Hvor en stor pupil ønskes til fx: 

• oftalmoskopi
• ved iritis (for at sprænge eller hindre synekier)
• ved ciliære smerter (ved at lamme musculus ciliaris)
• præoperativt før intraokulær kirurgi.

Andre anvendelsesområder 

• Ikke-registreret indikation: Objektiv refraktionering hos børn (cyclopentolat).

• Ved oftalmoskopi foretrækkes kortvarigt virkende parasympatolytiske mydriatika (tropicamid).
• Ved iritis og ciliære smerter foretrækkes langvarigt virkende parasympatolytiske mydriatika (atropin og hyoscin (Scopolamin)). Der findes aktuelt ingen langvarigt virkende præparater på markedet, hvorfor tropicamid eller cyclopentolat kan anvendes i stedet.
• Ved objektiv refraktionering hos børn bruges det parasympatolytiske cyclopentolat.
  Dosering til børn: 1 dråbe, evt. gentaget efter 5 min., 30 min. før undersøgelse.
  Det bør til børn under 2 år overvejes at give dråber med lavere koncentration (0,2-0,5 %).
  Til børn under 2 år kan også anvendes det adrenergt virkende phenylefrin 2,5 %.
• Før intraokulær kirurgi kan anvendes gentagen drypning med en kombination af tropicamid, phenylephrin og cyclopetolat, alternativt tropicamid og phenylephrin i øjenlamel eller kombinationspræparat til injektion i forreste kammer indeholdende tropicamid, phenylephrin og lidokain.

Mydriatika må ikke anvendes til patienter med snæver kammervinkel. Mydriatika kan hos disse patienter fremkalde et akut glaukomanfald (akut vinkellukningstilfælde), der ubehandlet kan føre til blindhed i løbet af et eller få døgn.
Inden drypning med mydriatika sikrer man sig, at der ikke tidligere har været anfald af regnbuesyn og/eller tågesyn, og om patienten tidligere har haft anfald med akut grøn stær. Ved positivt svar undlades anvendelse af mydriatika, og patienten henvises til videre behandling hos oftalmolog. Har en patient med snævre vinkler fået foretaget en iridotomi, kan patienten sædvanligvis godt tåle en dilatation. En patient med velreguleret glaucoma simplex (åbenvinklet glaukom) kan sædvanligvis godt tåle en dilatation, men patientens øjenlæge bør rådspørges. 

Bivirkninger ses overvejende ved antikolinerge stoffer; akkommodationsparese, lysskyhed, mundtørhed, næseslimhindetørhed, evt. takykardi, vandladningsbesvær, obstipation og konfusion, excitation og hallucinationer.