Polio

Revideret: 01.09.2021

Polio forårsages af poliovirus. 99 % af alle polioinficerede får enten en asymptomatisk infektion eller blot influenzalignende symptomer med feber, hovedpine og muskelømhed. Mellem 0,1 og 1 % af ramte børn og lidt over 1 % af ramte voksne udvikler lammelser. 

 

I juni 2002 blev alle 53 lande i WHO European Region erklæret fri for polio, men i oktober 2013 blev der påvist udbrud af polio blandt børn i Syrien. På verdensplan var der 359 indberetninger om sygdommen i 2014 og 140 tilfælde i 2020 alle i lavindkomstlande (Afghanistan og Pakistan). Virus er meget smitsomt og overføres oftest via fækalt forurenet vand, men kan også overføres ved dråbeinfektion. 

 

Fire vaccinationer med inaktiveret poliovirus formodes at give livslang beskyttelse. 

 

Se endvidere Det danske børnevaccinationsprogram

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Difteritoksoid
Haemophilus influenzae type b polysaccharid
Pertussistoksoid
Poliovirus (inaktiveret)
Tetanustoksoid
DiTeKiPol/Act-Hib
AJ Vaccines
Udgået 23.01.2023
pulver og solvens til injektionsvæske, susp.   5 x (0,5 ml + 1 ds)  

Referencer

5011. WHO. Global Wild Poliovirus 2015 - 2020. Polioeradication.org. 2020; , https://polioeradication.org/wp-content/uploads/2020/12/weekly-polio-analyses-WPV-20201222.pdf (Lokaliseret 4. marts 2022)