Stribild

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg elvitegravir, 150 mg cobicistat, 200 mg emtricitabin og 245 mg tenofovirdisoproxil. 

Voksne og børn/unge 12-18 år med legemsvægt > 35 kg  

• 1 tablet 1 gang dgl. sammen med mad.

Bemærk: 

• Tabletterne tages med et glas vand.
• Tabletterne kan knuses.
• Knust tablet kan opslæmmes i vand.
• Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
• Tages med mad.
• Bemærk: Knusning kan nedsætte/øge virkningen af tabletterne, og derfor er ekstra kontrol nødvendig.
• Erfaring savnes vedr. ældre > 65 år.
• Erfaring savnes vedr. børn < 12 år med legemsvægt < 35 kg.

Bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C). 

• Tidligere seponering af tenofovirdisoproxil pga. nyretoksicitet.
• Samtidig behandling med:
  • alfuzosin
  • amiodoron
  • carbamazepin
  • ergotamin
  • midazolam
  • naturlægemidler med perikon
  • phenobarbital
  • phenytoin
  • pimozid
  • rifampicin
  • sildenafil
  • simvastatin
  • triazolam.

• Nyrefunktionen (eGFR og P-fosfat) bør kontrolleres før behandlingsstart og derefter regelmæssigt:
  • Hos patienter uden renale risikofaktorer:
    • efter 2-4 ugers behandling
    • efter 3 måneders behandling
    • derefter hver 3.-6. måned.
  • Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion:
    • hyppigere kontrol er nødvendig.
• Cobicistat øger P-kreatinin på grund af hæmning af den tubulære sekretion af kreatinin, uden at den renale glomerulære funktion påvirkes. De første 4 uger stiger kreatinin med ca. 15 % pga. en hæmning af den tubulære sekretion af kreatinin. Uforholdsmæssigt store stigninger (> 25,5 mikromol/l) samt stigning efter uge 4 bør udløse nærmere vurdering af GFR, fx ved Cr EDTA-clearance.
• Ved P-fosfat < 0,48 mmol/l (1,5 mg/dl) eller GFR < 70 ml/min revurderes nyrefunktionen inden for en uge, herunder også glucose og kalium i blodet samt glucose i urinen.
• Ved forværring af nyrefunktionen uden anden påviselig forklaring bør seponering af tenofovir overvejes.
• Nyrefunktionen skal kontrolleres tæt ved samtidig behandling med højdosis NSAID eller ritonavir/cobicistat boosted HIV-proteasehæmmer.
• Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis.
• Ved behandlingsskift fra efavirenz til elvitegravir hos patienter med nedsat metabolisering via CYP2B6 risiko for nedsat virkning af elvitegravir pga. efavirenz’s langvarige CYP3A-induktion.
• Udvikles pancreatitis, bør behandlingen seponeres.
• Tenofovirdisoproxil kan forårsage et fald i knoglemineraltæthed (BMD); men indvirkning på fremtidig frakturrisiko er uvis.

