Calciumpolystyrensulfonat Carefarm

V03AE01
 
 

Ionbytter til behandling af hyperkaliæmi. 

Anvendelsesområder

  • Hyperkaliæmi og samtidig hypernatriæmi eller ødemer, specielt ved nyreinsufficiens.
  • Calciumpolystyrensulfonat bør foretrækkes ved nyresygdom for at undgå hypernatriæmi.
Se endvidere:

Dispenseringsform

Pulver til oral/rektal suspension. Indeholder calciumpolystyrensulfonat. 

Doseringsforslag

Voksne

Oralt 

  • 1 strøget doseringsmål (ca. 15 g) 3-4 gange dgl.
  • Ved P-kalium > 6 mmol/l gentages dosis med 1-2 timers mellemrum, indtil P-kalium er < 5 mmol/l.
  • 1 dosis (ca. 15 g) udrøres med 50-60 ml vand eller saft, se medfølgende indlægsseddel.
  • Dosis bør indtages stående for at undgå fejlsynkning.
  • Bør administreres mindst 3 timer før eller 3 timer efter andre orale lægemidler (mindst 6 timer ved gastroparese.


Rektalt 

  • 30 g opblandet i 150 ml lactulose eller methylcellulose og gives som klysma.
  • Opløsningen skal forblive i tarmen i minimum 30-45 min. - hvis muligt op til 9 timer, hvorefter colon skylles.

Mindre børn og nyfødte:

Oralt 

  • Vejledende ved beregning af dosis ca. 1 mmol kalium pr. 1 g resin.
  • Ved akut hyperkaliæmi er passende initialdosis oftest 1 g resin pr. kg legemsvægt, fordelt på flere daglige doser.
  • Vedligeholdelsesbehandling 0,5 g resin pr. kg legemsvægt dgl, fordelt på flere daglige doser.
  • Resinet indgives oralt, fortrinsvis som en drik (men ikke i juice pga. det høje kaliumindhold) eller i lidt syltetøj.
  • Oral indgift må ikke anvendes til nyfødte.

 

Rektalt 

  • Ved vanskeligheder med oral adm., kan rektal indgift foretages i doser der er mindst lige så store som ved oral indgift (0,5 - 1 g resin pr. kg legemsvægt) udrørt i en passende mængde glucoseopløsning.
  • Efter tilbageholdelse af lavementet bør colon skylles for at sikre, at resinet fjernes.

Børn og unge

  • Forsigtighed, betinget

    0-2 måneder

    Oral indgift bør ikke anvendes til nyfødte, kun rektal administration. 

Håndtering

Håndtering

Pulver til oral/rektal suspension 

Til oralt brug 

  • Til voksne. 1 dosis (ca. 15 g) udrøres med 50-60 ml vand eller saft, se medfølgende indlægsseddel.
  • Til børn. Rør Calciumpolystyrensulfonat Carefarm ud i lidt vand eller saft (men ikke juice, da det indeholder kalium) eller syltetøj i blandingsforholdet 3-4 ml væske pr. gram resin.
  • Dosis bør indtages stående for at undgå fejlsynkning.
  • Bør administreres mindst 3 timer før eller 3 timer efter andre orale lægemidler (mindst 6 timer ved gastroparese.

 

Til rektalt brug 

0,5 - 1 g resin pr. kg legemsvægt udrøres i en passende mængde glucoseopløsning. 

Kontraindikationer

  • Hypercalcæmi uanset årsagen hertil.
  • Obstruktiv tarmsygdom.

Forsigtighedsregler

  • P-kalium skal monitoreres tæt pga. risikoen for udtalt kaliumtab, især ved samtidig digoxinbehandling, da digoxins kardiotoksiske virkning forstærkes ved hypokaliæmi.
  • Samtidig brug af sorbitol frarådes pga. rapporterede tilfælde af intestinal nekrose.
  • Kompromitteret gastro-intestinal motilitet. Pga. risiko for nekrose og perforation skal patienten tilrådes straks at søge lægehjælp i tilfælde af nyopståede svære abdominalsmerter, kvalme og opkastning, abdominal udspiling og rektal blødning.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Mave-tarm-kanalen Abdominalt ubehag, Obstipation, Opkastning
Metabolisme og ernæring Hypercalcæmi, Hypokaliæmi Hypofagi
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Mave-tarm-kanalen Gastro-duodenale ulcera Diarré
Sjældne (0,01-0,1 %)
Mave-tarm-kanalen Ileus
Meget sjældne (< 0,01 %)
Luftveje, thorax og mediastinum Bronkopneumoni
Ikke kendt hyppighed
Mave-tarm-kanalen Gastro-intestinal perforation Kvalme
Metabolisme og ernæring Hypernatriæmi, Hypomagnesiæmi

Kliniske aspekter

  • Hos for tidligt fødte børn og nyfødte med lav fødselsvægt er der observeret hæmatokeksi efter rektal administration af polystyrensulfonatresiner.
  • Hypercalcæmi er rapporteret hos veldialyserede patienter i og i nogle tilfælde ved kronisk nyreinsufficiens. Mange patienter med kronisk nyreinsufficiens har lavt serumcalcium og højt serumfosfat, men visse patienter, som ikke kan identificeres på forhånd ved screening, udviser en pludselig stigning til høje serumcalcium-værdier efter behandling.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Calciumpolystyrensulfonat Carefarm
  • Calciumpolystyrensulfonat er ikke kun selektiv for kaliumioner; andre positive ioner, fx lithium, kan også bindes. Bør administreres mindst 3 timer før eller efter andre orale lægemidler (mindst 6 timer ved gastroparese).
  • Modsat kan fx magnesium-, og aluminiumioner nedsætte den kaliumsænkende effekt af calciumpolystyrensulfonat.
  • Calciumpolystyrensulfonat kan nedsætte absorptionen af levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendigt.
  • Samtidig anvendelse af sorbitol må frarådes pga. risiko for intestinal nekrose og andre alvorlige gastro-intestinale bivirkninger.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Absorberes ikke.  

Se også: Klassifikation - graviditet 

Referencer: 1550, 3966

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Absorberes ikke.  

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Calciumpolystyrensulfonat Carefarm påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Calciumpolystyrensulfonat Carefarm påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Fjerner kalium fra kroppen, ved primært i colon at erstatte kalium med calcium. 

Farmakokinetik

Absorberes ikke.

Holdbarhed og opbevaring

Holdbarhed og opbevaring

Opblandinger med resinet bør fremstilles umiddelbart før brug og bør ikke opbevares længere end 24 timer. 

Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform Styrke Indholdsstoffer Hjælpestoffer
Pulver til oral/rektal suspension  (Orifarm)
Se indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i Parallelimporterede pakninger .

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) pulver til oral/rektal suspension  (Orifarm)
Calciumpolystyrensul. Carefarm
114518
300 g
474,00 1,58 71,10

Substitution

pulver til oral/rektal suspension 
Resonium Calcium Sanofi, Calciumpolystyrensulfonat, pulver til oral/rektal suspension 
 

Referencer

1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , https://www.produktresume.dk/AppBuilder/search (Lokaliseret 27. marts 2026)


3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 19. marts 2026)

 
 

Revisionsdato

22.05.2026 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 8. juni 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...