ELAHERE®

L01FX26
 
 

Antistof-lægemiddel-konjugat (ADC). 

ELAHERE® er et biologisk lægemiddel. Præparatets navn og batch nr. bør så vidt muligt registreres for at forbedre sporbarheden og fremgå ved bivirkningsindberetninger, hvis det er på listen over udvalgte biologiske lægemidler . Læs mere om biologiske lægemidler hos Lægemiddelstyrelsen .

Anvendelsesområder

Mirvetuximab soravtansin som monoterapi til behandling af voksne med folatreceptor-alfa (FRα) -positiv, platinresistent, højgradig serøs epitelial ovarie-, æggeleder- eller primær peritonealcancer, som har modtaget et til tre tidligere systemiske behandlingsregimer.  

 

Mirvetuximab soravtansin bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. 

Dispenseringsform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg mirvetuximab soravtansin. 

Doseringsforslag

Voksne 

6 mg/kg justeret idealvægt (ABW) som i.v. infusion hver 3. uge (21 dages cyklus), indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Dosis kan beregnes ved hjælp af den enkelte patients justeret idealvægt, se formel i produktresumé.  

 

Bemærk:  

  • Før infusion af mirvetuximab soravtansin gives antipyretika, antihistamin eller glukokortikoider samt antiemetika.
  • Infusionen startes med en hastighed på 1 mg/min. Hvis denne tolereres, kan hastigheden øges til 3 mg/min efter 30 minutter og derefter til 5 mg/min efter yderligere 30 minutter.
  • Ved behov for dosisreduktion, seponering eller midlertidig afbrydelse pga. bivirkninger, se produktresuméet.
  • Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke anvendes ufortyndet.

Børn og unge

  • Kontraindiceret, uegnet

    0-18 år

    Det er ikke relevant at anvende mirvetuximab soravtansin til børn og unge.  

Nedsat nyrefunktion

forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring

GFR Advarsel
<30 ml/min.

Dosisanbefaling kan ikke gives ved svært nedsat nyrefunktion pga. manglende kliniske data.

Nedsat leverfunktion

Mirvetuximab soravtansin bør undgås hos patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion.  


Se endvidere

Forsigtighedsregler

Monitorering 

  • Øjenlidelser
    Oftalmologisk vurdering anbefales før behandlingsstart, og patienten bør informeres om at rapportere nye eller forværrede øjensymptomer. Forebyggende behandling med øjendråber mod tørre øjne kan overvejes. Ved korneale bivirkninger af grad ≥ 2 kan topikale steroider overvejes.
  • Pneumonitis
    Patienter bør monitoreres for pulmonale symptomer som hoste, dyspnø og hypoksi. Behandlingen afbrydes ved pneumonitis grad 2 og dosisreduktion overvejes. Ved pneumonitis grad ≥ 3 seponeres behandling permanent.
  • Perifer neuropati
    Patienter bør monitoreres for symptomer som paræstesi, brændende fornemmelse og muskelsvaghed. Ved nyopstået eller forværret neuropati bør dosis justeres eller behandlingen seponeres afhængigt af sværhedsgraden.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Trombocytopeni
Øjne Corneal lidelse, Katarakt, Sløret syn, Øjensmerter Fotofobi, Øjentørhed
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter Diarré, Kvalme, Obstipation, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Træthed
Undersøgelser Forhøjet ALAT/ASAT
Metabolisme og ernæring Hypomagnesiæmi Hypofagi
Knogler, led, muskler og bindevæv Artralgi
Nervesystemet Perifer neuropati Hovedpine
Nyrer og urinveje Urinvejsinfektion
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø, Pneumonitis Hoste
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Neutropeni
Øjne Øjengener
Mave-tarm-kanalen Ascites, Stomatitis Dyspepsi, Gastro-øsofageal refluks, Smagsforstyrrelser
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Temperaturstigning
Lever og galdeveje Hyperbilirubinæmi
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Infusions- eller injektionsrelaterede reaktioner
Undersøgelser Forhøjet basisk fosfatase i blodet, Forhøjet gamma-glutamyltransferase - GGT Vægttab
Metabolisme og ernæring Dehydrering, Hypokaliæmi
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelspasmer, Rygsmerter, Smerter i ekstremiteter Myalgi
Nervesystemet Svimmelhed
Psykiske forstyrrelser Søvnløshed
Hud og subkutane væv Hudkløe
Vaskulære sygdomme Hypertension

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er ikke specifikke data for mirvetuximab soravtansin til gravide. 

Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning.  

 

Se også Antineoplastiske midler

Se også: Klassifikation - graviditet 

Referencer: 691, 692, 2789, 2790, 2954, 2955, 4264, 4267, 4268, 4269, 4270, 4388

 

Fertile kvinder og mænd

Kvinder 

Der skal foreligge en negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Der skal anvende sikker kontraception under og i mindst 7 måneder efter ophørt behandling.  

Amning

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes.

Baggrund: På grund af virkningsmekanismen frarådes amning. 

