Adrenalin "Aguettant"

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 0,1 mg/ml. 1 ml indeholder 0,1 mg adrenalin (som tartrat). 

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 1 mg/ml. 1 ml indeholder 1 mg adrenalin (som tartrat). 

Anafylaktisk shock 

Adrenalin gives dybt i.m. umiddelbart efter symptomdebut. S.c. injektion kan ikke anbefales pga. den usikre optagelse.  

• Voksne og børn ≥ 25 kg. 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,5 mg i.m. pr. dosis).
• Børn < 25 kg. 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis).

Bemærk: 

• Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis.
• Dosis kan evt. gentages efter 5-15 min. ved manglende eller utilstrækkelig effekt.
• I.v. injektion er en specialistopgave og patienten skal monitoreres. Doseringen bør ske langsomt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt.

Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) 

• Voksne
  • 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min.
  • Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
  • Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK).
• Børn inden pubertet
  • 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min.
  • Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
  • Adrenalin gives optimalt i CVK.

Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) 

• Voksne
  • 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min.
  • Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
  • Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK).
• Børn inden pubertet
  • 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min.
  • Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
  • Adrenalin gives optimalt i CVK.

Septisk shock 

• Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig.
• Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt.
• Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen.

Bronkospasme i øvre luftveje 

• Voksne. 0,2-0,6 mg s.c.
• Børn. 0,01 mg/kg s.c.

Bemærk 

• Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det normale terapeutiske respons af adrenalin.

• Snævervinklet glaukom
• Fæokromocytom
• Hypokaliæmi
• Hypertension, især forbundet med arteriosklerose, hvor der kan opstå hjerneblødning.
• Tyrotoksikose på grund af den i forvejen øgede sympatiske tonus.

I livstruende situationer er der ingen kontraindikationer mod anvendelse af adrenalin.  

Forsigtighed ved: 

• Diabetes
• Hypertyroidisme
• Kroniske lungesygdomme
• Angina pectoris
• Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebrovaskulær insufficiens.

Natriumindhold 

• 1 ml injektionsvæske indeholder 9 mmol natrium, som svarer til 154 mg natriumchorid.

• Adrenalin kan forstærke virkningen af flere lægemidler, men i akutte livstruende situationer har dette ingen praktisk klinisk betydning.
• Patienter i behandling med β-blokkere kan kræve højere dosering af adrenalin.

Baggrund: Der er data for mindre end 400 gravide 1. trimester eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko.  

I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut. 

Se også Klassifikation - graviditet. 

Anvendelse af adrenalin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

• Giver en dramatisk blodtryksstigning efter i.v. indgift. Stigningen i det systoliske blodtryk er større end stigningen i det diastoliske, hvilket resulterer i et øget pulstryk.
• Stimulerer hjertet direkte via stimulation af myokardiets β₁-receptorer og pacemakercellerne. Hjerterytmen øges og ændres, hvilket resulterer i et øget minutvolumen og øget iltforbrug.
• Medfører afslapning af bronkierne og er en potent bronkodilator, især ved asthma bronchiale.
• Virkningen efter s.c. injektion indtræder efter 3-5 minutter.
• Hurtigere virkning indtræder ved i.m. injektion, hvilket kan benyttes ved akut behandling.

• Pga. lokal karkontraktion ved subkutan administration er absorptionen udstrakt til 0,5-1 time.
• Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube, undtagen i tilfælde af hjertestop.
• Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift.
• Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til rådighed.
• Plasmahalveringstid 2-3 minutter.

Egenskaber 

• pH 3,0-3,4.

Håndtering 

• Klargør og håndtér injektionssprøjten jf. medfølgende brugsvejledning.

Holdbarhed 

• Opbevares ved højst 25ºC i original aluminiumspose for at beskytte mod lys og ilt.
• Må ikke fryses.
• Skal anvendes umiddelbart efter åbning af aluminiumsposen.
• Injektionssprøjten er kun til engangsbrug.