Ciprofloxacin "Orion"

J01MA02
 
 

Antibiotikum, fluorsubstitueret quinolon

Anvendelsesområder

  • Infektioner forårsaget af ciprofloxacinfølsomme bakterier, især infektioner med gramnegative bakterier, fx urinvejsinfektioner, gastro-intestinale infektioner, sepsis, peritonitis samt visse tilfælde af osteomyelitis og bindevævsinfektioner.
  • Lungeinfektion med Pseudomonas aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Se endvidere Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug).

 

Bemærk: 

  • Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation, DHPC, må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner ikke ordineres til:
    • behandling af infektioner, som ikke er svære eller er selvbegrænsende, fx faryngitis, tonsillitis og akut bronchitis
    • at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje
    • lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk bronchitis og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til disse infektioner, ikke anses for at være hensigtsmæssige.
  • Sundhedsstyrelsen peger på det hensigtsmæssige i at begrænse forbruget af dette antibiotikum, se Sundhedsstyrelsen (Vejledning om ordination af antibiotika, 2012).

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 250 mg (delekærv), 500 mg (delekærv) eller 750 mg ciprofloxacin (som hydrochlorid). 

Doseringsforslag

Infektioner 

  • Voksne
    • 500 mg 2 gange i døgnet.
    • Ved alvorlige infektioner og/eller infektioner forårsaget af mikroorganismer med moderat følsomhed, fx Pseudomonas aeruginosa, anbefales:
      750 mg 2 gange i døgnet.

Forebyggelse ved meningokoksygdom 

Behandling af ukompliceret gonoré 

  • 500 mg som éngangsdosis, hvis gonokokkerne er følsomme. Ca. 40 % af gonokokker i Danmark er resistente over for ciprofloxacin.

Akut pneumonisk eksacerbation af cystisk fibrose forårsaget afPseudomonas aeroginosa 

  • Børn > 5 år
    • 40 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 1.500 mg, fordelt på 2 doser. Se endvidere speciallitteratur.

Komplicerede urinvejsinfektioner eller pyelonefritis 

  • Børn
    • 10-20 mg/kg legemsvægt hver 12. time, højst 750 mg pr. dosis.

 

Bemærk

  • Tabletterne synkes hele eller halve med et glas vand.
  • Tabletterne kan knuses
  • Knust tablet kan opslæmmes i vand
  • Knust tablet kan kommes på kold, blød mad
  • Kan tages med eller uden mad

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering

  • GFR 0-30 ml/min.

    Voksne. Højst 500 mg oralt i døgnet. 

  • GFR 30-60 ml/min.

    Voksne. Højst 1.000 mg oralt i døgnet. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Kontraindikationer

  • Allergi over for fluorquinoloner.
  • Samtidig behandling med:
    • Tizanidin
    • Agomelatin.
  • Ved behandling af forsøgsdyr med ciprofloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Ciprofloxacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn i voksealderen. Dog kan det gives til børn som engangsdosis til profylakse mod meningokoksygdom og til børn over 5 år med akut forværring af cystisk fibrose forårsaget af Pseudomonas aeruginosa.
  • Bør generelt ikke anvendes til patienter, som har haft senesygdomme relateret til behandling med quinoloner.

