Rubraca®

L01XK03
 
 

Antineoplastisk middel. 

Anvendelsesområder

  • Monoterapi til vedligeholdelsesbehandling af voksne med fremskreden (FIGO-stadie III og IV) high-grade epitelial ovariecancer, tubacancer eller primær peritonealcancer, der udviser respons (komplet eller delvis) på et fuldendt behandlingsforløb med førstevalgs-, platinbaseret kemoterapi.
  • Monoterapi til vedligeholdelsesbehandling af voksne med recidiverende high-grade epitelial ovariecancer, tubacancer eller primær peritonealcancer, der udviser respons (komplet eller delvis) på platinbaseret kemoterapi.

Rucaparib bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. 

Se endvidere:

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 200 mg, 250 mg eller 300 mg rucaparib (som camsylat). 

Doseringsforslag

Voksne. 600 mg 2 gange dgl. Behandlingen skal påbegyndes senest 8 uger efter sidste dosis platinholdigt middel. 

 

Behandlingsvarighed 

For både nydiagnosticeret og recidiverende cancer stoppes behandlingen ved sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Ved nydiagnosticeret fremskreden cancer bør behandlingen afsluttes efter højst 2 år. 

 

Behandlingsafbrydelse eller dosisjustering pga. bivirkninger 

  • Moderate eller svære bivirkninger (grad 3-4 efter CTCAE) i form af fx neutropeni, anæmi, trombocytopeni og kvalme/opkastning, kan nødvendiggøre afbrydelse af behandlingen eller nedsættelse af dosis.
  • Grad 1-3 forhøjelser i ASAT/ALAT vil normalt ikke kræve dosisjustering eller afbrydelse af behandlingen. Ved forhøjelse af grad 4 anbefales afbrydelse af behandlingen til værdierne falder til mindst grad 2, hvorefter behandlingen kan genoptages med nedsat dosis og ugentligt monitorering af levertal. Se desuden produktresumè for yderligere information om anbefalet håndtering af ASAT/ALAT-forhøjelser.
  • Første anbefalede dosisreduktion er til 500 mg 2 gange dgl. Dosis kan evt. yderligere nedsættes med reduktioner ned til 300 mg 2 gange dgl.

 

Bemærk: 

  • Ingen erfaring vedr. børn og unge < 18 år.
  • Begrænsede data for ældre ≥ 75 år.

Børn og unge

  • Kontraindiceret, ingen eller begrænset erfaring

    0-18 år

Glemt medicin

Ved glemt dosis tages næste planlagte dosis. Der må ikke tages dobbeltdosis. 

Håndtering

Håndtering
filmovertrukne tabletter 200 mg
filmovertrukne tabletter 250 mg
filmovertrukne tabletter 300 mg

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Andet

Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af dette lægemiddel bør udvises forsigtighed. 

OBS

Kan om nødvendigt knuses, hvis retningslinjerne for håndtering af cytostatika følges. 

 

Oplysningerne kan muligvis afvige fra produktresumé. Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler .

Nedsat nyrefunktion

forsigtighed, monitorering

GFR Advarsel
30-60 ml/min.

Nyrefunktionen og forekomst af bivirkninger følges.

forsigtighed, erfaring savnes

GFR Advarsel
<30 ml/min.

Erfaring savnes ved GFR < 30 ml/min. Anvendelse anbefales i udgangspunktet ikke. Hvis behandling skønnes nødvendig, skal nyrefunktionen og forekomst af bivirkninger følges.

Nedsat leverfunktion

  • Moderat nedsat leverfunktion (gruppe C efter kriterierne fra National Cancer Institute (NCIc)): Leverfunktion og forekomst af bivirkninger skal følges.
  • Stærkt nedsat leverfunktion (gruppe D efter NCIc): Ingen erfaring. Anvendelse anbefales ikke.

Se endvidere

Forsigtighedsregler

Patienten bør informeres om at undgå stærkt sollys samt anvende beskyttende beklædning og solbeskyttelses midler med høj solfaktor (50 eller derover). 

Behandlingen medfører risiko for knoglemarvsdepression. Kontrol af knoglemarvsfunktionen anbefales før behandlingsstart og månedligt under behandlingen. Evt. tidligere hæmatologisk toksicitet skal være restitueret før behandlingens start. 

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Leukopeni, Trombocytopeni
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter Diarré, Dyspepsi, Kvalme, Opkastning, Smagsforstyrrelser
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Pyreksi, Træthed
Undersøgelser Forhøjet ALAT/ASAT Forhøjet kreatinin i blodet
Metabolisme og ernæring Hyperkolesterolæmi Hypofagi
Nervesystemet Svimmelhed
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø
Hud og subkutane væv Fotosensibilitet Hududslæt
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Lymfopeni, Myelodysplastisk syndrom, Neutropeni  (febril)
Mave-tarm-kanalen Stomatitis, Tarmobstruktion
Immunsystemet Hypersensitivitet
Metabolisme og ernæring Dehydrering
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer Myeloid leukæmi
Hud og subkutane væv Erytem, Palmar-plantar erytrodysæstesi Makulopapuløst hududslæt

Bemærk: Ovenstående tabel dækker hyppigheden af alle registrerede CTCAE-klasse (Common Terminology Criteria for Adverse Events) bivirkninger. Hyppighederne af bivirkninger af CTCAE-klasse 3 og derover er generelt lavere. 

