Cocain

S01HA

Revideret: 23.08.2021

Anvendes til lokalanalgesi af conjunctiva. Ved pupildifferens kan lidelser i det autonome nervesystem differentieres ved test med cocain.  

Anvendelsesområder

Diagnosticering af Horners syndrom (ptosis, kontraheret pupil og enoftalmus). Pupildifferens tiltager ved drypning med cocainøjendråber i begge øjne, idet det raske øje dilateres af cocain, hvorimod øjet, der mangler sympatisk innervation, forbliver miotisk. Bruges til lokalanalgesi af conjunctiva. 

Behandlingsvejledning

Ved diagnostik af Horners syndrom gives 1 dråbe cocainøjendråber 40 mg/ml i begge øjne hvert minut i 4 minutter, og der observeres for pupildifferens hvert kvarter, i alt 4 gange. Den normale pupil vil dilatere, mens den patologiske forbliver udilateret. Cocain øjendråber fremstilles magistrelt. 

Farmakokinetik

Cocain absorberes let fra slimhinder. Nedbrydes hurtigt i organismen. Corneaanalgesi indtræder efter 1-2 minutter og varer 10-15 minutter.
 
 
Gå til toppen af siden...