Forsigtighedsregler

  • Hjerteklapinsufficiens:
    • Systemiske og inhalerede fluorquinoloner kan øge risikoen for hjerteklapinsufficiens, og brug af disse til patienter med risiko for hjerteklapinsufficiens bør derfor kun ske efter grundig vurdering af fordel-/risiko-forholdet og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder.
    • Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis.
    • Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af ødemer i abdomen eller underekstremiteter.
  • Bør gives med stor forsigtighed til patienter med epilepsi eller anden særlig risiko for kramper, idet midlet nedsætter krampetærsklen.
  • Forsigtighed ved brug til patienter med myasthenia gravis.
  • Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres.
  • Patienter skal informere om:
    • at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet.
    • at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da ciprofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand.
  • Patienter skal informeres om straks at kontakte:
    • Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene.
    • En læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter.
  • Pga. risiko for fotosensibilisering bør patienter i behandling med ciprofloxacin undgå udsættelse for stærkt sollys og UV-lys.
  • Fluorquinoloner har været associeret til dysglykæmi (5874), herunder alvorlig hypoglykæmi medførende koma, og bør anvendes med forsigtighed ved diabetes. Dette gælder særligt ved kronisk nyresygdom og/eller samtidig behandling med glukokortikoider samt hos ældre. Risikoen for dysglykæmi syntes størst for moxifloxacin og mindst for ciprofloxacin (5874) (5875). Monitorering af blodsukker hos personer med diabetes.
  • Jf. studier øget risiko for aortaaneurisme og -dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre. Ved familieanamnese med aneurismer, ved tidligere diagnose med aortaaneurisme og/eller -dissektion eller ved andre risikofaktorer/tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (fx Marfans syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose) bør fluorquinoloner kun anvendes efter omhyggelig vurdering af fordel-/risiko-forhold og efter overvejelse af anden behandling.
  • Patienter bør informeres om straks at tage på en skadestue ved pludseligt opståede smerter i abdomen, bryst eller ryg.
Referencer: 5874, 5875

Bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Mave-tarm-kanalen Diarré, Kvalme
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner på indstiksstedet
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystem Eosinofili
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter Flatulens, Opkastning, Smagsforstyrrelser
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Feber, Kraftesløshed
Immunsystemet Urticaria
Infektioner og parasitære sygdomme Superinfektion med svampe
Undersøgelser Forhøjede levertransaminaser og basisk fosfatase, Forhøjet bilirubin
Knogler, led, muskler og bindevæv Artralgi Muskuloskeletale smerter, Myalgi
Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Agitation, Anorexia nervosa, Hyperaktivitet Søvnforstyrrelser
Nyrer og urinveje Nyrefunktionspåvirkning
Hud og subkutane væv Hudkløe, Hududslæt
Sjældne (0,01-0,1 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Leukopeni, Neutropeni, Trombocytopeni, Trombocytose Leukocytose
Hjerte Takykardi
Øre og labyrint Høretab, Tinnitus
Øjne Synsforstyrrelser**
Mave-tarm-kanalen Pseudomembranøs colitis*****
Lever og galdeveje Hepatitis, Leverinsufficiens Icterus
Immunsystemet Allergiske reaktioner, Angioødem
Undersøgelser Forhøjet plasma-amylase
Metabolisme og ernæring Hyperglykæmi, Hypoglykæmi
Knogler, led, muskler og bindevæv Artritis, Kramper, Muskelkramper, Øget muskeltonus
Nervesystemet Dysæstesi, Hypæstesi, Tremor
Psykiske forstyrrelser Angst, Depression*, Hallucinationer, Konfusion Abnorme drømme
Nyrer og urinveje Hæmaturi, Interstitiel nefritis, Nyresvigt Krystaluri
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø
Hud og subkutane væv Fotosensibilitet Øget svedtendens
Vaskulære sygdomme Hypotension, Synkope, Ødemer Vasodilatation
Meget sjældne (< 0,01 %)
Blod og lymfesystem Agranulocytose, Hæmolytisk anæmi, Knoglemarvsdepression, Pancytopeni
Mave-tarm-kanalen Pancreatitis
Lever og galdeveje Levercellenekrose***
Immunsystemet Anafylaktisk reaktion, Serumsygdomslignende reaktioner, Stevens-Johnsons syndrom
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Seneruptur Tendinitis
Knogler, led, muskler og bindevæv Forværret myasthenia gravis, Muskelsvaghed
Nervesystemet Benign intrakraniel trykstigning, Gangforstyrrelser, Intrakraniel trykstigning, Koordinationsbesvær, Migræne
Psykiske forstyrrelser Psykose*
Hud og subkutane væv Erythema multiforme, Erythema nodosum, Purpura, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Vaskulære sygdomme Vasculitis
Ikke kendt hyppighed
Hjerte Torsades de pointes-takykardi, Ventrikulære arytmier
Det endokrine system Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon - SIADH
Undersøgelser Forhøjet INR, Forlænget QT-interval
Metabolisme og ernæring Hypoglykæmisk koma****
Nervesystemet Perifer neuropati
Psykiske forstyrrelser Hypomani, Mani
Hud og subkutane væv Akut generaliseret eksantematøs pustulose, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS

* Kan udvikle sig til suicidale tanker eller adfærd.  

