• Aflibercept, brolucizumab, ranibizumab og faricimab har effekt ved våd AMD. Patienter, der behandles rettidigt med VEGF-hæmmer, bevarer synet i 90 %, og 30 % får synsfremgang, versus 60 % og 5 % ved traditionel laserbehandling.
• Ranibizumab og aflibercept har også effekt på synsnedsættelse ved retinal veneokklusion (både grenveneokklusion og centralveneokklusion). Behandling anbefales ikke hos patienter med RVO ved mistanke om irreversibel iskæmisk synstab.
• Ranibizumab, aflibercept og faricimab kan desuden bruges ved diabetisk maculaødem.
• Ranibizumab kan anvendes ved præmatur retinopati (ROP) hos for tidligt fødte børn.
• Brolucizumab er kun godkendt til AMD.

Alle præparaterne skal gives af øjenlæge eller dertil uddannet sundhedsperson under aseptiske forhold, under lokal anæstesi og under dække af lokal applikation af bredspektret antibiotika. 

Behandlingen er klassificeret som udviklingsfunktion og må kun gives på afdelinger udpeget af Sundhedsstyrelsen. 

På området findes flere behandlingsvejledninger, bl.a. om aldersrelateret makuladegeneration (våd AMD), diabetisk maculaødem (DME) samt retinal veneokklusion (RVO), se behandlingsvejledning fra RADS og Medicinrådet.  

Medicinrådet har vurderet (2021), at der ikke er klinisk betydende forskelle mellem aflibercept og ranibizumab, eller mellem aflibercept og faricimab (2022). Lægemidlerne kan derfor betragtes som ligestillede og dermed mulige førstevalgspræparater til behandling af våd AMD og DME. Aflibercept og ranibizumab vurderes også ligeværdige ved RVO. Medicinrådet har ikke taget stilling til, om dette også gælder for faricimab ved RVO. Anbefalingen gælder for patienter, som ikke tidligere har modtaget behandling med en VEGF-hæmmer (behandlingsnaive).  

Brolucizumab er godkendt i 2019. Medicinrådet har vurderet, at stoffet er dårligere for patienterne end de lægemidler, man bruger i dag, pga. hyppigere forekomst af synstruende øjenbivirkninger.  

Medicinrådet kan derfor ikke anbefale brolucizumab som mulig standardbehandling uanset pris, men giver mulighed for behandling med stoffet som en sidste behandlingsmulighed for patienter, som ikke har tilstrækkelig effekt af de øvrige VEGF-hæmmere.  

Faricimab er det senest godkendte stof (2022) og er kun godkendt til våd AMD og DME. 

En af de alvorligste bivirkninger er udvikling af endophthalmitis efter injektionen. Ved udvikling af smerte, lysskyhed, rødme eller nedsat syn skal patienten straks søge øjenklinik.
Det intraokulære tryk kan forøges i op til 60 minutter efter injektion. Patienten skal derfor kontrolleres indtil 60 minutter efter injektion, enten ved måling af trykket eller ved vurdering af blodperfusionen af nervus opticus. Forøget intraokulært tryk skal behandles med tryksænkende øjendråber.