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og ELAHERE® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og ELAHERE® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Mirvetuximabsoravtansin er et antistof-lægemiddelkonjugat bestående af et IgG1-antistof rettet mod folatreceptor alfa (FRα), som er overudtrykt på overfladen af ovariecancerceller. Efter binding til FRα internaliseres konjugatet, og frigives cytotoksisk DM4 intracellulært, hvorved mikrotubulusnetværket ødelægges, hvilket fører til cellecyklusstop og apoptotisk celledød. 

Farmakokinetik

  • Terminal plasmahalveringstid for mirvetuximab soravtansin ca. 5 dage.
  • Fordelingsvolumen ca. 0,01 l/kg.

Holdbarhed og opbevaring

Holdbarhed og opbevaring

Håndtering

Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering bør udvises forsigtighed. Se endvidere Antineoplastiske midler.  

 

Tilberedning af infusionsvæske 

Mængden af mirvetuximab soravtansin infusionskoncentrat (i ml) svarende til den nødvendige dosis udregnes. Tag hætteglassene ud af køleskab og lad dem opnå stuetemperatur. Opløsningen må kun anvendes, hvis den er klar til let opaliserende og farveløs. Hætteglasset må ikke rystes. Mirvetuximab soravtansin skal fortyndes med 5 % glukose til en slutkoncentration på 1-2 mg/ml før administration. Se medfølgende brugsvejledning.  

 

Forligelighed ved infusion 

Må ikke blandes med natriumchlorid 9 mg/ml eller andre lægemidler end angivet. 

Holdbarhed

  • Opbevares i køleskab (2-8 °C) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.
  • Brugsfærdig infusionsvæske er kemisk og fysisk holdbar i 8 timer ved 15-25 °C eller i 24 timer ved 2-8 °C, efterfulgt af 8 timer ved 15-25 °C. Af mikrobiologiske hensyn bør det anvendes straks efter fortynding.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) konc. til infusionsvæske, opl. 5 mg/ml
ELAHERE
433704
20 ml
28.991,90 1.449,60

Referencer

4264. Danet C, Araujo M, Bos-Thompson MA et al. Pregnancy outcomes in women exposed to cancer chemotherapy. Pharmacoepidemiol Drug Saf. 2018; 27(12):1302-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30379378 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4388. de Haan J, Verheecke M, Van Calsteren K et al. Oncological management and obstetric and neonatal outcomes for women diagnosed with cancer during pregnancy: a 20-year international cohort study of 1170 patients. Lancet Oncol. 2018; 19(3):337-46, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29395867 (Lokaliseret 3. marts 2022)


2954. Miyamoto S, Yamada M, Kasai Y et al. Anticancer drugs during pregnancy. Jpn J Clin Oncol. 2016; 46(9):795-804, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27284093 (Lokaliseret 10. maj 2023)


2955. Esposito S, Tenconi R, Preti V et al. Chemotherapy against cancer during pregnancy: A systematic review on neonatal outcomes. Medicine (Baltimore). 2016; 95(38), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27661036 (Lokaliseret 10. maj 2023)


4268. Loibl S, Schmidt A, Gentilini O et al. Breast Cancer Diagnosed During Pregnancy: Adapting Recent Advances in Breast Cancer Care for Pregnant Patients. JAMA Oncol. 2015; 8:1145-53, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26247818 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4270. Peccatori FA, Azim HA Jr, Orecchia R et al. Cancer, pregnancy and fertility: ESMO Clinical Practice Guidelines for diagnosis, treatment and follow-up. Ann Oncol. 2013, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23813932 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4269. Loibl S, Han SN, von Minckwitz G et al. Treatment of breast cancer during pregnancy: an observational study. Lancet Oncol. 2012; 13(9):887-96, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22902483 (Lokaliseret 24. februar 2022)


2789. Azim HA Jr, Peccatori FA, Pavlidis N. Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part I: Solid tumors. Cancer Treat Rev. 2010; 36(2):101-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20015593 (Lokaliseret 4. maj 2023)


2790. Azim HA Jr, Pavlidis N, Peccatori FA. Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part II: Hematological tumors. Cancer Treat Rev. 2010; 36(2):110-21, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20018452 (Lokaliseret 4. maj 2023)


691. Cardonick E, Iacobucci A. Use of chemotherapy during human pregnancy. Lancet Oncol. 2004; 5(5):283-91, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15120665/ (Lokaliseret 7. december 2021)


4267. PDQ Adult Treatment Editorial Board. Breast Cancer Treatment During Pregnancy (PDQ®): Health Professional Version. PDQ Cancer Information Summaries, National Cancer Institute (US). 2002-2017, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26389427 (Lokaliseret 24. februar 2022)


692. Arnon J, Meirow D, Lewis-Roness H et al. Genetic and teratogenic effects of cancer treatments on gametes and embryos. Hum Reprod Update. 2001; 7(4):394-403, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11476352/ (Lokaliseret 7. december 2021)

 
 

Revisionsdato

13.03.2026 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. marts 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...