Neuromyelitis optica spektrumsygdom (NMOSD)

Revideret: 12.10.2021

Opticus neurit eller synsnervebetændelse er en inflammation i synsnerven. Hovedparten af tilfældene er enten idiopatiske eller associeret til multipel sklerose. Hertil kommer en række sjældne årsager som fx sarkoidose og systemisk lupus erythematosus (SLE). Opticus neurit kan ligeledes ses som en parainfektiøs tilstand ved en række virusinfektioner. Behandlingen retter sig mod grundsygdommen. 

 

Medicinrådet (fagudvalg for Multipel Sklerose) har endnu ikke afgivet deres vurdering af satralizumab. 

Behandlingsvejledning

Neuromyelitis optica spektrumsygdom (NMOSD) er en sjælden årsag til opticus neurit med ca. 40 tilfælde i Danmark om året. Ved NMOSD ses demyelisering i synsnerven og rygmarven. Klassiske symptomer er synstab og lammelse af ekstremiteter Ved NMOSD ses cirkulerende autoantistoffer mod aquaporin-4 molekylet (AQP-4). AQP-4 sidder bl.a. i astrocytcellens fodplade og indgår i blod-hjernebarrierens væskeregulation. 

Det monoklonale antistof satralizumab retter sig mod interleukin-6 (IL-6), som er involveret i dannelsen af de patologiske autoantistoffer mod AQP-4. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Satralizumab Enspryng
Roche
injektionsvæske, opl. i sprøjte  120 mg 1 stk.  
 
 
Gå til toppen af siden...