Primær hyperparatyroidisme (PHPT) 

Behandlingen er primært kirurgisk. Cinacalcet kan anvendes ved symptomatisk PHPT, såfremt det ikke lykkes at kontrollere sygdommen ved kirurgisk behandling, eller hvis kirurgi er kontraindiceret ⁽²⁵⁴³⁾. Medicinsk behandling er endvidere hensigtsmæssig i tilfælde af hypercalcæmisk krise, som skyldes hyperparatyroid hypercalcæmi. Dosis er 30 mg 2 gange dgl., evt. stigende til 60 mg 2 gange dgl. Man skal være opmærksom på risikoen for kvalme, der kan vanskeliggøre adækvat væskeindtag ⁽²⁵⁴⁵⁾. Behandlingen øger ikke knoglemineraltætheden (bone mineral density - BMD) ⁽¹⁴⁷⁶⁾, og der findes ikke evidens for effekt på hårde endepunkter. Ved samtidig osteoporose kan der suppleres med fx et bisfosfonat ⁽²⁵⁴³⁾. 

Sekundær hyperparatyroidisme (SHPT) ved kronisk nyresygdom
Denne tilstand forebygges og behandles konventionelt med et calciumtilskud, fosfatbindere og 1α-hydroxylerede D-vitaminmetabolitter eller paricalcitol. Se endvidere Midler mod hyperfosfatæmi og Vitamin D og analoger.
Denne behandling kan imidlertid medføre episoder af hypercalcæmi og hyperfosfatæmi, der ofte forværres ved brug af større doser calcium som fosfatbinder - særligt i forbindelse med aktive D-vitaminmetabolitter, der øger den intestinale absorption af calcium og fosfat. Disse metaboliske forstyrrelser medfører ofte utilstrækkelig biokemisk kontrol og dermed progression af knoglesygdommen. Desuden øger de risikoen for vaskulære forkalkninger og død. 

En metaanalyse har rapporteret reduceret mortalitet ved brug af aktiveret D vitamin ⁽²²³³⁾. Analysen var dog limiteret af, at der var tale om observationelle studier. Er der ikke SPTH, er der ikke effekt af aktiveret vitamin D på cardiovaskulære events ⁽⁴⁶⁶⁵⁾. 

Et dansk studie tyder ikke på, at der er forskel mellem alfacalcidol (1α-hydroxyleret D-vitamin) og paricalcitol mht. evnen til at kontrollere SHPT ved nedsat nyrefunktion ⁽²²³²⁾, omend der syntes at være en interaktion mellem typen af D-vitamin og PTH niveauerne ved baseline. Denne konklusion understøttes af en metaanalyse, der dog fandt insufficient evidens og behov for flere studier ⁽³²⁹³⁾. 

Ved sammenligning af de forskellige vitamin D-receptoragonister (alfacalcidol, calcitriol og paricalcitol) skal det erindres, at disse ikke er ækvipotente. 

Samtidig behandling med cinacalcet medfører bedre kontrol af SHPT i form af et fald i P-fosfat, Ca x PO₄-produktet og basisk fosfatase ⁽²⁸⁸⁰⁾. Der er vist signifikant reduktion i hyppigheden af paratyroidektomi ved brug af cinacalcet ⁽²⁸⁸⁰⁾. Ved mild SHPT ved nedsat nyrefunktion, synes cinacalcet ikke at forebygge frakturer, omend en subgruppe-analyse kunne tyde på en effekt ved svær SHPT ⁽²⁸⁸⁰⁾.  

Etelcalcetid kan bruges på linje med cinacalcet ved denne tilstand ⁽³²⁹³⁾ og kan være superiort til dette i forhold til at kontrollere SHPT i nogle tilfælde ⁽⁴⁶⁶⁶⁾. 

Tertiær hyperparatyroidisme (THPT) ved nyreinsufficiens eller efter nyretransplantation
Behandlingen ved THPT er primært kirurgisk ⁽²⁸⁷⁹⁾. Cinacalcet kan anvendes ved symptomatisk THPT, såfremt det ikke lykkes at kontrollere sygdommen ved kirurgisk behandling, eller hvis kirurgi er kontraindiceret ⁽²⁸⁸⁰⁾. Doseringen er 30 mg 1 gang dgl. stigende til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. afhængig af graden af hypercalcæmi og serum-PTH. 

Cancer parathyroidea 

Behandlingen er primært kirurgisk. Ved persisterende symptomatisk hypercalcæmi (specialistopgave) kan cinacalcet anvendes ⁽¹³⁴⁰⁾ evt. i kombination med bisfosfonat. Eksperimentelt kan denosumab forsøges ved hypercalcæmi. 

Cinacalcet og etelcalcetid virker agonistisk på den calciumsensitive receptor (CaSR) i bl.a. gll. parathyroideae. Herved reduceres PTH-sekretionen efter få timer. Faldet i plasma-PTH medfører et fald i plasma-calcium, indtil der er etableret en ny ligevægtstilstand. Ved kronisk behandling kan reduktionen i plasma-PTH, plasma-calcium og Ca x PO₄-produktet vedligeholdes.