Serenase®

Tabletter. 1 tablet indeholder 5 mg haloperidol.
Oral opløsning. 1 ml indeholder 2 mg haloperidol.
Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg haloperidol. 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

Voksne

Skizofreni og skizoaffektive lidelser 

• Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Ved første episode startes ofte med 2-4 mg dgl. og ved gentagne episoder ofte med op til 10 mg dgl. Højst 20 mg dgl. Øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger og oftest begrænset øget effekt ved doser over 10 mg dgl.

Delirium og akut psykomotorisk agitation 

• Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 1-10 mg dgl. fordelt på 1-3 doser. Behandlingen startes med lavest mulige dosis. Dosis kan justeres med 2-4 timers mellemrum til højst 20 mg i døgnet.
• Injektionsvæske. Akut behandling. 1-10 mg i.m. Behandlingen startes med lavest mulige dosis. Dosis kan justeres med 2-4 timers mellemrum til højst 20 mg i døgnet. Der bør skiftes til oral behandling så snart, det er klinisk indiceret. Ved skift fra injektionsvæske startes med samme dosis givet oralt evt. efterfulgt af dosisjustering.

Maniske episoder 

• Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Højst 15 mg dgl. Øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger og oftest begrænset øget effekt ved doser over 10 mg dgl.

Vedvarende aggression ifm. demens 

• Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 0,5-5 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Behandlingen skal revurderes efter højst 6 uger.

Tics 

• Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 0,5-5 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Behandlingen skal revurderes hver 6.-12. måned.

Huntingtons chorea 

• Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 doser.
• Injektionsvæske. 2-5 mg i.m. Kan gentages hver time til symptomkontrol. Højst 10 mg i døgnet.

Postoperativ kvalme/opkastning 

• Injektionsvæske. Behandling. 1-2 mg i.m. Profylaktisk. 1-2 mg i.m. ved anæstesiinduktion eller 30 min. Inden anæstesien afsluttes.

Bemærk: 

• Ældre: Ved andre indikationer end vedvarende aggression ifm. demens anbefales halvdelen af den laveste normale voksendosis. Doser over 5 mg dgl. bør kun anvendes, hvis patienten har tolereret højere doser og efter nøje klinisk vurdering. Ingen erfaring vedr. behandling af tics hos ældre over 65 år.
• Vedr. S.c- anvendelse til patienter med palliative behov se afsnittet Patienter med palliative behov.

Børn og unge

Skizofreni hos unge 13-17 år 

• Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 0,5-3 mg dgl. fordelt på 2-3 doser Højst 5 mg dgl.

Vedvarende aggression ifm. autisme eller udviklingsforstyrrelser hos børn og unge 6-17 år 

• Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 0,5-3 mg dgl. (6-11 år) eller 0,5-5 mg dgl. (12-17 år) fordelt på 2-3 doser. Behandlingen skal revurderes efter højst 6 uger.

Tics hos børn og unge 10-17 år 

• Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 0,5-5 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Behandlingen skal revurderes hver 6.-12. måned.

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn under 3 år.
• Farmakologisk behandling af børn og unge med psykiske lidelser er en specialistopgave og skal varetages af - eller i samråd med - en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Bemærk - Tabletter

• Krydskærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv/kvart tablet indeholder halv/fjerdedel dosis.

Halv startdosis og forsigtig dosisopjustering (mindre dosisøgninger og evt. længere intervaller) anbefales ved nedsat leverfunktion med påvirkede leverprøver. 

Seponeringssymptomer er forekommet ved høje doser. Gradvis aftrapning anbefales i disse tilfælde. 

Akut myokardieinfarkt (AMI) 

Tilstanden kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved nylig AMI. 

Arytmier 

Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere ventrikulære arytmier pga. risiko for forlænget QT-interval. 

Bevidsthedspåvirkning 

Haloperidol kan øge CNS-depression og er kontraindiceret ved komatøse tilstande og anden CNS-depression. 

Forlænget QT-interval 

Haloperidol kan forlænge QT-intervallet. Torsades de pointes og pludselig hjertedød er forekommet (særligt ved parenteral brug). Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere forlænget QT-interval og ved samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Se Interaktioner. 

Hjertesvigt 

Tilstanden kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved ubehandlet hjertesvigt. 

Hypokaliæmi 

Øget risiko for udvikling af ventrikulære arytmier. Hypokaliæmi skal korrigeres før behandlingen startes. 

Lewy Body Demens 

Patienter med Lewy Body demens er særligt følsomme over for haloperidols dopaminblokerende og antikolinerge virkning. Øget risiko for udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. 

