Yderligere information
1. generations lavdosis-antipsykotikum med ringe sedativ effekt. Thioxantenderivat. Se desuden tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.
Anvendelsesområder
- Psykotiske tilstande.
- Forsøgsvis i lave doser ved ikke-psykotiske depressive tilstande.
Andre anvendelsesområder
Dispenseringsform
Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 1 mg eller 5 mg flupentixol (som dihydrochlorid),
Fluanxol® Mite, tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 0,50 mg eller 1 mg flupentixol (som dihydrochlorid).
Doseringsforslag
Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger.
Skizofreni og andre psykoser
Voksne. Initialt 5-15 mg dgl. almindeligvis givet én gang i døgnet.
Kan evt. øges til 40 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis normalt 5-20 mg dgl.
Akutte psykoser
Voksne. 15-30 mg 1-4 gange dgl. afhængig af lidelsens sværhedsgrad og patientens alder og vægt. Dosisreduktion almindeligvis efter få dage.
Ikke-psykotiske tilstande
Voksne. Initialt 1 mg dgl. givet om morgenen eller fordelt på 2 doser dgl. Kan efter 1 uge øges til 2 mg dgl. fordelt på 2 doser. Højst 3 mg dgl.
Bemærk ved behandling af depression: I starten af behandlingen kan ses øget risiko for suicidal adfærd.
Bemærk:
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 17 år.
Børn og unge
-
Forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring
0-17 årErfaring savnes ved behandling af børn og unge under 17 år.
Håndtering
| filmovertrukne tabletter 0,50 mg |
| filmovertrukne tabletter 1 mg |
| filmovertrukne tabletter 1 mg (2care4) |
| filmovertrukne tabletter 5 mg |
Knusning/åbning
Kan knuses.
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Kan tages med eller uden mad.
Oplysningerne kan muligvis afvige fra produktresumé. Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler .
Nedsat leverfunktion
Kontraindikationer
Bevidsthedspåvirkning, fx:
- Komatøse tilstande
- Bevidsthedssvækkelse udløst af rusmidler
- Kredsløbskollaps og/eller CNS-depression af anden årsag.
Forsigtighedsregler
Demens
Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.
Forlænget QT-interval
QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867).
Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
Risiko for malignt neuroleptika syndrom
Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.
Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987):
- Agitation
- Alkoholindtag
- Dehydrering
- Fejlernæring
- Fysisk udmattelse
- Jernmangel
- Psykoaktive stoffer
- Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
- Thyrotoksikose
- Trauma.
Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.
Prolaktinstigning
Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. flupentixol. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.
Risiko for kramper
Kramper er en registreret bivirkning.
Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel.
Venøs tromboemboli
Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.
Ældre
Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
Bivirkninger
Registrerede bivirkninger |
||
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Meget almindelige (> 10 %) | ||
| Mave-tarm-kanalen | Mundtørhed | |
| Nervesystemet | Akatisi, Dyskinesier, Sedation | |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Hjerte | Palpitationer, Takykardi | |
| Øjne | Akkommodationsbesvær, Synsforstyrrelser | |
| Mave-tarm-kanalen | Diarré, Dyspepsi, Obstipation, Opkastning, Øget spytsekretion | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kraftesløshed | |
| Undersøgelser | Vægtøgning | |
| Metabolisme og ernæring | Øget appetit | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Myalgi | |
| Nervesystemet | Dystoni, Svimmelhed, Tremor | Hovedpine |
| Psykiske forstyrrelser | Agitation, Depression, Nervøsitet | Søvnløshed |
| Nyrer og urinveje | Urinretention, Vandladningsbesvær | |
| Det reproduktive system og mammae | Nedsat libido | |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | |
| Hud og subkutane væv | Hudkløe, Øget svedtendens | |
| Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
| Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Flatulens, Kvalme |
| Undersøgelser | Forhøjede levertransaminaser | |
| Metabolisme og ernæring | Hypofagi | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper | Muskelstivhed |
| Nervesystemet | Okulogyration, Parkinsonisme, Tardive dyskinesier | |
| Psykiske forstyrrelser | Konfusion, Talebesvær | |
| Det reproduktive system og mammae | Erektil dysfunktion | Ejakulationsforstyrrelser |
| Hud og subkutane væv | Dermatitis, Fotosensibilitet | Hududslæt |
| Vaskulære sygdomme | Hypotension | Hedeture |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Agranulocytose, Trombocytopeni | |
| Det endokrine system | Hyperprolaktinæmi | |
| Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion | |
| Undersøgelser | Forlænget QT-interval* | |
| Metabolisme og ernæring | Hyperglykæmi, Nedsat glukosetolerans | |
| Det reproduktive system og mammae | Amenoré, Gynækomasti | Galaktoré |
| Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Malignt neuroleptikasyndrom** | |
| Lever og galdeveje | Icterus | |
| Vaskulære sygdomme | Dyb venetrombose | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Hjerte | Torsades de pointes-takykardi | |
| Psykiske forstyrrelser | Selvmordsadfærd (ved depression) | |
* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød.
** Malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) kræver omgående seponering og ofte indlæggelse på specialafdeling.
Kliniske aspekter
- Flupentixol er et lavdosisantipsykotikum og sedation og autonome bivirkninger ses derfor i mindre grad, mens ekstrapyramidale symptomer (EPS) ses mere hyppigt.
- Særligt ved langtidsbehandling af ældre med store doser, kan der være risiko for neurologiske bivirkninger (bl.a. dyskinesier), der kan være irreversible (6351) (6352). Dette forebygges bedst ved at undgå akutte EPS.
