Tolura®

Tabletter. 1 tablet indeholder 40 mg eller 80 mg telmisartan. 

Voksne 

Hypertension 

• 20-40 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 80 mg 1 gang dgl.

Reduktion af kardiovaskulær morbiditet 

• 80 mg dgl.

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.

• Højst 40 mg dgl. ved nedsat leverfunktion.
• Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.

• Tidligere angioneurotisk ødem under behandling med angiotensin II-antagonister.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min).

• Nyrearteriestenose
• Aorta- eller mitralklapstenose
• Obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.
• I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
• Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
• Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmere.
• Diabetespatienter i behandling med insulin eller antidiabetika bør monitoreres omhyggeligt, og dosisjustering af insulin eller antidiabetika kan være nødvendigt.
• Ved tidligere angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere bør behandling med angiotensin II-antagonister begrænses til situationen, hvor andre grupper af antihypertensiva er forsøgt, eller hvor valget af angiotensin II-antagonister skønnes optimalt. Patienten bør informeres grundigt om overvejelserne bag valget.

• Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium kan forårsage hyperkaliæmi.
• NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre.
• Koncentrationen af digoxin og lithium kan øges, og monitorering af plasmakoncentrationen af hhv. lithium og digoxin anbefales.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret.
• Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Hvis dobbelthæmmende behandling er absolut nødvendigt, bør det kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering.

Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. 

Der er ikke specifikke data for telmisartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.  

Se endvidere Hypertension hos gravide. 

Se også Klassifikation - graviditet 

• Blokerer angiotensin-II-type 1- receptoren, hvilket resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II-niveauerne samt nedsat aldosteron i plasma. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere.
• Maksimal virkning indtræder efter ca. 3 timer.
• Virkningsvarighed minimum 24 timer.

• Biotilgængelighed ca. 50 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter 0,5-2 timer.
• Metaboliseres ved glucuronidering i leveren.
• Eliminationen er bifasisk med terminal halveringstid ca. 24 timer.
• Udskilles hovedsageligt med galden som uomdannet stof og glucuronider heraf.
• < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.