Parkinsons sygdom 

Haloperidol medfører parkinsonlignende bivirkninger og kan forværre parkinsonsymptomerne. 

Progressiv supranukleær parese (PSP) 

Haloperidol kan forværre de neurologiske symptomer. 

Brystcancer 

Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. haloperidol. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. 

Demens 

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens. Risikoen for cerebrovaskulære hændelser har i nogle studier været forøget 3 gange ved behandling med haloperidol. 

Hyperthyroidisme 

Neurotoksicitet er forkommet ved hyperthyroidisme. 

Kardiovaskulær lidelse 

Forsigtighed pga. risiko for hypotension. 

Kramper 

Tilfælde af kramper er set ved behandling med haloperidol. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. 

Monitorering 

• Arytmier: Patienten monitoreres for symptomer på arytmier under behandlingen.
• Ekg: Der bør tages ekg før behandlingen og efterfølgende^{(1906) (2867)}. Ved forlængelse af QT-intervallet anbefales dosisreduktion og ved forlængelse til over 500 ms seponering.
• Elektrolytter: Det anbefales at monitorere elektrolytter før behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Elektrolytforstyrrelser skal være korrigeret før behandlingen startes.

Risiko for malignt neuroleptika syndrom 

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.  

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier ^{(3895) (5987)}: 

• Agitation
• Alkoholindtag
• Dehydrering
• Fejlernæring
• Fysisk udmattelse
• Jernmangel
• Psykoaktive stoffer
• Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
• Thyrotoksikose
• Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. 

Risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser 

Der er set øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det kan ikke udelukkes at risikoen også er øget for andre patientpopulationer. 

Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) 

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. 

Risiko for antikolinerg belastning 

Haloperidol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.  

Risiko for forlænget QT-interval 

Forøget risiko for kardiale lednings- og rytmeforstyrrelser ved parenteral og specielt intravenøs administration. QT-forlængelse er forekommet ved brug af haloperidol. Forsigtighed ved tilstande, der kan disponere til forlænget QT-interval, bl.a elektrolytforstyrrelser (skal korrigeres før behandlingsstart), bradykardi, strukturel hjertesygdom og hypothyroidisme. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Se endvidere kontraindikationer.  

Ældre 

Generel forsigtighed ved behandling af ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. 

Påvirkning af P450-enzymer (CYP) 

• Midler, der hæmmer CYP2D6 (fx terbinafin, fluoxetin, paroxetin, promethazin) eller CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin), kan øge plasmakoncentrationen af haloperidol.
• Potente CYP3A4 induktorer (fx carbamazepin, phenobarbital og rifampicin) kan reducere plasmakoncentrationen af haloperidol og evt. medføre risiko for terapisvigt. Dosisjustering af haloperidol kan være nødvendig.
• Haloperidol hæmmer CYP2D6 og kan hæmme metaboliseringen af fx tricykliske antidepressiva og codein.
• Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet vedr. inhibitorer og induktorer af CYP2D6 og CYP3A4.

Orphenadrin 

I et studie har orphenadrin medført en signifikant stigning i plasmakoncentrationen af haloperidol. Orphanadrin har desuden en meget stærk antikolinerg effekt. 

Dopaminagonister 

Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. 

Øgning af antikolinerg effekt 

Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved kombination med fx atropin, tricykliske antidepressiva og antihistaminer.  

Risiko for forlænget QT-interval 

Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.  

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.  

Se desuden Antiarytmika og Medikamentelt forlænget QT-interval.  

Baggrund: Der er data for ca. 500 1. trimester-eksponerede levende fødte børn uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. 

Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 2-9 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Serenase®. 

Patienten kan opleve øget træthed. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Haloperidol er et 1. generations lavdosis antipsykotikum med relativt ringe sedativ og autonom effekt, men med større risiko for ekstrapyramidale bivirkninger. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Metaboliseres bl.a. via CYP2D6 og CYP3A4.
• Plasmahalveringstid 21-24 timer.
• Oral administration. Biotilgængelighed ca. 65 %. Maksimal plasmakoncentration efter 2-6 timer. Steady state efter ca. 1 uge.
• I.m. administration. Maksimal plasmakoncentration efter 20-40 minutter.

Oral opløsning 

• Holdbar 3 måneder efter åbning.
• Kan opblandes med vand umiddelbart inden indtag, men må ikke blandes med andre væsker.

Injektionsvæske 

• pH 2,8-3,6.
• Opbevares beskyttet mod lys.