Angiotensin II-receptorantagonisterne har samme kliniske virkninger som ACE-hæmmerne og kan anvendes som alternativ til ACE-hæmmerne, f.eks. hvis ACE-hæmmere giver tør hoste. Behandlingen bør kun i enkelte udvalgte tilfælde kombineres med reninhæmmere (sædvanligvis i specialistregi, se Kontraindikationer). Dette kan forsøges hos patienter med vedvarende resistent hypertension på trods af anvendelse af samtlige farmaka i førstevalgsgruppen suppleret med Spironolacton samt diuretikabehandling i forøget dosis. Ligeledes, hvis andre farmaka ikke tåles. 

Der er ingen påviste væsentlige forskelle i effekt og bivirkninger mellem de forskellige angiotensin II-receptorantagonister. Præparatvalg afhænger primært af pris og eventuel særlig dokumentation til den specifikke indikation.  

Afro-amerikanere/sorte 

Amerikanske studier viser, at angiotensin II-receptorantagonister er mindre effektive til at nedsætte blodtrykket hos afro-amerikanere (sorte), muligvis på grund af et mindre aktivt renin-angiotensinsystem^{(5226) (5227) (5228)}.  

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase. 

Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med angiotensin II-antagonister. 

Effekten af at kombinere ACE-hæmmer og angiotensin II-antagonist på hypertension eller diabetisk nyresygdom er dårligt dokumenteret, og en evt. øget cancerrisiko har været vist ⁽³¹⁴³⁾, men er siden blevet tilbagevist ⁽⁴⁹⁴⁹⁾.  

Kombinationsbehandling kan dog overvejes til patienter med resistent hypertension, som ikke kan behandles med diuretika (afløbsproblemer, svær hyponatriæmi). 

Samtidig behandling med aliskirenholdige lægemidler er kontraindiceret til patienter med type 1- og 2-diabetes eller med moderat til alvorligt nedsat nyrefunktion. 

I forhold til alle andre patienter bør lægen nøje vurdere fordele og ulemper ved fortsat behandling med aliskiren i kombination med en angiotensin II-antagonist. 

• Der er risiko for hyperkaliæmi ved nedsat nyrefunktion og specielt ved samtidig behandling med en aldosteron-antagonist.
• Hos patienter med aktiveret renin-angiotensinsystem (fx hjertesvigt, aortastenose, dehydratio eller behandling med store doser diuretika) kan anvendelse af angiotensin-II-antagonister medføre betydeligt blodtryksfald.
• Ved nyrearteriestenose er der risiko for forværring i nyrefunktionen, som bør monitoreres tæt.
• Hos patienter med tidligere angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere bør behandling med angiotensin II-antagonister begrænses til situationen, hvor andre grupper af antihypertensiva er forsøgt, eller hvor valget af angiotensin II-antagonister skønnes optimalt. I den situation bør patienten informeres grundigt om overvejelserne bag valget.

• Som ACE-hæmmere veltolererede, og der er ikke øget tendens til tør hoste sammenlignet med placebo, hvilket formentlig skyldes, at bradykininniveauet ikke stiger under behandling.
• Øvrige bivirkninger er ligeledes på placeboniveau. Der kan ses svimmelhed samt ortostatisk hypotension.
• Sjældent udslæt, hyperkaliæmi (ved samtidig behandling med aldosteron-antagonist eller ACE-hæmmer) samt forhøjede levertal, som normaliseres ved seponering af behandlingen.
• Sjældent, og sjældnere end under behandling med ACE-hæmmere, ses angioneurotisk ødem.

Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Må ikke anvendes. 

Se endvidere Hypertension hos gravide.  

Generelt tilskud til candesartan, irbesartan, losartan, telmisartan og valsartan (ikke mikstur).