Dexamethasone phosphate "Kalceks"

Injektions-/infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 4 mg dexamethasonphosphat. 

Intravenøs (eller intramuskulær) administration

Individuelt og afhængigt af sygdommens art. Initialdosis er normalt mellem 0,5 og 8 mg dgl. Doser over 8 mg dgl. kan være nødvendige ved visse sygdomme.  

Behov for antiinflammatorisk og immunsupprimerende effekt 

• Initialt sædvanligvis 1-4 mg i.v. (i svære tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg i.v. hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg i.v. dgl.

Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor 

• Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl.
• Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl.

Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer 

• Initialt sædvanligvis 8-16 mg i.v. dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg i.v. dgl.

Kvalmeforebyggende ved kemoterapi 

Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. 

Bemærk: 

• Kan gives ufortyndet eller opblandet med fx isotonisk glucose-infusionsvæske som infusion, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed.
• Bør indgives langsomt (over 2-3 min.) ved i.v. administration pga. risiko for lokale bivirkninger som smerter og paræstesier.
• Kan også gives som i.m. injektion.

Intraartikulær, subkonjunktival administration og bløddelsinfiltration

• Sædvanligvis 4-8 mg.
• 2 mg ved injektion i små led og ved subkonjunktival administration.

Dosis bør evt. nedsættes ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C). 

• Systemisk svampeinfektion.
• Immunsupprimerede patienter bør ikke vaccineres med levende eller levende, svækkede mikroorganismer.
• Intraartikulære injektioner er kontraindiceret ved:
  • Infektioner tæt på leddet, bakteriel artritis, ustabilitet i leddet, blødningstendens, periartikulær forkalkning, avaskulær nekrose i knoglen, seneruptur eller Charcots led.
• Infiltration er kontraindiceret ved:
  • Infektion på administrationsstedet, herunder subkonjunktivalt ved infektiøse øjensygdomme, samt ved korneal-læsioner eller -sår.

Betydende systemisk påvirkning ses sjældent ved korrekt behandling i led og bløddele.  

Immunsuppression 

• På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres.
• Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion.
• Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons.
• Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk.

Osteoporoserisiko 

• Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.
• BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder.

Særlige patientgrupper 

• Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet og øget risiko for udvikling af tumorlysesyndrom (fx høj proliferationsrate og høj tumorbyrde).
• Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi ⁽⁵⁸⁷⁶⁾. Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales
• Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser.
• Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales.
• Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli.
• Bør om muligt undgås ved kramper.
• Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension).
• Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen.
• Børn og unge
  • Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling.

Seponering 

• Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med "withdrawal"-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen®-test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf.
• Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering.
• Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens.

Øvrige 

• Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation.
• Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om behandlingen og den behandlende læges navn og afdeling.

• CYP3A4-hæmmere (fx erythromycin, itraconazol, ritonavir, lopinavir) øger koncentrationen af glukokortikoider. CYP3A4-induktorer (fx phenobarbital, phenytoin og rifampicin) nedsætter koncentrationen af glukokortikoider. Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen.
  Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister, kan også øge risikoen for hypokaliæmi.
• Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception) kan øge virkningen af glukokortikoider.
• Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning.
• Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin.
• Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2.
• Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider.
• Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium.
• Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set ved kombination med antikoagulerende midler. INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider.
• Øget risiko for leverpåvirkning ved kombination med lapatinib. Kontrol af levertal anbefales.
• Myopati er set ved kombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika.
• Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved immunsupprimerende doser glukokortikoid.
• Virkningen af døde eller inaktive vacciner kan være nedsat.

Baggrund: For systemisk administrerede glukokortikoider generelt er der mange tusinde gravide, som har været eksponeret. Overordnet er der ikke tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier har der været tegn på øget risiko for spontanaborten og for tidlig fødsel ved længere tids behandling, men dette signal skyldes formentlig i overvejende grad den underliggende sygdom. Det har været diskuteret, om der er en lille øget risiko for læbespalte med eller uden ganespalte associeret med brug af kortikosteroider i 1. trimester, men dette signal genfindes ikke i de største datamaterialer.  

I klinisk praksis bør en velindiceret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har været observeret hos barnet. 

For dexamethason specifikt er der ikke data, som tillader et risikoestimat. 

Se endvidere Glukokortikoider. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælken. 

Syntetisk glukokortikoid. 

• Oralt. 80 % absorberes hurtigt fra mave-tarm-kanalen.
• Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
• Plasmahalveringstid 3,5-4,5 timer.
• Metaboliseres hovedsageligt i leveren.
• Ca. 30 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Egenskaber

pH 7,0-8,5. 

Håndtering

Forligelighed 

• Kan til intravenøs infusion blandes med isotonisk glucose-infusionsvæske, eller Ringer-laktat infusionsvæske.
• Kan ved palliativ behandling med kontinuerlig infusion blandes med isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske.
• Må ikke blandes med lægemidler indeholdende amikacin, chlorpromazin, daunorubicin, diphenhydramin, doxorubicin, glycopyrroniumbromid. Hydromorphon, idarubicin, lorazepam, ondansetron, prochlorperazin eller vancomycin.
• Bør ikke bruges med ciprofloxacin, idarubicin og midazolam i Y-site injektioner (1:1-blanding).

Holdbarhed

• Opbevares beskyttet mod lys.
• Kun til engangsbrug.
• Injektions-/infusionsvæske fortyndet er kemisk og fysisk holdbar i højst 48 timer ved 25 °C beskyttet mod lys og i køleskab (2-8 °C), men bør anvendes umiddelbart.