Røde hunde

Revideret: 01.09.2021

Røde hunde forårsages af rubellavirus. Virus overføres ved dråbeinfektion, men transplacentær smitte forekommer også.  

 

Sygdomsforløbet er som regel mildt med let feber og makulopapuløst udslæt, men ved kongenit infektion er der stor risiko for alvorlig fosterpåvirkning i form af cerebrale skader, døvhed, blindhed, hjertefejl og hypogammaglobulinæmi.  

 

Efter indførelsen af vaccination i Danmark i 1987 er sygdommen næsten udryddet. Der er således kun anmeldt 19 tilfælde hos gravide siden 1994 og ingen tilfælde af kongenit rubellasyndrom. 

 

Se endvidere Det danske børnevaccinationsprogram

 

Præparat

 

M-M-Rvaxpro 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Fåresygevirus
Mæslingevirus
Røde hunde-virus
M-M-Rvaxpro
MSD
pulver og solvens til injektionsvæske, opl., sprøjte   10 stk.   93,73