraværet af misbrugsrisiko måske kan gøre præparatet brugbart i behandlingen af potentielle misbrugere. 

Buspiron er kemisk og farmakologisk forskellig fra benzodiazepinerne. Det påvirker ikke GABA-benzodiazepin-receptorkomplekset.
Buspiron er en partiel serotonin (5-HT_1A)-agonist med virkning både præ- og postsynaptisk. Endvidere binder buspiron sig til dopaminreceptorer (især præsynaptisk) med overvejende dopaminfaciliterende effekt. Noget entydigt billede af virkningsmekanismerne bag buspirons anxiolytiske virkning kan således ikke gives. 

Ved generaliseret angst er sygesikringstilskud til buspiron klausuleret til: 

• tilfælde hvor behandling med angstdæmpende lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres, eller
• i de helt særlige tilfælde, hvor et skifte for velbehandlede patienter til angstdæmpende lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens mentale tilstand vil være forbundet med stor risiko for tilbagefald.