- Forlænget QT-interval kan forekomme og medføre risiko for potentielt alvorlig hjerterytmeforstyrrelse (torsades de pointes). Se rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka.
- Som ved alle typer antipsykotika er der øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens, ligesom disse patienter er mere følsomme over for de øvrige bivirkninger. Anvendelse af antipsykotika til udelukkende at dæmpe uro, aggression og rastløshed, anbefales ikke. I de tilfælde, hvor antipsykotisk behandling er indiceret, bør der anvendes et 2. generations præpara.
- Se i øvrigt Antipsykotika – bivirkninger og tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.
Interaktioner
- Flupentixol kan hæmme metaboliseringen af tricykliske antidepressiva.
- Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen.
- Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
- Samtidig brug af metoclopramid kan forøge risikoen for ekstrapyramidale bivirkninger.
Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:
- Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
- En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
- Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
- Visse azoler (fx fluconazol)
- Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
- Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
- Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
- Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
- Tricykliske antidepressiva
- En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Se desuden antiarytmika.
Graviditet
Baggrund: Der er data for ca. 250 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko.
Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende.
Se også: Klassifikation - graviditet
Amning
Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %.
Bloddonor
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Doping
|
Ingen restriktioner |
Alkohol
Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Fluanxol®.
Patienten kan opleve øget træthed.
Forgiftning
Farmakodynamik
Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D2-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Flupentixol er et 1. generations lavdosis-antipsykotikum med relativt ringe sedativ og autonom effekt, men med større risiko for ekstrapyramidale bivirkninger. Se Klassifikation af antipsykotika.
Farmakokinetik
- Biotilgængelighed 40-50 %.
- Plasmahalveringstid ca. 35 timer.
- Vejledende terapeutisk plasmakoncentrationsområde 2-8 nanomol/l (1-3 nanogram/ml) ved vedligeholdelsesbehandling af moderate psykoser.
Indholds- og hjælpestoffer
| Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Hjælpestoffer |
|---|---|---|---|
| filmovertrukne tabletter | 0,50 mg |
Farve
Andre
|
|
| 1 mg |
Farve
Andre
|
||
| 1 mg (2care4) |
Farve
Andre
|
||
| 5 mg |
Farve
Andre
|
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| (B) | filmovertrukne tabletter
0,50 mg
(kan dosisdisp.)
Fluanxol Mite |
102051 |
100 stk.
|
91,20 | 0,91 | 10,94 | |
| (B) | filmovertrukne tabletter
1 mg
(kan dosisdisp.)
Fluanxol Mite |
102062 |
100 stk.
|
131,80 | 1,32 | 7,91 | |
| (B) | filmovertrukne tabletter
1 mg
(2care4)
(kan dosisdisp.)
Fluanxol |
182167 |
100 stk.
|
132,90 | 1,33 | 7,97 | |
| (B) | filmovertrukne tabletter
5 mg
(kan dosisdisp.)
Fluanxol |
102039 |
100 stk.
|
359,10 | 3,59 | 4,31 |
Foto og identifikation
Filmovertrukne tabletter 0,50 mg |
| Præg: |
FD
|
| Kærv: | Ingen kærv |
| Farve: | Gul |
| Mål i mm: | 6,5 x 6,5 |
Filmovertrukne tabletter 1 mg |
| Præg: |
FF
|
| Kærv: | Ingen kærv |
| Farve: | Gul |
| Mål i mm: | 5,5 x 8 |
Filmovertrukne tabletter 5 mg |
| Præg: |
FK
|
| Kærv: | Ingen kærv |
| Farve: | Mørkegul |
| Mål i mm: | 8 x 11,8 |
Referencer
1906. Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab m.fl. Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, Version 2. 2023; 2, https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/7916/e1a16ae4a918331f8cd08dbb6cb5ed5402c79aba.pdf (Lokaliseret 12. april 2023)
6352. Caroff SN. Recent Advances in the Pharmacology of Tardive Dyskinesia. Clin Psychopharmacol Neurosci. 2020, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7609206/ (Lokaliseret 14. oktober 2024)
6351. Owens DC. Tardive dyskinesia update: treatment and management. BJPsych Advances. 2019; 25(2):78-89, https://www.cambridge.org/core/journals/bjpsych-advances/article/tardive-dyskinesia-update-treatment-and-management/86C2A419F86A09DC5670BF45BD98B610# (Lokaliseret 14. oktober 2024)
3836. Petersen I, McCrea RL, Sammon CJ et al. Risks and benefits of psychotropic medication in pregnancy: cohort studies based on UK electronic primary care health records. Health Technol Assess. 2016; 20(23):1-176, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27029490 (Lokaliseret 24. februar 2022)
2867. retsinformation.dk. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser. VEJ nr 9276 af 06/05/2014. 2014, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163024 (Lokaliseret 4. maj 2023)
3835. Källén B, Borg N, Reis M. The use of central nervous system active drugs during pregnancy. Pharmaceuticals (Basel). 2013; 6(10):1221-86, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24275849 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3895. Berman BD. Neuroleptic Malignant syndrome: a review for neurohospitalist. Neurohospitalist. 2011; 1(1):41-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3726098/ (Lokaliseret 14. august 2023)
3834. Gentile S. Antipsychotic therapy during early and late pregnancy. A systematic review. Schizophr Bull. 2010; 36(3):518-44, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18787227 (Lokaliseret 24. februar 2022)
5987. Strawn JR, Keck PE Jr, Caroff SN. Neuroleptic malignant syndrome. Am J Psychiatry. 2007; 164(6):870-6, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17541044/ (Lokaliseret 9. august 2023)
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.
Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.
Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

