Bendamustine "Fresenius Kabi"

L01AA09
 
 

Anvendelsesområder

  • Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), hvor fludarabin-kombinationsbehandling ikke kan anvendes.
  • Non-Hodgkin-lymfom, som progredierer under eller kort tid efter behandling med rituximab.
  • Myelomatose i kombination med prednison til patienter > 65 år, som er uegnede til autolog transplantation, eller hvor klinisk neuropati udelukker behandling med thalidomid eller bortezomib.

  

Bendamustin bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling. 

Se endvidere:

Dispenseringsform

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 25 mg bendamustinhydrochlorid. 

Doseringsforslag

Kronisk lymfatisk leukæmi 

  • Voksne
    • 90 mg/m2 legemsoverflade i.v. på dag 1 og 2 hver 4. uge, op til 6 gange.
    • Gives typisk i kombination med rituximab.

Non-Hodgkin-lymfom 

  • Voksne
    • 120 mg/m2 legemsoverflade i.v. på dag 1 og 2 hver 3. uge, mindst 6 gange.

Myelomatose 

  • Voksne
    • 120-150 mg/m2 legemsoverflade i.v. på dag 1 og 2 hver 4. uge
    • Gives i kombination med prednison 60 mg/m2 legemsoverflade i.v. eller oralt på dag 1-4 hver 4. uge, mindst 3 gange.

 

Bemærk: 

  • Indgives som i.v. infusion over 30-60 min.
  • Dosering afhænger af regime; specifikke regimer kan findes i de nationale retningslinjer på Lymphoma.dk, DMSG og Medicinrådet.

Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Beregning af overfladeareal og arealbestemt dosis 

Nedsat leverfunktion

  • Dosis nedsættes til 70 % af normaldosis ved moderat nedsat leverfunktion.
  • Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.

Se endvidere

Kontraindikationer

  • Alvorlig knoglemarvsinsufficiens.
  • Alvorlig infektion
  • Nylig gul feber-vaccination
  • Større kirurgiske indgreb inden for 30 dage.

Forsigtighedsregler

  • Knoglemarvsinsufficiens
  • Hudreaktioner eller tidligere infusionsreaktioner på bendamustinbehandling
  • Hypokaliæmi
  • Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er beskrevet, primært i kombination med rituximab eller obinutuzumab. Ved mistanke om PML skal behandlingen seponeres, indtil denne er udelukket.
  • Patienter med risikofaktorer for hudcancer bør tilbydes regelmæssig hudundersøgelse, da der er set øget risiko for non-melanom hudcancer under behandling med bendamustin.
  • Hos patienter med hjertelidelser skal plasmakoncentrationen af kalium monitoreres omhyggeligt, og ved K+ < 3,5 mEq/l gives kaliumtilskud og udføres ekg. Da der er set fatale tilfælde af myokardieinfarkt og hjertesvigt ved behandling med bendamustin, observeres patienter med samtidig eller tidligere hjertesygdom omhyggeligt.

Bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Blod og lymfesystem Leukopeni, Trombocytopeni
Mave-tarm-kanalen Kvalme, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Mucositis Feber, Træthed
Infektioner og parasitære sygdomme Infektioner
Undersøgelser Forhøjet plasma-carbamid, Forhøjet plasma-kreatinin
Nervesystemet Hovedpine
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Blødning, Neutropeni
Hjerte Angina pectoris, Arytmier Palpitationer
Mave-tarm-kanalen Stomatitis Diarré, Obstipation
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Smerter Kulderystelser
Immunsystemet Allergiske reaktioner Urticaria
Undersøgelser Forhøjede leverenzymer, Forhøjet bilirubin
Metabolisme og ernæring Dehydrering, Hypokaliæmi Nedsat appetit
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer Tumorlysesyndrom
Nervesystemet Svimmelhed
Psykiske forstyrrelser Søvnløshed
Det reproduktive system og mammae Amenoré
Luftveje, thorax og mediastinum Respirationsdepression
Hud og subkutane væv Alopeci Hudreaktioner
Vaskulære sygdomme Hypertension, Hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystem Myelodysplastisk syndrom, Pancytopeni
Hjerte Perikardieansamling
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer Akut myeloid leukæmi
Sjældne (0,01-0,1 %)
Blod og lymfesystem Knoglemarvsdepression
Immunsystemet Anafylaktisk reaktion
Infektioner og parasitære sygdomme Sepsis
Psykiske forstyrrelser Somnolens, Talebesvær
Hud og subkutane væv Dermatitis, Erytem Hudkløe, Makulopapuløst hududslæt, Øget svedtendens
Vaskulære sygdomme Kredsløbskollaps
Meget sjældne (< 0,01 %)
Blod og lymfesystem Hæmolyse
Hjerte Hjerteinsufficiens, Myokardieinfarkt Takykardi
Mave-tarm-kanalen Gastro-intestinal blødning Smagsforstyrrelser, Øsofagitis
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Antikolinerge symptomer, Multiorgansvigt
Nervesystemet Ataksi, Encefalitis, Paræstesier, Perifer neuropati
Det reproduktive system og mammae Infertilitet
Luftveje, thorax og mediastinum Lungefibrose
Vaskulære sygdomme Flebitis
Ikke kendt hyppighed
Hjerte Atrieflimren
Lever og galdeveje Leverinsufficiens
Immunsystemet Stevens-Johnsons syndrom
Nyrer og urinveje Nyresvigt
Luftveje, thorax og mediastinum Pneumoni
Hud og subkutane væv Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Vaskulære sygdomme Pulmonal blødning

Interaktioner

Der er teoretisk mulighed for interaktion med andre lægemidler, som omsættes af CYP1A2, herunder enzymhæmmerne ciprofloxacin og fluvoxamin, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet

Gul feber-vaccine er kontraindiceret, og andre levende, svækkede vacciner bør undgås. 

