Yderligere information
Generel information

Anvendelsesområder

Andre anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg eller 25 mg imipraminhydrochlorid.
Doseringsforslag

Voksne
Initialt 25-50 mg fordelt på en eller flere doser stigende op til 200 mg dgl. Normal vedligeholdelsesdosis 100-150 mg dgl. Maksimal dosis 300 mg dgl. - dog kun ved samtidig plasmamonitorering.
Børn
Individuelt. Initialt 1,5 mg/kg dgl. fordelt på 1-4 doser. Dosis kan øges med 1 mg/kg hver 3.-4. dag til højst 5 mg/kg dgl. Forsigtighed ved doser over 3,5 mg/kg.
Ældre
Initialt 30-40 mg fordelt på en eller flere doser stigende op til 100 mg dgl.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, øget bivirkningsrisiko
-
GFR 0-30 ml/min.
Udskilles hovedsageligt via urinen som metabolitter. Forsigtighed ved stærkt nedsat nyrefunktion.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

- Imipramin metaboliseres i leveren og patienter med nedsat leverfunktion kan opleve bivirkninger ved lave doser.
- Dosisreduktion bør overvejes og S-monitorering anbefales.
Seponering

På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, ataksi, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, influenzalignende symptomer og abdominalsmerter bør seponering foretages gradvis.
- Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 4 uger, gerne 8 uger eller længere.
- Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
- I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
- Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
- Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
- Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.
Se i øvrigt: Aftrapning af antidepressiva.
Kontraindikationer

- Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, moclobemid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner.
- Hjerteinsufficiens. Må ikke anvendes før 6 måneder efter akut myokardieinfarkt.
Forsigtighedsregler

Cariesrisiko
På grund af øget cariesrisiko tilrådes regelmæssig tandlægekontrol, fx hver 3. måned.
Diabetes mellitus
Risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes mellitus.
Hyperthyroidisme
Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje.
Hypomani eller mani
Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien.
Kardiovaskulær lidelse
Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art.
Kramper
Imipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem.
Porfyri
Imipramin bør anvendes med forsigtighed ved porfyri, da imipramin kan forværre porfyri.
Risiko for antikolinerg belastning
Imipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.
Risiko for forlænget QT-interval
QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere.
Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.:
- Elektrolytforstyrrelser
- Bradykardi
- Strukturel hjertesygdom
- Hypothyroidisme
- Samtidig behandling med diuretika
- Kvinder
- Ældre.
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
Risiko for overdosering
Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed.
Skizofreni
De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis imipramin er eneste behandling. Skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer.
Suicidaltanker og -adfærd
Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.
Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt
En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.:
- Autonom neuropati
- GI-obstruktion
- Glaukom
- Hjertesvigt
- Myastenia gravis
- Prostatahyperplasi
- Tyrotoksikose
- Vandladningsbesvær.
Ældre
Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger.
Bivirkninger

Oftest er bivirkningerne forbigående.
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Øjne | Akkommodationsbesvær | |
Mave-tarm-kanalen | Mundtørhed, Obstipation | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Svimmelhed | |
Nervesystemet | Myokloni | |
Psykiske forstyrrelser | Konfusion | |
Det reproduktive system og mammae | Anorgasme, Impotens | Nedsat libido |
Vaskulære sygdomme | Hypotension | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Immunsystemet | Urticaria | |
Undersøgelser | Vægtøgning | |
Nervesystemet | Ekstrapyramidale gener (fx akatisi, ataksi, dystoni, parkinsonisme, talebesvær, tardive dyskinesier) | |
Nyrer og urinveje | Urinretention | |
Hud og subkutane væv | Hududslæt | |
Vaskulære sygdomme | Vasculitis | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Nervesystemet | Paræstesier, Tremor | |
Psykiske forstyrrelser | Angst, Kognitiv dysfunktion | Mareridt, Søvnløshed |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Hjerte | Kardielle ledningsforstyrrelser | |
Øjne | Forhøjet intraokulært tryk | |
Mave-tarm-kanalen | Paralytisk ileus | |
Undersøgelser | Forlænget QT-interval* | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper | |
Psykiske forstyrrelser | Aggressivitet, Forværring af psykotiske symptomer, Mani | |
Hud og subkutane væv | Fotosensibilitet | |
Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
Blod og lymfesystem | Agranulocytose, Eosinofili, Trombocytopeni | |
Det endokrine system | Schwartz-Bartters syndrom (SIADH) | |
Lever og galdeveje | Levercellenekrose | |
Psykiske forstyrrelser | Suicidaladfærd |
* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød.
- Visse bivirkninger som fx angst, træthed og søvnforstyrrelser kan være vanskelige at skelne fra depressionssymptomer.
- De antikolinerge, neurologiske, psykiske og kardiovaskulære bivirkninger ses oftest hos ældre.
- For patienter over 40 år ses konfusion hos over 35 %.
- Arytmier ses som ikke-almindelig bivirkning (0,1-1 %) hos patienter med ledningsforstyrrelser.
- Forlænget PR-interval og takykardi forekommer meget almindeligt (> 10 %) hos børn.
- Der er set forøget risiko for knoglebrud hos patienter over 50 år ved langvarig behandling med tricykliske antidepressiva, men øget risiko for afkalkning af knoglerne ses også ved ubehandlet depression.
Interaktioner