 

** Påvirkning af synet omfatter risiko for nethindeløsning. 

 

*** Udvikles meget sjældent til livstruende leversvigt. 

 

**** Især hos diabetespatienter. 

 

***** Meget sjældent med mulig letal udgang. 

 

  • Allerede inden for de første 48 timer efter behandlingsstart kan der forekomme tendinitis og seneruptur (specielt akillessenen), af og til bilateralt.
  • Inflammation og rupturer af senerne kan forekomme selv flere måneder efter endt behandling med ciprofloxacin.
  • Risikoen for tendinopati er højere hos ældre patienter og hos patienter, som samtidig behandles med kortikosteroider.
  • Behandling medfører risiko for superinfektion med resistente bakterier og svampe.
  • I relation til brug af quinoloner og fluoroquinoloner er der rapporteret meget sjældne tilfælde af langvarige (op til måneder/år), invaliderende, potentielt irreversible alvorlige bivirkninger, der ofte påvirker flere systemorganklasser og sanser, herunder tendinitis, seneruptur, artralgi, smerter i ekstremiteter, gangforstyrrelse, neuropati forbundet med paræstesi, depression, træthed, hukommelsessvigt, søvnforstyrrelser, høretab, synsforstyrrelser/-tab, ændret smags- og lugtesans), og dette er i nogle tilfælde uanset præeksisterende risikofaktorer. Ciprofloxacin skal omgående seponeres ved de første tegn eller symptomer på en alvorlig bivirkning.

Interaktioner

  • Ciprofloxacin øger AUC for tizanidin 10 gange. Kombinationen er kontraindiceret.
  • Ciprofloxacin kan via hæmning af CYP1A2 medføre markante stigninger i eksponeringen for agomelatin. Kombinationen er kontraindiceret.
  • Ciprofloxacin kan øge plasmakoncentrationen af zolpidem, og samtidig brug frarådes.
  • Ciprofloxacin hæmmer den mikrosomale hepatiske metabolisering af theophyllin. Plasmakoncentrationen af theophyllin bør derfor kontrolleres, og dosis evt. nedsættes ved samtidig indgift af ciprofloxacin.
  • Ciprofloxacin har i enkelte tilfælde medført øget virkning af glibenclamid. Årsagen er ukendt.
  • Udskillelsen af methotrexat via nyrerne hæmmes, hvilket kan give forhøjede plasmakoncentrationer.
  • Dosisjustering af ropivacain, sildenafil, theophyllin og warfarin kan være nødvendig ved samtidig brug af ciprofloxacin.
  • Dosisreduktion af ciprofloxacin kan være nødvendig ved samtidig brug af diclofenac.
  • Sucralfat nedsætter AUC for ciprofloxacin med 90-95 %, og sucralfat bør gives mindst 6 timer før ciprofloxacin.
  • Samtidig brug af glukokortikoider bør undgås, se Forsigtighedsregler.
  • Orale præparater: Jernpræparater hæmmer absorptionen af ciprofloxacin, og derfor bør ciprofloxacin og jern indtages med mindst 4 timers interval. Calcium, inkl. mælkeprodukter, samt antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter absorptionsfraktionen af ciprofloxacin. Derfor bør ciprofloxacin indtages 1-2 timer før eller mindst 4 timer efter ovennævnte midler.
  • Forsigtighed hos patienter med kendte risikofaktorer for QT-forlængelse og samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx fluconazol, tricykliske antidepressiva eller makrolider. Se også Antiarytmika.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Kan anvendes ved kortvarig behandling i 1. trimester. Der er data for ca. 3.600 1. trimester-eksponerede uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. Da dyreforsøg hos juvenilt afkom hos primater har vist tegn på bruskskader, er der forbehold for anvendelse hos børn og nyfødte. Dette er dog aldrig med sikkerhed påvist i humane data, og validiteten af denne ekstrapolation er omdiskuteret. Behandling frarådes i 2. og 3. trimester.  

