Generel information
Relevante links
Non-steroidt antiinflammatorisk middel med overvejende COX-2-hæmning.

Anvendelsesområder

- Korttidsbehandling af postoperative smerter.
Må kun anvendes undtagelsesvis og under specielle forudsætninger, og da kun til patienter med betydelig risiko for mave-tarmblødning. Ved tidligere ulcusblødning er risikoen for reblødning dog fundet lige stor uanset valg af COX-2-hæmmer (4,9 %) eller uspecifikke NSAID kombineret med syrepumpehæmmer (6,4 %).
Dispenseringsform

Pulver til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 40 mg parecoxib (som natriumsalt).
Doseringsforslag

- Voksne. 40 mg i.m. eller i.v. efterfulgt af 20-40 mg hver 6.-12. time efter behov, højst 80 mg dgl. i ca. 2 døgn.
- Ældre > 65 år med legemsvægt < 50 kg. Initialt 20 mg dgl., i alt højst 40 mg dgl. i ca. 2 døgn.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering
-
GFR 30-60 ml/min.
Prostaglandiner har betydning for opretholdelse af normal nyregennemblødning. NSAID's hæmning af prostaglandinsyntesen kan derfor forårsage nedsat nyregennemblødning og dermed forværret nyrefunktion. Tæt monitorering af nyrefunktionen tilrådes.
Dosisjustering
-
GFR 0-30 ml/min.
Voksne. Lavere initialdosis (20 mg) og tæt monitorering af nyrefunktionen tilrådes.
Prostaglandiner har betydning for opretholdelse af normal nyregennemblødning. NSAID's hæmning af prostaglandinsyntesen kan derfor forårsage nedsat nyregennemblødning og dermed forværret nyrefunktion.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

- Initialt 20 mg dgl., i alt højst 40 mg dgl. i ca. 2 døgn ved moderat nedsat leverfunktion.
- Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion pga. manglende erfaring.
Kontraindikationer

- Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV)
- Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom
- Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning
- Postoperative smerter ved bypass-operation af hjertets kranspulsåre
- Svær overfølsomhed for andre COX-2-hæmmere
- Hududslæt eller andre allergiske eller hypersensitive symptomer udløst af sulfonamider.
Forsigtighedsregler

- En række undersøgelser tyder på, at anvendelse af COX-2-hæmmere er forbundet med øget risiko for alvorlige tromboemboliske komplikationer (især myokardieinfarkt og apopleksi). Da den kardiovaskulære risiko kan øges med dosis og behandlingsvarighed bør anvendes lavest mulige dosis og kortest mulige behandlingsvarighed. Patienter med risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser eller perifer arteriesygdom (forhøjet blodtryk, højt kolesterol/triglycerid, diabetes, rygning, kendt åreforkalkning) bør kun behandles efter nøje afvejning af fordele og ulemper. Selektive COX-2-hæmmere kan ikke erstatte ASA som profylakse mod tromboemboliske sygdomme, hvorfor trombocytfunktionshæmmende behandling ikke bør seponeres.
- Forsigtighed ved samtidig antikoagulationsbehandling.
- Hos bypass-patienter er set firdoblet øget forekomst af svær kardiovaskulær begivenhed efter blot 14 dages postoperativ smertebehandling. Incidensen var i parecoxib/valdecoxib-gruppen 2,2 % og 2,0 % og i placebogruppen 0 % og 0,5 % (AMI, cerebral trombose, lungeemboli eller hjertestop). Det er uafklaret, om der ved andre indgreb på hjertets kranspulsåre er lignende øget risiko.
- Forsigtighed ved overfølsomhed for ASA, andre NSAID, paracetamol og antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol og sulfamethoxazol, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav.
- Ved mindste mistanke om allergisk reaktion skal behandlingen seponeres.
- Der er begrænset erfaring ved behandling i > 3 døgn.
- NSAID kan maskere symptomer på alvorlige underliggende infektioner (bl.a. pneumoni og varicella).
Typiske alvorlige fejl