Kliniske aspekter

  • Anæmi er den hæmatologiske bivirkning, der er set hyppigst (hos 46 %). Trombocytopeni og neutropeni er set med noget mindre hyppighed (henholdsvis hos 26 og 21 %). De mere alvorlige grader af disse bivirkninger (CTCAE-klasse 3 og derover) opstår oftest senere i behandlingen (> 2 måneder) og er set med noget lavere hyppighed.
  • I alle tilfælde hvor der forekom myelodysplastisk syndrom eller myeloid leukæmi havde patienterne potentielle bidragende andre faktorer (tidligere platinholdig og/eller anden DNA-beskadende behandling).
  • En stor del af de indberettede abdominalsmerter kan skyldes grundsygdommen. Abdominalsmerter forekom hos 39 % af patienterne i behandling med rucaparib og hos 34 % af patienterne, der fik placebo.
  • ASAT/ALT-forhøjelser forekom oftest inden for de første uger af behandlingen og var reversible. I visse tilfælde kan dosisreduktion eller afbrydelse af behandlingen være nødvendig, se produktresumè.
  • Visse bivirkninger er forekommet oftere hos ældre ≥ 75 år, herunder forhøjet plasma-kreatinin og svimmelhed.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Rubraca®

Påvirkning af P450-enzymer (CYP) 

  • Der er vist in vitro metabolisering af rucaparib via CYP3A4. Forsigtighed anbefales ved samtidig behandling med potente hæmmere (fx clarithromycin, ketoconazol, ritonavir) eller induktorer (fx carbamazepin, enzalutamid, rifampicin) af CYP3A4.
  • Rucaparib er en moderat hæmmer af CYP1A2, og en mild hæmmer af CYP2C9 og CYP3A. Forsigtighed anbefales ved samtidig behandling med midler med smalt terapeutisk indeks, der metaboliseres via disse enzymer (fx tizanidin, warfarin, ciclosporin, fentanyl, pimozid, sirolimus, tacrolimus).
  • Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet for en oversigt over induktorer, hæmmere og substrater for P450-enzymer.

 

Påvirkning af P-glykoprotein 

Der er vist in vitro metabolisering af rucaparib via P-glykoprotein. Forsigtighed anbefales ved samtidig behandling med potente hæmmere (fx ciclosporin, dronedaron, ketoconazol) af P-glykoprotein.  

 

Andre interaktioner 

Rucaparib kan potentielt nedsætte udskillelsen af metformin via nyrerne og reducere optagelsen i leveren. Forsigtighed ved samtidig behandling med metformin.  

Graviditet

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes.

Baggrund: Der er ikke humane data for anvendelse af rucaparib under graviditet. Prækliniske studier tyder på et potentiale for uønsket fosterpåvirkning. 

Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning.  

 

Se også Antineoplastiske midler

Se også: Klassifikation - graviditet 

 

Fertile kvinder og mænd

Fertile kvinder 

Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen. 

Amning

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes.

På grund af virkningsmekanismen frarådes amning. 

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Rubraca® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Rubraca® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Hæmmer af poly (ADP-ribose) polymerase (PARP) enzymer, herunder PARP-1, PARP-2, og PARP-3, som spiller en rolle i reparationen af cancercellernes DNA.  

Rucaparib-induceret cytotoksicitet indebærer hæmning af PARP-enzymatisk aktivitet, og ”binding” af PARP-DNA-komplekser, der resulterer i øgede DNA-skader, apoptose og celledød. 

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed 36 % (efter oral enkeltdosis på op til 120 mg).
  • Maksimal plasmakoncentration efter 1,9 timer.
  • Steady state efter 1 uge.
  • Fordelingsvolumen 1,6-3,7 l/kg.
  • Plasmahalveringstid 25,9 timer.

Holdbarhed og opbevaring

Holdbarhed og opbevaring

Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af rucaparib bør udvises forsigtighed. Se desuden Antineoplastiske midler

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) filmovertrukne tabletter 200 mg
Rubraca
429573
60 stk.
23.428,95 390,48 2.342,90
(BEGR) filmovertrukne tabletter 250 mg
Rubraca
486786
60 stk.
24.723,95 412,07 1.977,92
(BEGR) filmovertrukne tabletter 300 mg
Rubraca
132739
60 stk.
26.018,95 433,65 1.734,60

Foto og identifikation

Foto

Filmovertrukne tabletter  200 mg

Præg:
C2
Kærv: Ingen kærv
Farve: Blå
Mål i mm: 11 x 11
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 

Filmovertrukne tabletter  250 mg

Præg:
C25
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 15 x 11
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 

Filmovertrukne tabletter  300 mg

Præg:
C3
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul
Mål i mm: 16 x 8
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 
 

Revisionsdato

22.01.2026 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. marts 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...