Digoxin "DAK"

Tabletter. 1 tablet indeholder 62,5 mikrogram eller 250 mikrogram digoxin. 

• Det anbefales at starte med vedligeholdelsesdosis, idet steady state som regel nås efter ca. 1 uge (se tabel 1).
• Ønskes hurtigere indsættende effekt gives mætningsdosis efterfulgt af vedligeholdelsesdosis.
• Vedligeholdelsesdosis afhænger af eliminationshastigheden og dermed af patientens køn, alder, vægt og nyrefunktion.
• Ved dosisindstilling hos patienter med nedsat nyrefunktion kan serumkoncentrationen være vejledende.
• Digoxin kan doseres 1 gang i døgnet, men ved gastro-intestinale bivirkninger kan dosis med fordel deles.

Voksne - Akut digitalisering 

Oral/iv mætningsdosis.  

• Inden for det første døgn gives en mætningsdosis på 0,75 mg til 1,0 mg fordelt på 0,5 mg initialt og efterfulgt af 0,125 mg til 0,25 mg med 6 eller 12 timers interval.
• I.v.-injektion skal ske langsomt over 5-10 min.

Vedligeholdelsesdosis  

• Vedligeholdelsesdosis afhænger af alder, vægt og nyrefunktion samt øvrige medicinering, se interaktioner.
• Vedligeholdelsesdosis i mikrogram/døgn:
  
  hvor mætningsdosis angives i mikrogram.
• GFR angives i ml/min. Udregning af GFR, se her : Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen

I praksis nøjes man i reglen med at se på P-kreatinin, alder og vægt, idet man som vejledning kan gå ud fra tabel 1. 

Tabel 1. Vedligeholdelsesdosis til voksne.  

Antal tabletter a 62,5 mikrogram/døgn 

Voksne - Ikke behov for akut digitalisering
Det anbefales at starte behandlingen med forventet vedligeholdelsesdosis.

Børn
Tabel 2. Digoxin, børnedosering, mætningsdosis 

Tabel 3. Digoxin, børnedosering, vedligeholdelsesdosis 

Til børn uden behov for akut digitalisering anbefales at starte behandlingen med forventet vedligeholdelsesdosis. Dosering 2 gange i døgnet anbefales. 

Bemærk: 

• Tabletterne bør indtages på samme tidspunkt hver dag.
• Tabletterne synkes hele med et glas vand.
• Tabletterne kan knuses eller tygges.
• Knuste tabletter kan opslæmmes i vand eller kan kommes på kold, blød mad.
• Tabletterne kan tages med eller uden mad.

Dosis bør nedsættes. 

• Obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati
• WPW (Wolff-Parkinson-White) syndrom hos voksne
• Hurtig i.v.-administration af calcium
• AV-blok af 2. eller 3. grad.

Digoxin har snævert terapeutisk indeks med stor risiko for overdosering. 

Forsigtighed ved: 

• Hypokaliæmi
• Elektrolytforstyrrelser
• Hypotyroidisme og myksødem
• Cor pulmonale
• Kardiel amyloidose
• Kronisk konstriktiv pericarditis
• Akutte myokardielæsioner, fx myocarditis og hjerteinfarkt med betydende arytmier
• AV-blok af 1. grad
• Sinusknudedysfunktion.

• Anvendelse af diuretika (thiazider, thiazidlignende og loop-diuretika) sammen med digoxin bør suppleres med kalium eller kaliumbesparende diuretika.
• Samtidig indgift af amphotericin B medfører risiko for digoxinintoksikation på grund af amphotericin B-betinget hypokaliæmi.
• Forøgelse af plasma-calcium øger også følsomheden, hvorfor intravenøs terapi med calcium almindeligvis er kontraindiceret hos patienter under terapi med digoxin.
• Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin. Denne interaktion aftager under fortsat kombinationsbehandling i løbet af 5-6 uger. Verapamil displacerer digoxin fra vævsbindingen og medfører derfor pludselig stigning i serum-digoxin, når behandlingen påbegyndes. Senere indstiller serum-digoxin sig på et niveau, der alene afhænger af digoxinclearance.
• Amiodaron, nifedipin, lornoxicam, quinin, spironolacton, itraconazol samt erythromycin og clarithromycin nedsætter den renale sekretion af digoxin og øger serumkoncentrationen af digoxin.
• Propafenon og ciclosporin øger ligeledes serum-digoxin. Dosisreduktion af digoxin kan være nødvendigt.
• Colestyramin, colestipol, obstipantia indeholdende magnesium samt antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter serum-digoxin ved at nedsætte absorptionsfraktionen.
• Rifampicin og sulfasalazin nedsætter serum-digoxin ved øget omsætningshastighed via hepatisk enzyminduktion.
• Naturlægemidler, som indeholder ginseng kan medføre en stigning i serum-digoxin.
• Perikon kan nedsætte koncentrationen (AUC) af digoxin med ca. 25 % og bør undgås.

Baggrund: Der er data for ca. 150 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 3 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 

Injektionsvæske: Indsprøjtning af mere end 100 ml infusionsvæske i en blodåre i løbet af 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser.  

Digoxin har snævert terapeutisk indeks med stor risiko for overdosering. Se Digoxin (forgiftninger). 

Digoxin virker ved: 

• En let nedsættelse af hjertets frekvens ved sinusrytme (negativ kronotrop effekt).
• En hæmning af overledningen gennem atrio-ventrikulærknuden (negativ dromotrop effekt).
• En forøgelse af myokardiets kontraktionskraft (positiv inotrop effekt).

Oral administration. Virkningen indtræder efter 30-60 minutter og er maksimal efter 1,5-3 timer. 

Parenteral administration. Virkningen indtræder efter 5-10 minutter. 

• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne ved glomerulær og tubulær filtration.
• Eliminationen er proportional med den glomerulære filtrationshastighed (GFR).
• Plasmahalveringstid 1-2 døgn.
• Oral administration. 60-85 % absorberes. Hos ca. 10 % af befolkningen omdannes en væsentlig del af dosis til inaktive metabolitter af bakterier i mave-tarm-kanalen.