• Samtidig brug af CYP3A-induktorer, fx carbamazepin, naturlægemidler med perikon, phenobarbital, phenytoin og rifampicin, nedsætter plasmakoncentrationen af cobicistat og eltegravir. Kombination er kontraindiceret.
• Samtidig brug af lægemidler, der omsættes via CYP3A, fx alfuzosin, amiodaron, ergotamin, midazolam, pimozid, sildenafil (mod pulmonal arteriel hypertension), simvastatin og triazolam, kan medføre øgede plasmakoncentrationer af disse. Kombination er kontraindiceret.
• Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Bør ikke gives sammen med andre antiretrovirale lægemidler. Derfor anføres der ingen interaktioner med disse.
• Samtidig eller nylig brug af nefrotoksiske lægemidler bør undgås, fx aminoglykosider, amphotericin B, foscarnet, ganciclovir eller vancomycin. Hvis samtidig brug er uundgåelig, skal nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang om ugen.
• Hos patienter med risikofaktorer for renal dysfunktion, som samtidig er i højdosisbehandling med NSAID, er set tilfælde af nyresvigt. Tæt monitorering af nyrefunktionen er derfor påkrævet.
• Patienter med osteoporose bør ikke være i samtidig behandling med boostede proteasehæmmere, da kombinationen kan medføre markant reduktion af BMD.
• Ved samtidig brug af fluconazol, itraconazol eller posaconazol øges plasamakoncentrationen af disse, og maksimal dosis af itraconazol er 200 mg daglig. Plasmakoncentrationen af voriconazol kan enten øges eller nedsættes ved samtidig brug.
• Ved samtidig behandling med hepatitis C-lægemidler, som indeholder ledipasvir/sofosbuvir eller velpatasvir/sofosbuvir, skal der udvises forsigtighed med hyppig monitorering af nyrefunktionen, idet koncentrationen af tenofovir øges.
• Samtidig brug af CYP3A-metaboliserede kortikosteroider anbefales ikke, medmindre den potentielle fordel opvejer risikoen, fordi risikoen for systemiske kortikosteroid-bivirkninger inkl. Cushings syndrom og binyrebarksuppression øges ved samtidig brug.
• Ved samtidig brug med Digoxin anbefales det at overvåge digoxin niveauet.

Baggrund: 

Behandling med cobicistat og lægemidler, der indeholder cobicistat i kombinationer, som led i behandling af HIV-infektion, bør ikke initieres under graviditet, og en eventuel igangværende behandling bør skiftes til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - som følge af farmakokinetiske ændringer under graviditeten - i 2. og 3. trimester med risiko for behandlingssvigt og øget risiko for overførsel af smitte til fostret. 

Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. 

For cobicistat er der data for omkring 500 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.  

Der er ikke humane data for elvitegravir.  

Data for tenofovir disoproxil (mere end 3.200 1. trimester eksponerede og emtricitabin (mere end 4.500 1. trimester-eksponerede) tyder ikke på en væsentlig overrisiko for uønsket fosterpåvirkning.  

Behandling af gravide med HIV-infektion er en specialistopgave. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Kvinder i den fertile alder skal anvende hormonale antikonceptiva, der indeholder mindst 30 mikrogram ethinylestradiol og norgestimat, eller anvende anden sikker kontraception. 

Baggrund: Amning frarådes pga. smitterisiko. 

Elvitegravir 

• HIV-integrasehæmmer.

Cobicistat 

• Selektiv CYP3A-inhibitor. Hæmmer nedbrydningen af elvitegravir og øger dermed virkningen. Påvirker tillige en række transportproteiner og andre enzymsystemer.
• Cobicistat har ikke selvstændig antiretroviral virkning.

Emtricitabin og tenofovir 

• HIV-nukleosid/nukleotid-RT-hæmmere.
• Omdannes intracellulært til de aktive metabolitter.

Elvitegravir 

• Biotilgængeligheden øges med ca. 90 % ved samtidig indtagelse af fedtrigt måltid.
• Maksimal plasmakoncentration efter 4 timer.
• Plasmahalveringstid ca. 13 timer.
• Ca. 95 % udskilles med fæces.

Cobicistat 

• Maksimal plasmakoncentration efter 4 timer.
• Plasmahalveringstid ca. 3,5 timer.
• Ca. 86 % udskilles med fæces.

Emtricitabin 

• Biotilgængelighed ca. 95 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
• Plasmahalveringstid ca. 10 timer.
• Intracellulær plasmahalveringstid ca. 39 timer.
• Ca. 85 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Tenofovirdisoproxil 

• Tenofovirdisoproxil er en prodrug, som hurtigt omdannes til den aktive substans tenofovir.
• Biotilgængelighed af tenofovir ca. 25 %. Øges med ca. 40 % ved samtidig indtagelse af fedtrigt måltid.
• Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
• Terminal plasmahalveringstid 12-18 timer.
• 70-80 % udskilles gennem nyrerne som tenofovir.