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning

 

Se også Antineoplastiske midler

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 691, 692, 2789, 2790, 2954, 2955, 4264, 4267, 4268, 4269, 4270, 4388

 

Fertile kvinder og mænd

Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception både før og under behandlingen.  

Mandlige patienter skal anvende sikker prævention under behandlingen og mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen. 

Referencer: 1550, 3966

 

Fertilitet hos mænd

Mænd bør overveje sæddeponering før behandlingsstart.  

Referencer: 1550, 3966

Amning

Må ikke anvendes.

På grund af virkningsmekanismen frarådes amning. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Farmakodynamik

Danner sammenbinding (cross-linking) mellem DNA-enkelt- og dobbeltstrenge. Herved forringes DNA-matrixfunktion, -syntese og -reparation. 

Baseret på et lille patientantal ser det i kliniske studier ud til, at der ikke er komplet krydsresistens mellem bendamustin og antracycliner, alkylerende midler eller rituximab. 

Farmakokinetik

  • Plasmahalveringstid ca. 30 minutter.
  • Metaboliseres hovedsageligt ved hydrolyse.
  • Den cytotoksiske aktivitet stammer langt overvejende fra bendamustin, selvom der dannes små mængder af aktive metabolitter.
  • Udskilles gennem nyrerne og med galden.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

pH i brugsfærdig infusionsvæske 2,5-3,5. 

 

Tilberedning af koncentrat til infusionsvæske 

25 mg opløses under omrystning i 10 ml sterilt vand til en koncentration på 2,5 mg/ml. 

Advarsel: Infusionskoncentrat må ikke gives ufortyndet. 

 

Tilberedning af infusionsvæske 

Den beregnede mængde koncentrat tilsættes isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske til et slutvolumen på ca. 500 ml. 


Forligelighed ved infusion 

Blandbar med isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske. Må ikke blandes med andre farmaka. 

 

Holdbarhed 

  • Det rekonstituerede koncentrat skal fortyndes straks.
  • Brugsfærdig infusionsvæske er kemisk holdbar i 3,5 timer ved stuetemperatur (højst 25°C) og 2 døgn ved 2-8°C, men bør anvendes umiddelbart.

 

Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af bendamustin bør udvises forsigtighed. Se endvidere Antineoplastiske midler

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 2,5 mg/ml 412454
5 x 25 mg
508,60 4,07
(BEGR) pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 2,5 mg/ml 515182
5 x 100 mg
1.590,00 3,18

Referencer

4264. Danet C, Araujo M, Bos-Thompson MA et al. Pregnancy outcomes in women exposed to cancer chemotherapy. Pharmacoepidemiol Drug Saf. 2018; 27(12):1302-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30379378 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4388. de Haan J, Verheecke M, Van Calsteren K et al. Oncological management and obstetric and neonatal outcomes for women diagnosed with cancer during pregnancy: a 20-year international cohort study of 1170 patients. Lancet Oncol. 2018; 19(3):337-46, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29395867 (Lokaliseret 3. marts 2022)


2954. Miyamoto S, Yamada M, Kasai Y et al. Anticancer drugs during pregnancy. Jpn J Clin Oncol. 2016; 46(9):795-804, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27284093 (Lokaliseret 10. maj 2023)


2955. Esposito S, Tenconi R, Preti V et al. Chemotherapy against cancer during pregnancy: A systematic review on neonatal outcomes. Medicine (Baltimore). 2016; 95(38), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27661036 (Lokaliseret 10. maj 2023)


4268. Loibl S, Schmidt A, Gentilini O et al. Breast Cancer Diagnosed During Pregnancy: Adapting Recent Advances in Breast Cancer Care for Pregnant Patients. JAMA Oncol. 2015; 8:1145-53, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26247818 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4270. Peccatori FA, Azim HA Jr, Orecchia R et al. Cancer, pregnancy and fertility: ESMO Clinical Practice Guidelines for diagnosis, treatment and follow-up. Ann Oncol. 2013, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23813932 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4269. Loibl S, Han SN, von Minckwitz G et al. Treatment of breast cancer during pregnancy: an observational study. Lancet Oncol. 2012; 13(9):887-96, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22902483 (Lokaliseret 24. februar 2022)


2789. Azim HA Jr, Peccatori FA, Pavlidis N. Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part I: Solid tumors. Cancer Treat Rev. 2010; 36(2):101-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20015593 (Lokaliseret 4. maj 2023)


2790. Azim HA Jr, Pavlidis N, Peccatori FA. Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part II: Hematological tumors. Cancer Treat Rev. 2010; 36(2):110-21, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20018452 (Lokaliseret 4. maj 2023)


691. Cardonick E, Iacobucci A. Use of chemotherapy during human pregnancy. Lancet Oncol. 2004; 5(5):283-91, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15120665/ (Lokaliseret 7. december 2021)


4267. PDQ Adult Treatment Editorial Board. Breast Cancer Treatment During Pregnancy (PDQ®): Health Professional Version. PDQ Cancer Information Summaries, National Cancer Institute (US). 2002-2017, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26389427 (Lokaliseret 24. februar 2022)


692. Arnon J, Meirow D, Lewis-Roness H et al. Genetic and teratogenic effects of cancer treatments on gametes and embryos. Hum Reprod Update. 2001; 7(4):394-403, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11476352/ (Lokaliseret 7. december 2021)


1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 17. marts 2023)


3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines/field_ema_web_categories%253Aname_field/Human/ema_group_types/ema_medicine (Lokaliseret 17. marts 2023)

 
 

Revisionsdato

07.04.2022. Priserne er dog gældende pr. mandag den 29. maj 2023
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...