Beskrivelse | Konsekvens |
---|---|
Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik NSAID i fast eller varierende dosering. | Overdosering. |
Ordination af NSAID til patienter med tidligere mavesår uden samtidig ordination af protonpumpehæmmer. | Udvikling af mavesår. |
Overdosering ved ordination af 'smertepakke'. Man overså svær nyreinsufficiens. | Udvikling af manifest nyreinsufficiens (dialyse). |
Bivirkninger

Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Kvalme | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Blod og lymfesystem | Anæmi | |
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Dyspepsi, Flatulens, Obstipation, Opkastning |
Undersøgelser | Forhøjet plasma-kreatinin | |
Metabolisme og ernæring | Hypokaliæmi | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Rygsmerter | |
Nervesystemet | Hypæstesi, Svimmelhed | |
Psykiske forstyrrelser | Agitation | Søvnløshed |
Nyrer og urinveje | Oliguri | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Respirationsdepression | Pharyngitis |
Hud og subkutane væv | Hudkløe, Øget svedtendens | |
Vaskulære sygdomme | Hypertension, Hypotension, Perifere ødemer | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Blod og lymfesystem | Trombocytopeni | |
Hjerte | Bradykardi, Myokardieinfarkt | |
Øre og labyrint | Øresmerter | |
Mave-tarm-kanalen | Gastro-duodenale ulcera | Gastro-øsofageal refluks, Mundtørhed |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kraftesløshed | |
Immunsystemet | Urticaria | |
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Reaktioner og ubehag på indstiksstedet | |
Undersøgelser | Forhøjede levertransaminaser, Forhøjet plasma-carbamid, Forhøjet plasma-kreatinkinase | |
Metabolisme og ernæring | Hyperglykæmi | Nedsat appetit |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi | |
Hud og subkutane væv | Purpura | |
Vaskulære sygdomme | Cerebrovaskulære tilfælde, Lungeemboli | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Pancreatitis | Mundhulegener, Øsofagitis |
Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion | |
Nyrer og urinveje | Akut nyresvigt | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Hjerte | Venstresidig hjerteinsufficiens | Takykardi |
Immunsystemet | Allergiske reaktioner, Angioødem, Stevens-Johnsons syndrom | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | |
Hud og subkutane væv | Eksfoliativ dermatitis, Erythema multiforme | |
Vaskulære sygdomme | Kredsløbskollaps |
Livstruende allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion og angioødem) samt livstruende, undertiden fatalt forløbende hudreaktioner er rapporteret efter behandling med valdecoxib (den aktive metabolit af parecoxib) - ofte men ikke udelukkende hos patienter med tidligere reaktion efter sulfonamider. Denne risiko synes at være hyppigere her end ved anvendelse af andre NSAID.
Vedrørende kardiovaskulære bivirkninger, se NSAID.
Interaktioner

- Samtidig indgift af parecoxib eller fluconazol øger plasmakoncentrationen af valdecoxib.
- Hæmmer udskillelsen af lithium.
- Den velkendte risiko for interaktion mellem uspecifikke NSAID og antihypertensiva såvel som risikoen for nyresvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere.
- Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat, med mindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning.
Se endvidere NSAID.
Graviditet

Baggrund: For NSAID som gruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trim-ester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID.
For parecoxib er der ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Amning

Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Alkohol

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Dynastat®.
Risikoen for gastrointestinale gener øges.
Forgiftning

Farmakodynamik

- NSAID. Virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende via hæmning af enzymet cyclooxygenase (COX).
- Virkningen indtræder inden for 0,5 timer, er maksimal efter ca. 1 time og varer 6-12 timer.
Farmakokinetik

- Parecoxib er en prodrug, som ved enzymatisk hydrolyse i leveren omdannes til den aktive substans valdecoxib.
- Maksimal plasmakoncentration af valdecoxib efter ca. 30 minutter (i.v.) og ca. 1 time (i.m.).
- Steady state efter 4 dage.
- Valdecoxib metaboliseres i leveren via CYP3A4 og CYP2C9 til delvis aktive metabolitter.
- Plasmahalveringstid ca. 8 timer (valdecoxib).
- < 5 % valdecoxib udskilles uomdannet gennem nyrerne.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Beregnet til injektion efter opløsning i isotonisk natriumchlorid-injektionsvæske. pH efter opløsning 7,5-8,5.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
pulver til injektionsvæske, opl. | 40 mg |
Andre
|
Firma