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711, 3717, 3718, 4731

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 2,6 %, hvilket almindeligvis er betryggende lavt. Pseudomembranøs colitis er beskrevet hos et to måneder gammelt barn, hvor moderen indtog ciprofloxacin i 6 dage.
Generelt har fluorquinoloner ikke været anvendt til børn på grund af bekymring for skader på voksende led, som er set i dyreforsøg. Humane studier tyder dog ikke på en risiko.  


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (4 ugers karantæne).

Doping

  • Infusionsvæske: Generelt gælder, at intravenøst drop og/eller indsprøjtninger af mere end 100 ml væske over 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med behandling på hospital, kirurgiske procedurer eller kliniske diagnostiske undersøgelser.
  • Tabletter: Kan anvendes.

 

 

Farmakodynamik

  • Hæmmer specifikt bakteriens DNA-gyrase.
  • Hæmningen resulterer i bakteriedrab.
  • Den tilsvarende humane topoisomerase er så forskellig fra gyrasen, at ciprofloxacin ikke har nogen virkning på de menneskelige cellers DNA.
  • Mikrobiologisk virkningsspektrum
    • Ciprofloxacin er relativt bredspektret.
    • Det er primært virksomt over for næsten alle gramnegative stave.
    • Det gælder således Enterobacterales, hvor MIC ligger mellem 0,06 og 0,25 mikrogram/ml.
    • Forekomsten af ciprofloxacinresistente enterobakterier er dog stigende i Danmark.
    • Det er også virksomt over for de øvrige gramnegative stave, således:
      • Pseudomonas spp.
      • Aeromonas spp.
      • Pasteurella spp.
      • Haemophilus spp.
      • Campylobacter spp.
      • Legionella spp.
      • Acinetobacter spp.
      • Brucella spp.
        For disse mikroorganismer ligger MIC under 0,5 mikrogram/ml.
    • Det er særdeles virksomt over for Neisseria meningitidis med MIC-værdier under 0,01 mikrogram/ml.
    • Over for de grampositive bakterier er ciprofloxacin også effektivt med MIC-værdier på ca. 0,5-1,0 mikrogram/ml, dog med undtagelse af stafylokokker, enterokokker og pneumokokker, som må betegnes som resistente.
    • Listeria monocytogenes og Corynebacteria er følsomme.
    • Anaerobe bakterier er - bortset fra peptostreptokokker - resistente over for ciprofloxacin.
    • De fleste Chlamydia trachomatis og Nocardia spp. er resistente.
    • Øverste grænse for MIC for bakterier, som kan betegnes som fuldt følsomme over for ciprofloxacin, er 1 mikrogram/ml.

Farmakokinetik

  • Fordelingsvolumen 2-3 l/kg.
  • Metaboliseres til mindre aktive metabolitter
  • Plasmahalveringstid 4-7 timer.
  • Ca. 45 % udskilles uændret gennem nyrerne.
  • Oral administration. Absorberes fra tyndtarmen. Biotilgængelighed 70-80 %. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.

Håndtering af kapsler og tabletter

filmovertrukne tabletter 250 mg, Orion Pharma  Delekærv
filmovertrukne tabletter 500 mg, Orion Pharma  Delekærv
filmovertrukne tabletter 750 mg, Orion Pharma  Ingen kærv

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.

Knusning/åbning

Kan knuses.

Administration

Synkes hele eller halve.

Knust tablet kan opslæmmes i vand.

