Relevante links
Naturligt forekommende søvnregulerende hormon.
Anvendelsesområder
Dispenseringsform
Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 3 mg (delekærv) melatonin.
Doseringsforslag
Jetlag
Voksne. Sædvanligvis 2-3 mg dgl. i højst 5 dage. Dosis kan evt. øges til 4-6 mg dgl.
Bemærk:
- Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år.
- Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år.
Søvnløshed ved ADHD
Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 5 mg.
Bemærk:
- Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt.
- Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år.
- Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til voksne.
Administration
- Samtidig fødeindtag kan øge absorptionen. Ca. 2 timer anbefales mellem fødeindtag og indtag af melatonin.
- For at lette indtag kan tabletterne knuses og blandes med vand umiddelbart før indtag.
Nedsat nyrefunktion
Forsigtighed, erfaring savnes
-
GFR 0-60 ml/min.
Forsigtighed ved nedsat nyrefunktion pga. manglende erfaring. Anbefales ikke ved stærkt nedsat nyrefunktion. Ingen tegn på akkumulering ved stabil hæmodialyse.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion
Bør ikke anvendes ved nedsat leverfunktion pga. manglende erfaring. Ved nedsat leverfunktion er der set markant forhøjede niveauer af endogent melatonin i dagtimerne.
Forsigtighedsregler
Autoimmune sygdomme
Begrænset erfaring hos patienter med autoimmune sygdomme. Sporadiske rapporter om forværring af sygdommen.
Blodsukker
Enkelte rapporter om påvirkning af blodsukkerkontrollen ved indtag af melatonin i forbindelse med kulhydratholdige måltider. Ved diabetes og nedsat glucosetolerance bør melatonin indtages mindst 2 timer (og gerne 3 timer) før eller efter et måltid.
Døsighed
Melatonin kan medføre døsighed. Opmærksomhed på evt. situationer, hvor dette kan udgøre en sikkerhedsrisiko.
Kramper
Øget hyppighed af krampeanfald har været associeret med anvendelse af melatonin ved eksisterende krampetendens (fx epilepsi), men sammenhængen er usikker.
Bivirkninger
Generelt er der kun set milde bivirkninger ved kortvarig brug af melatonin, selv ved meget høje doser (4811). Oftest:
- Døsighed
- Hovedpine
- Kvalme
- Svimmelhed.
Et studie har vist negativ påvirkning af glukosetolerancen ved administration af melatonin (både morgen og aften), hvilket kan have betydning ved eksisterende nedsat glukosetolerance (4812).
Enkelte tilfælde af bl.a. autoimmun hepatitis (4813) og gynækomasti (4814) er rapporteret, men en kausal sammenhæng med anvendelsen af melatonin er usikker.
Humørforstyrrelser (nedtrykthed) er forekommet og et studie har vist øget aggressivitet sammenlignet med placebo (4815).
Ældre kasuistikker har associeret eksogent melatonin med øgede tilfælde af kramper ved eksisterende krampetendens, men et senere metastudie fandt, at den sparsomme data ikke kunne påvise en sammenhæng (4816).
Interaktioner
- Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henholdsvis øge og sænke plasmakoncentrationen af melatonin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
- Melatonin kan forstærke den sedative virkning af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler.
- Alkohol bør ikke indtages sammen med melatonin, da den søvnregulerende effekt nedsættes.
Graviditet
Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Amning
Trafik
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.Bloddonor
Farmakodynamik
Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninreceptorerne - hovedsageligt MT1 og MT2, der regulerer søvn og døgnrytme.
Der er ikke udført væsentlige farmakodynamiske studier af eksogent tilført melatonin. En evt. påvirkning af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom der mangler viden om effekterne ved langtidsanvendelse.
Farmakokinetik
- Biotilgængelighed ca. 15%.
- Samtidig fødeindtag kan øge absorptionen næsten 2 gange.
- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 50 min.
- Stor individuel variation på den maksimale plasmakoncentration.
- Metaboliseres i leveren, hovedsageligt via CYP1A1 og CYP1A2.
- Plasmahalveringstid 30-60 min.
- Ca. 1-2% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed
Holdbarhed
Tabletterne opbevares beskyttet mod lys.
Indholdsstoffer
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| (A) | filmovertrukne tabletter 3 mg (Orifarm Generics) | 556539 |
30 stk.
|
114,90 | 3,83 | 2,55 | |
| (A) | filmovertrukne tabletter 3 mg (Orifarm Generics) | 496585 |
50 stk.
|
129,55 | 2,59 | 1,73 | |
| (A) | filmovertrukne tabletter 3 mg (Orifarm Generics) | 593057 |
100 stk.
|
258,45 | 2,58 | 1,72 |
Foto og identifikation
 Filmovertrukne tabletter 3 mg (Orifarm Generics) |
| Præg: |
Intet præg
|
| Kærv: | Delekærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 8 x 8 |
Referencer
4815. Liu J, Zhong R, Xiong W et al. Melatonin increases reactive aggression in humans. Psychopharmacology (Berl). 2017; 234(19):2971-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28733812 (Lokaliseret 19. februar 2020)
4811. Andersen LPH, Gögenur I, Rosenberg J et al. The Safety of Melatonin in Humans. Clinical Drug Investigation. 2016; :169-75, https://link.springer.com/article/10.1007/s40261-015-0368-5 (Lokaliseret 19. februar 2020)
4812. Rubio-Sastre P, Scheer FA, Gómez-Abellán P et al. Acute melatonin administration in humans impairs glucose tolerance in both the morning and evening. Sleep. 2014; 37(10):1715-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25197811 (Lokaliseret 19. februar 2020)
4816. Jain S, Besag FM. Does melatonin affect epileptic seizures?. Drug Saf. 2013; 36(4):207-15, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23532506 (Lokaliseret 19. februar 2020)
4814. De Bleecker JL, Lamont BH, Verstraete AG et al. Melatonin and painful gynecomastia. Neurology. 1999; 53(2):435-6, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10430450 (Lokaliseret 19. februar 2020)
4813. Hong YG, Riegler JL. Is melatonin associated with the development of autoimmune hepatitis?. J Clin Gastroenterol. 1997; 25(1):376-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9412927 (Lokaliseret 19. februar 2020)