Tilskud

Kun i ekstraordinære tilfælde bevilges enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, idet behandlingen bør finde sted med lavest mulig dosis i kortest mulig tid.
Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen:
- Patientens diagnose.
- Patientens behov for analgetisk behandling.
- Begrundelse for hvorfor billigere smertebehandling ikke kan anvendes.
- Hvilke billigere analgetika patienten er forsøgt behandlet med og med hvilket resultat.
- Patientens risiko for gastro-intestinal blødning.
- Om patienten har kardiovaskulær sygdom eller risiko for kardiovaskulær sygdom (herunder bl.a. hypertension, hyperlipidæmi, diabetes og rygning).
- Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m.
- Patientens eventuelle co-medicinering med syrepumpehæmmer og resultat heraf.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(A) | pulver til injektionsvæske, opl. 40 mg | 009214 |
10 htgl.
|
775,05 | 77,51 | 77,51 |
Referencer

5744. CMDh -EMA. NSAID-containing medicinal products (for systemic use) and use during pregnancy. www.hma.eu/cmdh.html. 2022, https://www.hma.eu/fileadmin/dateien/Human_Medicines/CMD_h_/CMDh_pressreleases/2022/CMDh_press_release_-_September_2022.pdf (Lokaliseret 17. november 2022)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
4112. Dathe K, Fietz AK, Pritchard LW et al. No evidence of adverse pregnancy outcome after exposure to ibuprofen in the first trimester - Evaluation of the national Embryotox cohort. Reprod Toxicol. 2018; 79:32-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29763655 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4118. Li DK, Ferber JR, Odouli R. Use of nonsteroidal antiinflammatory drugs during pregnancy and the risk of miscarriage. Am J Obstet Gynecol. 2018; 219:275, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29890124 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4116. Daniel S, Koren G, Lunenfeld E et al. Fetal exposure to nonsteroidal anti-inflammatory drugs and spontaneous abortions. CMAJ. 2014; 186:E177-82, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24491470 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4113. Nezvalová-Henriksen K, Spigset O, Nordeng H. Effects of ibuprofen, diclofenac, naproxen, and piroxicam on the course of pregnancy and pregnancy outcome: a prospective cohort study. BJOG. 2013; 120(8):948-59, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23489333 (Lokaliseret 24. februar 2022)
2228. Daniel S, Matok I, Gorodischer R et al. Major malformations following exposure to nonsteroidal antiinflammatory drugs during the first trimester of pregnancy. J Rheumatol. 2012; 39:2163-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22984274 (Lokaliseret 26. april 2023)
4117. Edwards DR, Aldridge T, Baird DD et al. Periconceptional over-the-counter nonsteroidal anti-inflammatory drug exposure and risk for spontaneous abortion. Obstet Gynecol. 2012; 120(1):113-22, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22914399 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4114. van Gelder MM, Roeleveld N, Nordeng H. Exposure to non-steroidal anti-inflammatory drugs during pregnancy and the risk of selected birth defects: a prospective cohort study. PLoS One. 2011; 6:e22174, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21789231 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4119. Koren G, Florescu A, Costei AM. Nonsteroidal antiinflammatory drugs during third trimester and the risk of premature closure of the ductus arteriosus: a meta-analysis. Ann Pharmacother. 2006; 40:824-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16638921 (Lokaliseret 24. februar 2022)
359. Nielsen GL, Sorensen HT, Larsen H et al. Risk of adverse birth outcome and miscarriage in pregnant users of non-steroidal anti-inflammatory drugs: population based observational study and case-control study. BMJ. 2001; 322(7281):266-70, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11157526/ (Lokaliseret 1. december 2021)

