Epclusa

Tabletter 

1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

• 200 mg sofosbuvir og 50 mg velpatasvir
• 400 mg sofosbuvir og 100 mg velpatasvir.

Overtrukket granulat i brev 

1 brev indeholder: 

• 150 mg sofosbuvir og 37,5 mg velpatasvir
• 200 mg sofosbuvir og 50 mg velpatasvir.

Tabletter

Voksne 

• 400 mg/100 mg 1 gang dgl.

Børn ≥ 3 år med legemsvægt ≥ 30 kg 

• 400 mg/100 mg 1 gang dgl. i 12 uger.

Børn ≥ 3 år med legemsvægt ≥ 17 kg og < 30 kg 

• 200 mg/50 mg 1 gang dgl. i 12 uger.

Overtrukket granulat i brev

Børn ≥ 3 år med legemsvægt ≥ 30 kg 

• 2 breve á 200 mg/50 mg (400 mg/100 mg) 1 gang dgl. i 12 uger.

Børn ≥ 3 år med legemsvægt ≥ 17 kg og < 30 kg 

• 1 brev á 200 mg/50 mg 1 gang dgl. i 12 uger.

Børn ≥ 3 år med legemsvægt < 17 kg  

• 1 brev á 150 mg/37,5 mg 1 gang dgl. i 12 uger.

Vedrørende behandlingsvarighed og kombinationsregimer sammen med andre antivirale lægemidler henvises til:  

• Produktresumé
• Antivirale midler mod hepatitis C
• Hepatitis B and C guidelines fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin
• Behandlingsvejledning fra Medicinrådet.

Bemærk:

• Ved opkastning inden for 3 timer efter indtagelse af tabletten tages en ny tablet.
• Glemt dosis kan indtages ind til 18 timer efter tidspunktet for den glemte dosis.
• Erfaring savnes vedr. børn < 3 år.

Tabletter 

• Tabletterne synkes hele med et glas vand.
• Kan knuses. Bør dog ikke knuses eller tygges pga. bitter smag.
• Knust tablet kan opslæmmes i vand.
• Kan tages med eller uden mad.

Overtrukket granulat i brev 

• Kan tages med eller uden mad.
• Kan drysses på kold, blød, ikke-syreholdig mad (fx is).
• Granulatet kan drysses direkte i munden og synkes med et glas vand.
• Bør ikke tygges pga. bitter smag.

Samtidig behandling med potente P-glykoprotein- og/eller CYP-induktorer, fx: 

• carbamazepin
• phenobarbital
• phenytoin
• rifabutin
• rifampicin
• naturlægemidler med perikon.

• Alle patienter bør screenes for hepatitis B, fordi der ved hepatitis C-behandling med direkte aktive antivirale lægemidler er risiko for reaktivering af hepatitis B.
• Patienter, der er co-inficeret med hepatitis B- og C-virus, skal monitoreres og behandles jf. gældende kliniske retningslinjer, se Dosering.
• Erfaring savnes vedr. patienter, der har:
  • cirrose med Child Pugh C
  • infektion med hepatitis B-virus (HBV)
  • gennemgået levertransplantation.

• Kraftige P-glykoprotein- og/eller CYP-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af sofosbuvir og velpatasvir signifikant. Kombination er kontraindiceret. Gælder fx:
  • carbamazepin
  • phenobarbital
  • phenytoin
  • rifabutin
  • rifampicin
  • naturlægemidler med perikon

• Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Moderate P-gp-induktorer eller moderate CYP3A4-induktor, fx efavirenz, modafinil eller oxcarbazepin, kan nedsætte plasmakoncentrationen af sofosbuvir og velpatasvir. Kombinationen bør undgås.
• Samtidig behandling med amiodaron:
  • Amiodaron bør kun anvendes til patienter i sofosbuvirbehandling, hvis alternative antiarytmika ikke tolereres eller er kontraindicerede.
  • Hvis samtidig behandling ikke kan undgås, bør patienten monitoreres tæt i 48 timer. Patienter i høj risiko for bradyarytmi skal monitoreres kontinuerligt.
  • Patienter i amiodaronbehandling bør som hovedregel ikke påbegynde sofobuvirholdig hepatitis C-behandling. Pga. amiodarons lange halveringstid gælder det samme, hvis behandling med amiodaron er stoppet inden for de sidste par måneder.
  • Tilfælde af svær bradyarytmi og hjerteblok er set hos patienter i samtidig behandling med amiodaron. Mekanismen er ikke fastlagt.
• Ved samtidig brug af rosuvastatin øges plasmakoncentrationen af denne og dermed øges også risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Dosis af rosuvastatin må derfor være højst 10 mg. Da lignende effekt kan forventes for andre statiner, bør lav dosis og tæt monitorering overvejes for disse. Der er dog ikke interaktion med pravastatin.
• Ved samtidig brug af tenofovirdisoproxilfumarat skal der udvises forsigtighed med hyppig monitorering af nyrefunktionen, idet koncentrationen af tenofovirdisoproxilfumarat øges.
• Antacida skal indtages mindst 4 timer før eller efter velpatasvir, da opløseligheden af velpatasvir nedsættes, når pH stiger.
• Samtidig brug af syrepumpehæmmere frarådes. Ved evt. samtidig brug skal sofosbuvir/velpatasvir tages sammen med mad 4 timer før syrepumpehæmmeren, hvoraf dosis ikke bør være højere end svarende til 20 mg omeprazol.
• Ved samtidig brug af digoxin kan koncentrationen af digoxin øges.
• Ved samtidig brug af vitamin K-antagonister bør INR monitoreres tæt, da leverfunktionen kan påvirkes under behandlingen.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Sofosbuvir 

• Pan-genotypisk hæmmer af hepatitis C-virus (HCV) RNA-afhængig RNA-polymerase, som er et essentielt enzym for virusreplikationen.
• Sofosbuvir er en nukleotidt prodrug, der via intracellulær metabolisme især i leveren danner det farmakologisk aktive stof, GS-461203, som kan indbygges i HCV-RNA og virke som en kædeterminator.

Velpatasvir 

• Pan-genotypisk hæmmer af det multifunktionelle HCV-NS5A-protein, som er essentielt for virusreplikationen.
• Velpatasvir hæmmer både det virale RNA og dannelse af virion.

Sofosbuvir 

• Sofosbuvir er en prodrug, der i hepatocytterne omdannes til den aktive substans GS-461203.
• Biotilgængeligheden af sofosbuvir øges ved samtidig indtagelse af fedtrigt måltid.
• Maksimal plasmakoncentration efter ½-2 timer (sofosbuvir).
• Plasmahalveringstid ca. 0,4 timer (sofosbuvir).
• Udskilles primært gennem nyrerne.

Velpatasvir 

• Maksimal plasmakoncentration efter 3 timer.
• Plasmahalveringstid ca. 15 timer.
• Udskilles primært med fæces.