Risperidone "Teva GmbH"

Depotinjektionsvæske, pulver og solvens til suspension. 1 hætteglas indeholder 25 mg, 37,5 mg eller 50 mg risperidon. 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

• Almindeligvis 25 mg i.m. hver anden uge.
• Ved etableret oral behandling med risperidon over 4 mg dgl kan der gives 37,5 mg i.m. hver anden uge.
• Der bør højst gives 50 mg i.m. hver anden uge.
• Supplerende oral antipsykotisk behandling bør gives de første 3 uger.

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.

Erfaring savnes. Hvis oral behandling med 2 mg dgl. tolereres, kan der gives 25 mg i.m. hver anden uge. 

• Forsigtighed ved:
  • Kardiovaskulær lidelse
  • Organisk hjernelidelse
  • Nedsat krampetærskel.
• Hvis der opstår hypotension, bør dosisreduktion overvejes.
• QT_C-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende ^{(1906) (2867)}. Forsigtighed ved risikofaktorer, der kan disponere til forlænget QT_c-interval. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
• På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor blodsukker bør kontrolleres med passende mellemrum.
• Pga. risikoen for vægtøgning bør BMI og taljemål følges. Se desuden Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen ⁽²⁸⁶⁷⁾.
• Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.
• Desuden generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
• Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.
• Prolaktinstigning:
  • Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon.
  • Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.
  • Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin.
• Operation for grå stær: Mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS).
• Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10⁹/L.

Risiko for antikolinerg belastning 

Risperidon har lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler og antikolinerg belastning – en praktisk tilgang. 

• Fluoxetin og paroxetin kan øge plasmakoncentrationen af risperidon 2-3 gange. Lignende effekt må forventes ved andre midler, der hæmmer CYP2D6, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne.
• Midler der hæmmer eller inducerer CYP3A4 eller P-glukoprotein, kan henholdsvis øge eller mindske plasmakoncentrationen af risperidons aktive antipsykotiske fraktion. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet).
• Verapamil kan øge AUC og den maksimale plasmakoncentration af risperidon. Dosisjustering kan være nødvendig.
• Generel forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QTc-intervallet - bl.a. lithium, visse antiarytmika (fx sotalol), visse makrolider (fx erythromycin), visse antidepressiva (fx citalopram, escitalopram) og visse antipsykotika (fx quetiapin). Se desuden Antiarytmika.
  Kombination med en række af midlerne skal undgås, det gælder: Chlorprothixen, pimozid, moxifloxacin, amiodaron, droperidol, dronedaron og vandetanib.
• Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen.
• Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
• Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
• Hos ældre med demens er set øget dødelighed ved kombination med furosemid.

• Ved samtidig behandling med CNS-stimulerende midler (fx methylphenidat) er der øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger ved dosisjustering af et af midlerne.

Baggrund: 

Der er data for ca. 1.900 1. trimester-eksponerede graviditeter med tegn på en lille overhyppighed (5,3 % mod 2-4 % i baggrundsbefolkningen) af uønsket fosterpåvirkning. Med baggrund i dette bør risperidon ikke være 1. valg til en behandlingsnaiv gravid.  

Under særlige omstændigheder kan det være rationelt at fortsætte en igangværende effektiv og veltolereret behandling under graviditet - se Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Neonatale irritable seponeringssymptomer (agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser) forekommer. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 4 %. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Risperidon binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Risperidon er et 2. generationsantipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Efter i.m. injektion afgives risperidon efter 3 ugers latensperiode, og afgivelsen vedligeholdes i uge 4-6 og aftager igen i uge 7.
• Metaboliseres i leveren via CYP2D6 til den aktive metabolit 9-hydroxyrisperidon med farmakologisk aktivitet svarende til risperidon.
• Fordelingsvolumen 1-2 l/kg.
• Eliminationen er afsluttet 7-8 uger efter sidste injektion.
• 35-45 % udskilles gennem nyrerne som risperidon og 9-hydroxyrisperidon.

Egenskaber 

pH 6,5-7,5. 

Håndtering 

Tilberedning af injektionsvæske 

• Hætteglas med pulver tilsættes medfølgende solvens.
• Se medfølgende brugsvejledning.

Holdbarhed 

• Opbevares i køleskab (2-8ºC).
• Tåler opbevaring i højst 7 dage ved stuetemperatur (højst 25ºC).
• Opbevares beskyttet mod lys.
• Brugsfærdig injektionsvæske er holdbar i 6 timer ved stuetemperatur (højst 25ºC).

Klausuleret tilskud ved vedligeholdelsesbehandling, hvor oral behandling ikke kan gennemføres. 

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".