S
Øjne og ører
Antimikrobielle øjenmidler til prækirurgisk brug
S01AX
Inden kirurgi på øjenlåg, conjunctiva eller før intraokulær kirurgi kan huden og øjets overflade med fordel desinficeres. En tidligere meget udbredt praksis med drypning med antibiotikadråber anvendes ikke længere.
Behandlingsvejledning
Huden aftørres 3 gange med gaze swaps mættet med povidon-iod. Efterfølgende dryppes øjets overflade med povidon-iod. Efter 3 minutter skylles øjet med sterilt saltvand for at fjerne overskydende povidon-iod.
Præparatvalg
Povidon-iod har en bredspektret aktivitet mod en lang række bakterier, sporer, svampe og vira. Povidon-iod har en øjeblikkelig antimikrobiel effekt, der varer i mindst 45 minutter.
Farmakodynamik
Ved at binde jod til polyvinylpyrrolidone nedsættes jods toksiske virkning på humane celler. Povidon-iod har en klokkeformet effektvitetskurve med største effekt ved en 5 % opløsning. 1 % og 10 % opløsninger har vist sig mindre effektive til øjenbrug.
Præparater
| Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
|---|---|---|---|---|---|
| Povidon, ioderet | Ophthajod XGX Pharma
|
øjendråber, opløsning 50 mg/ml | 4 ml | 60,08 |