- Sertralin hæmmer omsætningen af imipramin med risiko for intoksikation.
- Kombination med MAO-hæmmere kan forårsage hypertensive kriser og er kontraindiceret.
- Samtidig brug af CYP2D6-hæmmere vil øge plasmakoncentrationen af imipramin, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
- Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne.
- Samtidig indgift af adrenalin og noradrenalin kan udløse hypertensive kriser. Dopamin frigør noradrenalin og kan givet sammen med imipramin øge blodtrykket.
- Plasmakoncentrationen af imipramin kan nedsættes ved samtidig indgift af barbiturater - specielt phenobarbital og enzyminducerende antiepileptika (fx carbamazepin).
- Andre antikolinerge midler (fx antihistaminer og antiparkinsonmidler) øger den antikolinerge effekt.
- Levodopa forstærker risikoen for hypertension og kardiotoksicitet.
- Imipramin øger plasmakoncentrationen af amfetamin.
- Forstærker effekten af CNS-supprimerende midler som fx alkohol, hypnotika og stærke analgetika.
Risiko for øgning af den serotonerge effekt
Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere, andre serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
Risiko for forlænget QT-interval
Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:
- Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
- En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
- Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
- Visse azoler (fx fluconazol)
- Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
- Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
- Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
- Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
- Andre tricykliske antidepressiva
- En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Se endvidere Antiarytmika.
Graviditet

Baggrund: Der er data for 300 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko.
I det svenske fødselsregister er der data for ca. 2.200 eksponeret for et tricyklisk antidepressivt lægemiddel i første trimester uden øget risiko for medfødte misdannelser (differentiering på enkeltstoffer ikke mulig). I et større datasæt (omkring 6.000 1. trimester eksponerede) fandtes ingen risiko for medfødte hjertemisdannelser ved eksponering for tricykliske antidepressiva (differentiering på enkeltstoffer ikke mulig).
Irritative seponeringssymptomer er beskrevet ved anvendelse i 3. trimester.
Se endvidere Tricykliske antidepressiva (TCA).
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %.
Bloddonor

Forgiftning

Farmakodynamik

Tricyklisk antidepressivum. Hæmmer genoptaget af neurotransmitterne serotonin og noradrenalin. Påvirker desuden flere andre neurotransmittere og receptorer, hvilket har betydning for bivirkningsprofilen.
Imipramin har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregulering af cortisolreceptorerne, medførende mindsket hypofyse-binyrebark aktivitet, øget neurogenese i hippocampus).
Se endvidere tabel 4 i Antidepressiva.
Farmakokinetik

- Absorberes hurtigt og fuldstændigt fra mave-tarmkanalen.
- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
- Metaboliseres ved first pass-metabolisme i leveren delvis (50 %) til den aktive metabolit desimipramin.
- Imipramin og desimipramin metaboliseres i leveren via CYP2D6 og CYP2C19.
- Plasmahalveringstid 6-18 timer (imipramin) og 12-36 timer (desimipramin).
- Terapeutisk plasmakoncentrationsområde 500-1.200 nanomol/l (bestemt som summen af imipramin og desimipramin).
Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Tilskud

Klausuleret tilskud til behandling af:
- Enuresis nocturna
- Depression,
- hvor behandling med antidepressivum med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres.
- i de helt særlige tilfælde, hvor et skifte for velbehandlede patienter til antidepressivum med generelt tilskud uden klausulering efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens mentale tilstand vil være forbundet med stor risiko for tilbagefald.
For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | filmovertrukne tabletter 10 mg (kan dosisdisp.) | 421821 |
100 stk.
|
85,05 | 0,85 | 8,51 | |
(B) | filmovertrukne tabletter 25 mg (kan dosisdisp.) | 472185 |
100 stk.
|
114,40 | 1,14 | 4,58 |
Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 10 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 6 x 6 |
![]() Filmovertrukne tabletter 25 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8 x 8 |
Referencer
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021; , https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
3878. Briggs GG , Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2021; 12th Edition, https://www.wolterskluwer.com/en/solutions/ovid/briggs-drugs-in-pregnancy-and-lactation-a-reference-guide-to-fetal-and-neonatal-risk-730 (Lokaliseret 24. februar 2022)
2785. Larsen ER, Damkier P, Pedersen LH et al. Use of psychotropic drugs during pregnancy and breast-feeding. Acta Psychiatr Scand Suppl. 2015; 445:1-28, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26344706 (Lokaliseret 18. februar 2022)
3931. Huybrechts KF, Palmsten K, Avorn J et al. Antidepressant use in pregnancy and the risk of cardiac defects. N Engl J Med. 2014; 370(25):2397-73, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24941178 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3932. Gentile S. Tricyclic antidepressants in pregnancy and puerperium. Expert Opin Drug Saf. 2014; 13(2):207-25, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24383525 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3835. Källén B, Borg N, Reis M. The use of central nervous system active drugs during pregnancy. Pharmaceuticals (Basel). 2013; 6(10):1221-86, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24275849 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3933. McElhatton PR, Garbis HM, Eléfant E et al. The outcome of pregnancy in 689 women exposed to therapeutic doses of antidepressants. A collaborative study of the European Network of Teratology Information Services (ENTIS). Reprod Toxicol. 1996; 10(4):285-94, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8829251 (Lokaliseret 24. februar 2022)