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) filmovertrukne tabletter 250 mg (kan dosisdisp.) 406044
10 stk. (blister)
31,55 3,16 12,62
(B) filmovertrukne tabletter 250 mg (kan dosisdisp.) 564378
20 stk. (blister)
27,80 1,39 5,56
(B) filmovertrukne tabletter 500 mg (kan dosisdisp.) 110921
10 stk. (blister)
32,25 3,23 6,45
(B) filmovertrukne tabletter 500 mg (kan dosisdisp.) 107035
20 stk. (blister)
38,25 1,91 3,83
(B) filmovertrukne tabletter 750 mg (kan dosisdisp.) 424882
20 stk. (blister)
43,65 2,18 2,91

Substitution

filmovertrukne tabletter 250 mg
Cifin STADA Nordic, Ciprofloxacin, filmovertrukne tabletter 250 mg
Ciprofloxacin "Actavis" TEVA, Ciprofloxacin, filmovertrukne tabletter 250 mg
Ciprofloxacin "Krka" KRKA, Ciprofloxacin, filmovertrukne tabletter 250 mg
 
filmovertrukne tabletter 500 mg
Cifin STADA Nordic, Ciprofloxacin, filmovertrukne tabletter 500 mg
Ciprofloxacin "Actavis" TEVA, Ciprofloxacin, filmovertrukne tabletter 500 mg
Ciprofloxacin "HEXAL" HEXAL, Ciprofloxacin, filmovertrukne tabletter 500 mg
Ciprofloxacin "Krka" KRKA, Ciprofloxacin, filmovertrukne tabletter 500 mg
 
filmovertrukne tabletter 750 mg
Cifin STADA Nordic, Ciprofloxacin, filmovertrukne tabletter 750 mg
Ciprofloxacin "HEXAL" HEXAL, Ciprofloxacin, filmovertrukne tabletter 750 mg
Ciprofloxacin "Krka" KRKA, Ciprofloxacin, filmovertrukne tabletter 750 mg
 

Foto og identifikation

Foto

Filmovertrukne tabletter  250 mg

Præg:
F, 23
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 11,1 x 11,1
filmovertrukne tabletter 250 mg
 
 
 

Filmovertrukne tabletter  500 mg

Præg:
F22
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 8,1 x 18,2
filmovertrukne tabletter 500 mg
 
 
 

Filmovertrukne tabletter  750 mg

Præg:
C, 93
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 8,2 x 22,5
filmovertrukne tabletter 750 mg
 
 
 

Referencer

3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021; , https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


5874. Althaqafi A, Ali M, Alzahrani Y et al. How Safe are Fluoroquinolones for Diabetic Patients? A Systematic Review of Dysglycemic and Neuropathic Effects of Fluoroquinolones. Ther Clin Risk Manag. 2021; 17:1083-90, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8520959/ (Lokaliseret 9. marts 2023)


4731. Damkier P, Brønniche LMS, Korch-Frandsen JFB et al. In utero exposure to antibiotics and risk of congenital malformations: a population-based study. Am J Obstet Gynecol. 2019; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31260651 (Lokaliseret 3. marts 2022)


3718. Ziv A, Masarwa R, Perlman A el al. Pregnancy Outcomes Following Exposure to Quinolone Antibiotics - a Systematic-Review and Meta-Analysis. Pharm Res. 2018; 35(5):109, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29582196 (Lokaliseret 22. februar 2022)


5875. Chou H-W, Wang J-L, Chang C-H et al. Risk of severe dysglycemia among diabetic patients receiving levofloxacin, ciprofloxacin, or moxifloxacin in Taiwan. Clin Infect Dis. 2013; 57(7):971-80, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23948133/ (Lokaliseret 9. marts 2023)


3717. Cooper WO, Hernandez-Diaz S, Arbogast PG et al. Antibiotics potentially used in response to bioterrorism and the risk of major con-genital malformations. Paediatr Perinat Epidemiol. 2009; 23(1):18-28, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19228311 (Lokaliseret 22. februar 2022)

 
 

Revisionsdato

09.06.2023. Priserne er dog gældende pr. mandag den 29. maj 2023
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...