Imipramin "DAK"

Læs mere. 

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 25 mg imipraminhydrochlorid. 

Depression

Voksne 

Initialt 25-50 mg fordelt på en eller flere doser stigende op til 200 mg dgl. Normal vedligeholdelsesdosis 100-150 mg dgl. Maksimal dosis 300 mg dgl. - dog kun ved samtidig plasmamonitorering. 

Børn ≥ 6 år 

Individuelt. Initialt 1,5 mg/kg dgl. fordelt på 1-4 doser. Dosis kan øges med 1 mg/kg hver 3.-4. dag til højst 5 mg/kg dgl. Forsigtighed ved doser over 3,5 mg/kg. 

Ældre 

Initialt 30-40 mg fordelt på en eller flere doser stigende op til 100 mg dgl. 

Enuresis nocturna

Børn ≥ 6 år 

• 6-10 år. 25 mg 1 time før sengetid.
• > 10 år. 50 mg 1 time før sengetid.
• Bemærk: Behandlingsvarigheden (inkl. nedtrapning) bør ikke overstige 3 måneder. Ved behov for længere tids behandling skal der foretages en klinisk vurdering hver 3. måned.

Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn under 6 år. 

• Imipramin metaboliseres i leveren og patienter med nedsat leverfunktion kan opleve bivirkninger ved lave doser.
• Dosisreduktion bør overvejes og S-monitorering anbefales.

På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, ataksi, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, influenzalignende symptomer og abdominalsmerter bør seponering foretages gradvis. 

• Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 4 uger, gerne 8 uger eller længere.
• Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
• I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
• Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
• Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
• Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.

Se i øvrigt: Aftrapning af antidepressiva. 

• Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, moclobemid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn er kontraindiceret. Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation.
• Hjerteinsufficiens. Må ikke anvendes før 6 måneder efter akut myokardieinfarkt.

Mundtørhed og cariesrisiko 

Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika. 

Diabetes 

Risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. 

Hyperthyroidisme 

Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje. 

Hypomani eller mani 

Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. 

Kardiovaskulær lidelse 

Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Se endvidere Arytmi-risiko ved antidepressiva. 

Kramper 

Imipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem.  

Porfyri 

Imipramin bør anvendes med forsigtighed ved porfyri, da imipramin kan forværre porfyri. 

Risiko for antikolinerg belastning 

Imipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.  

Risiko for forlænget QT-interval 

QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva. 

Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.:  

• Elektrolytforstyrrelser
• Bradykardi, palpitationer
• Uafklarede brystsmerter
• Strukturel hjertesygdom
• Hypothyroidisme
• Samtidig behandling med diuretika
• Langt QT-syndrom
• Uforklarede besvimelsestilfælde
• Kvinder
• ældre.

Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.  

Risiko for overdosering 

Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed.  

Skizofreni 

De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis imipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. 

Suicidaltanker og -adfærd 

Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.  

Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt 

En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.:  

• Autonom neuropati
• GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus)
• Snævervinklet glaukom
• Hjertesvigt
• Myastenia gravis
• Prostatahyperplasi
• Tyrotoksikose
• Vandladningsbesvær.

Ældre 

Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger. 

MAO-hæmmere 

Kombination med MAO-hæmmere kan forårsage hypertensive kriser og er kontraindiceret.  

CYP-hæmmere og induktorer 

• Samtidig brug af CYP2D6-hæmmere (fx fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin og terbinafin) vil øge plasmakoncentrationen af imipramin, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne.
• Plasmakoncentrationen af imipramin kan nedsættes ved samtidig indgift af barbiturater - specielt phenobarbital og enzyminducerende antiepileptika (fx carbamazepin).

Serotonerge midler 

Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere, andre serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom ⁽⁵⁸²⁰⁾, se SSRI.  

Risiko for forlænget QT-interval 

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Andre tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se desuden Antiarytmika samt afsnit Arytmi-risiko ved antidepressiva. 

Famakodynamiske interaktioner 

• Samtidig indgift af adrenalin og noradrenalin kan udløse hypertensive kriser.
• Kombinationen af clonidin og tricykliske antidepressiva som imipramin, kan medføre en reduceret blodtrykssænkende virkning af clonidin.
• Andre antikolinerge midler (fx antihistaminer og antiparkinsonmidler) øger den antikolinerge effekt.
• Forstærker effekten af CNS-supprimerende midler som fx alkohol, hypnotika og stærke analgetika.

Andre interaktioner 

Sinustakykardi og blodtryksstigning er set ved samtidig behandling med levodopa.  

Baggrund: Der er data for 300 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. 

I det svenske fødselsregister er der data for ca. 2.200 eksponeret for et tricyklisk antidepressivt lægemiddel i første trimester uden øget risiko for medfødte misdannelser (differentiering på enkeltstoffer ikke mulig). I et større datasæt (omkring 6.000 1. trimester eksponerede) fandtes ingen risiko for medfødte hjertemisdannelser ved eksponering for tricykliske antidepressiva (differentiering på enkeltstoffer ikke mulig). 

Irritative seponeringssymptomer er beskrevet ved anvendelse i 3. trimester. 

Se endvidere Tricykliske antidepressiva (TCA). 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Imipramin "DAK". 

Patienten kan opleve øget træthed. 

Se Tricykliske antidepressiva (forgiftninger). 

Tricyklisk antidepressivum. Hæmmer genoptaget af neurotransmitterne serotonin og noradrenalin. Påvirker desuden flere andre neurotransmittere og receptorer, hvilket har betydning for bivirkningsprofilen.  

Imipramin har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregulering af cortisolreceptorerne, medførende mindsket hypofyse-binyrebark aktivitet, øget neurogenese i hippocampus). 

Se endvidere tabel 4 i Antidepressiva. 

Virkningsmekanismen ved enuresis er ikke fuldt belyst. 

• Absorberes hurtigt og fuldstændigt fra mave-tarmkanalen.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
• Metaboliseres ved first pass-metabolisme i leveren delvis (50 %) til den aktive metabolit desimipramin.
• Imipramin og desimipramin metaboliseres i leveren via CYP2D6 og CYP2C19.
• Plasmahalveringstid 6-18 timer (imipramin) og 12-36 timer (desimipramin).
• Terapeutisk plasmakoncentrationsområde 500-1.200 nanomol/l (bestemt som summen af imipramin og desimipramin).

Klausuleret tilskud til behandling af: 

• Enuresis nocturna
• Depression,

• hvor behandling med antidepressivum med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres.
• i de helt særlige tilfælde, hvor et skifte for velbehandlede patienter til antidepressivum med generelt tilskud uden klausulering efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens mentale tilstand vil være forbundet med stor risiko for tilbagefald.

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".