Cisordinol® Depot

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 200 mg eller 500 mg zuclopenthixoldecanoat. 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

Voksne. Almindeligvis 100-400 mg dybt i.m. hver 2.-4. uge. Dosis og interval kan ændres efter behov. Op til højst 500 mg hver 2. uge. 

Skift fra behandling med oral zuclopenthixol til zuclopenthixoldecanoat 

• Ved dosering hver 2. uge bør dosis af zuclopenthixoldecanoat almindeligvis være 8 gange den daglige orale dosis af zuclopenthixol.
• Ved dosering hver 4. uge bør dosis af zuclopenthixoldecanoat almindeligvis være 16 gange den daglige orale dosis af zuclopenthixol.
• Behandling med oral zuclopenthixol bør fortsættes, med gradvist mindre dosering, i en uge efter første injektion af zuclopenthixoldecanoat.

Skift fra behandling med zuclopenthixolacetat til zuclopenthixoldecanoat 

• Første injektion af zuclopenthixoldecanoat gives samtidig med sidste injektion af zuclopenthixolacetat.
• Ved en dosering på 100 mg zuclopenthixolacetat startes almindeligvis med 200-400 mg zuclopenthixoldecanoat.
• Zuclopenthixoldecanoat og zuclopenthixolacetat kan evt. blandes i samme sprøjte og gives som én injektion.

Bemærk: 

• Hvis injektionsvolumen ved brug af opløsningen på 200 mg/ml overstiger 2 ml, anbefales det at anvende opløsningen på 500 mg/ml.
• Ved injektionsvolumen på over 2 ml bør dosis fordeles på 2 injektionssteder.
• Forsigtig dosering til ældre.
• Ingen erfaring vedr. børn og unge under 18 år.

Forsigtighed ved stærkt nedsat leverfunktion. 

Bevidsthedspåvirkning, fx: 

• Komatøse tilstande
• Bevidsthedssvækkelse udløst af rusmidler
• Kredsløbskollaps og/eller CNS-depression af anden årsag.

Demens 

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.  

Diabetes 

Risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. 

Forlænget QT-interval 

QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.  

Risiko for malignt neuroleptika syndrom 

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.  

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier ^{(3895) (5987)}: 

• Agitation
• Alkoholindtag
• Dehydrering
• Fejlernæring
• Fysisk udmattelse
• Jernmangel
• Psykoaktive stoffer
• Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
• Thyrotoksikose
• Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. 

Prolaktinstigning 

Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.  

Risiko for kramper 

Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. 

Venøs tromboemboli 

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.  

Monitorering ved langtidsbehandling 

Patienter i langtidsbehandling bør regelmæssigt monitoreres med henblik på eventuel dosisjustering.  

Ældre 

Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.  

• Midler, der hæmmer CYP2D6 (fx terbinafin, fluoxetin, paroxetin), kan øge plasmakoncentrationen af zuclopenthixol. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne.
• Zuclopenthixol kan hæmme metaboliseringen af tricykliske antidepressiva og codein.
• Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen.
• Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
• Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved kombination med atropin, tricykliske antidepressiva eller antihistaminer.
• Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.

Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet bør om muligt undgås:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se desuden Antiarytmika. 

Baggrund: Der er data for omkring 100 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden tillader ikke at udelukke en noget øget risiko. 

Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. 

Alkohol bør undgås ved behandling med Cisordinol® Depot. 

Den sløvende virkning af alkohol forstærkes. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Zuclopenthixol binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Lægemidlet påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Zuclopenthixol er et 1. generations middeldosis antipsykotikum med nogen sedativ og autonom effekt og risiko for ekstrapyramidale bivirkninger. 

Virkningsvarighed 2-3 uger efter i.m. injektion af 200 mg. 

Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Depotpræparat. Zuclopenthixoldecanoat er en prodrug, der i organismen hydrolyseres til det aktive zuclopenthixol.
• Maksimal plasmakoncentration efter 3-7 dage.
• Steady state efter ca. 3 måneder.
• Metaboliseres i leveren delvist via CYP2D6 til inaktive metabolitter.
• Halveringstid ca. 3 uger (afspejler frigørelsen fra depotet).
• Plasmahalveringstid i eliminationsfasen ca. 20 timer.
• Udskilles overvejende med fæces.
• Vejledende terapeutisk plasmakoncentrationsområde 7-30 nanomol/l efter 5-7 dages behandling.