Olmesartan medoxomil "Krka"

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 10 mg, 20 mg eller 40 mg olmesartanmedoxomil. 

Voksne 

• Initialt 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 20 mg 1 gang dgl., maksimalt 40 mg dgl.

Børn 6 -18 år 

• Initialt 10 mg dgl. Dosis kan øges til 20 mg dgl. Herefter til:
  • Legemsvægt ≥ 35 kg: Maksimalt 40 mg dgl.
  • Legemsvægt < 35 kg: Maksimalt 20 mg dgl.

Bemærk: 

• Kan tages med eller uden mad.
• Skal synkes hele med et glas vand.
• Må ikke tygges.
• Bør ikke anvendes til børn < 1 år pga. manglende data.
• Der er ingen anbefaling vedr. dosering til børn 1-5 år. Foreliggende data kan ses i Produktresume.

• Højst 20 mg dgl. ved moderat nedsat leverfunktion
• Bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.

• Biliær obstruktion
• Tidligere angioneurotisk ødem under behandling med angiotensin II-antagonister
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min).

• Nyrearteriestenose
• Mitralklapstenose
• Aortastenose
• Hypertrofisk kardiomyopati.
• I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
• Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
• Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmer.
• Ved tidligere angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere bør behandling med angiotensin II-antagonister begrænses til situationen, hvor andre grupper af antihypertensiva er forsøgt, eller hvor valget af angiotensin II-antagonister skønnes optimalt. Patienten bør informeres grundigt om overvejelserne bag valget.

• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret.
• Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium kan forårsage hyperkaliæmi.
• Samtidig brug af ACE-hæmmere eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt). Kombinationen frarådes.
• Ved samtidig behandling med lithium kan serum-lithium øges, hvorfor kontrol af serum-lithium anbefales.
• NSAID kan svække den antihypertensive effekt.

Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. 

Der er ikke specifikke data for olmesartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.  

Se endvidere Hypertension hos gravide. 

Se også Klassifikation - graviditet 

• Blokerer angiotensin-II-type 1-receptoren, hvilket resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II-niveauerne samt nedsat aldosteron i plasma. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere.
• Virkningen indtræder efter 2 uger og er maksimal efter ca. 8 uger.

• Olmesartanmedoxomil er en prodrug, som under absorptionen fra mave-tarm-kanalen hydrolyseres til den aktive substans olmesartan.
• Biotilgængelighed ca. 26 %.
• Plasmahalveringstid 10-15 timer.
• 10-16 % udskilles gennem nyrerne, resten med galden.