Relevante links

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg, 20 mg eller 40 mg olmesartanmedoxomil.
Doseringsforslag

Voksne
- Initialt 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 20 mg 1 gang dgl., maksimalt 40 mg dgl.
Børn 6 -18 år
- Initialt 10 mg dgl. Dosis kan øges til 20 mg dgl. Herefter til:
- Legemsvægt ≥ 35 kg: Maksimalt 40 mg dgl.
- Legemsvægt < 35 kg: Maksimalt 20 mg dgl.
Bemærk:
- Kan tages med eller uden mad.
- Skal synkes hele med et glas vand.
- Må ikke tygges.
- Bør ikke anvendes til børn < 1 år pga. manglende data.
- Der er ingen anbefaling vedr. dosering til børn 1-5 år. Foreliggende data kan ses i Produktresume.
Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering
-
GFR 0-40 ml/min.
- Voksne. Højst 20 mg dgl. på baggrund af rutinemæssig monitorering af P-kalium og P-kreatinin.
- GFR < 20 ml/min: Begrænset erfaring.
- Børn > 6 år. Ingen oplysninger.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

- Højst 20 mg dgl. ved moderat nedsat leverfunktion
- Bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.
Kontraindikationer

- Biliær obstruktion
- Tidligere angioneurotisk ødem under behandling med angiotensin II-antagonister
- Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes mellitus eller med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min).
Forsigtighedsregler

- Nyrearteriestenose
- Mitralklapstenose
- Aortastenose
- Hypertrofisk kardiomyopati.
- I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
- Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
- Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmer.
- Ved tidligere angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere bør behandling med angiotensin II-antagonister begrænses til situationen, hvor andre grupper af antihypertensiva er forsøgt, eller hvor valget af angiotensin II-antagonister skønnes optimalt. Patienten bør informeres grundigt om overvejelserne bag valget.
Bivirkninger

Almindelige (1-10%) | Abdominalsmerter, Diarré, Dyspepsi, Gastroenteritis, Kvalme.
Smerter, Svimmelhed, Træthed. Infektion i nedre luftveje, Influenzalignende symptomer. Forhøjede leverenzymer, Forhøjet plasma-carbamid, Forhøjet plasma-kreatinkinase, Forhøjet serum-urat. Hypertriglyceridæmi. Artritis, Knoglesmerter, Rygsmerter. Hovedpine. Hæmaturi, Urinvejsinfektion. Hoste, Pharyngitis, Rhinitis, Smerter i thorax. Perifere ødemer. |
Ikke almindelige (0,1-1%) | Trombocytopeni.
Angina pectoris. Anafylaktisk reaktion, Ansigtsødem. |
Sjældne (0,01-0,1%) | Letargi.
Angioødem. Hyperkaliæmi. Muskelkramper. Akut nyresvigt, Nyrefunktionspåvirkning. Hypotension. |
I meget sjældne tilfælde er der rapporteret om svær, kronisk diarré med omfattende vægttab. Ved disse symptomer skal behandlingen seponeres, og hvis diarreen ikke forbedres i løbet af en uges tid, bør yderligere undersøgelser overvejes.

Interaktioner

- Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret.
- Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium kan forårsage hyperkaliæmi.
- Samtidig brug af ACE-hæmmere eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt). Kombinationen frarådes.
- Ved samtidig behandling med lithium kan serum-lithium øges, hvorfor kontrol af serum-lithium anbefales.
- NSAID kan svække den antihypertensive effekt.
Graviditet

Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester.
Der er ikke specifikke data for olmesartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Se endvidere Hypertension hos gravide.
Amning

Bloddonor

Farmakodynamik

- Blokerer angiotensin-II-type 1-receptoren, hvilket resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II-niveauerne samt nedsat aldosteron i plasma. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere.
- Virkningen indtræder efter 2 uger og er maksimal efter ca. 8 uger.
Farmakokinetik

- Olmesartanmedoxomil er en prodrug, som under absorptionen fra mave-tarmkanalen hydrolyseres til den aktive substans olmesartan.
- Biotilgængelighed ca. 26%.
- Plasmahalveringstid 10-15 timer.
- 10-16% udskilles gennem nyrerne, resten med galden.
Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|---|
(B) | filmovertrukne tabletter 10 mg (kan dosisdisp.) | 460017 |
98 stk. (blister)
|
501,05 | 10,23 | |
(B) | filmovertrukne tabletter 20 mg (kan dosisdisp.) | 470656 |
98 stk. (blister)
|
608,65 | 6,21 | |
(B) | filmovertrukne tabletter 40 mg (kan dosisdisp.) | 060992 |
98 stk. (blister)
|
689,35 | 3,52 |
Substitution

Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 10 mg |
Præg: |
S1
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 6,6 x 6,6 |
![]() Filmovertrukne tabletter 20 mg |
Præg: |
S2
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8,2 x 8,2 |
![]() Filmovertrukne tabletter 40 mg |
Præg: |
S3
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8,2 x 13,3 |
Referencer
3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)
4332. Shimada C, Akaishi R, Cho K et al. Outcomes of 83 fetuses exposed to angiotensin receptor blockers during the second or third trimesters: a literature review. Hypertens Res. 2015; 38(5):308-13, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25693853 (Lokaliseret 15. februar 2019)
4329. Walfisch A, Al-maawali A, Moretti ME et al. Teratogenicity of angiotensin converting enzyme inhibitors or receptor blockers. J Obstet Gynaecol. 2011; 31(6):465-72, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21823839 (Lokaliseret 11. juli 2019)

