Som udgangspunkt anbefales D-vitaminmangel korrigeret gennem livsstilsintervention, herunder i særdeleshed: 

Sol-eksposition 

Ophold i solen med eksponering af arme og ben tilrådes flere gange ugentligt i sommerhalvåret. Eksponeringen, der skal være så kort (5-30 min. afhængig af hudtype), at der ikke opstår erytem ⁽¹³⁵⁵⁾. Hudens syntesekapacitet for D-vitamin aftager med alderen, men UVB-bestråling er vist også at være af betydning hos ældre. 

D-vitaminrig kost
Den danske kost indeholder i gennemsnit kun ca. 3 mikrogram vitamin D pr. dag. Dette er betydeligt under den mængde, som anbefales i de nordiske næringsrekommandationer ⁽²³¹⁸⁾, hvor børn og voksne anbefales et indtag på 10 mikrogram D-vitamin pr. dag og ældre (> 75 år) et indtag på 20 mikrogram pr. dag. 

Hovedparten (ca. 40 %) af kostens indhold af D-vitamin stammer fra fisk ⁽¹⁴⁹⁶⁾. Margarine og enkelte mælkeprodukter er beriget med D-vitamin (0,75 mikrogram pr. 100 ml mælk), men i praksis har det ingen betydning. Kun få fødeemner indeholder betydelige mængder D-vitamin, fx laks, ørred og makrel. Mængden afhænger af tilberedning og fiskens oprindelse. Vildlaks indeholder typisk 25 mikrogram pr. 100 g, hvilket er 3-5 gange mere end indholdet i opdrættet laks. 

Kosttilskud kan med fordel anvendes, hvis en sufficient D-vitaminstatus ikke kan opretholdes gennem kostindtag og soleksposition. 

Dosering af D-vitamintilskud 

Vitamin D deponeres i fedtvæv og i mindre grad i muskulatur og forbruges, når den endogene syntese er insufficient, typisk i vinterhalvåret. Randomiserede, kontrollerede dosis-responsstudier udført i lande på samme breddegrad som Danmark har vist, at et tilskud på hhv. 25 og 40 mikrogram cholecalciferol dgl. er nødvendigt for, at 97,5 % af den voksne del af befolkningen kan opretholde en acceptabel D-vitaminstatus i slutningen af vinterhalvåret defineret ved P- 25OHD > hhv. 50 og 80 nmol/l ⁽¹⁴⁹⁷⁾. 

Anbefalinger for D-vitamintilskud og kontrol af D-vitaminstatus 

I foråret 2021 har fødevarestyrelsen udsendt nye anbefalinger om tilskud med D vitamin til den generelle befolkning (primær profylakse) afhængig af alder. Forhåndenværende anbefaler sundhedsmyndighederne således: 

Hos personer med påvist D-vitaminmangel kan D-vitamin doseres som anført i tabel 3. Hos personer med habituelt lavt calciumindtag (< 800 mg/dag), hvilket for de fleste vil sige et dagligt indtag på < ½ l mælk + 2-3 skiver ost, kan D-vitamintilskuddet kombineres med et tilskud på 400-1.000 mg calcium/dag. Endvidere anbefales samtidig calciumtilskud til patienter med osteoporose og ved tegn på påvirket knogleomsætning (sekundær hyperparatyroidisme eller forhøjet (knoglespecifik) basisk fosfatase). Ved osteomalaci som følge af svær D-vitaminmangel kan en evt. sekundær hyperparatyroidisme vedvare i måneder til år efter, at P-25OHD er korrigeret. Da D-vitamin har en lang plasmahalveringstid (ca. 3 uger), kan den fulde behandlingseffekt på P-25OHD tidligst vurderes efter 3-4 mdr. (5 halveringstider). 

Tabel 3. Rekommandationer for D-vitamintilskud hos personer med påvist D-vitamin mangel og særlige patientgrupper, inkl. biokemisk kontrol af iværksat behandling. Ved lavt calciumindtag anbefales samtidigt calciumtilskud (400-1.000 mg/dag) 

Se i øvrigt Non-farmakologisk frakturprofylakse. 

Calciumcarbonat foretrækkes. Ved aklorhydri ventrikelresektion, eller behandling med en protonpumpe inhibitor, kan calciumcitrat med fordel anvendes, da absorptionen er uafhængig af syresekretionen. Der bør alene anvendes præparater, hvor calciums absorptionsforhold er dokumenteret. 

Vitamin D₃ (cholecalciferol) foretrækkes frem for D₂ (ergocalciferol), da D₂ metaboliseres hurtigere og i mindre grad supprimerer P-PTH end D₃. Det anbefales sædvanligvis at administrere D-vitamin som et dagligt oralt tilskud frem for intermitterende højdosisbehandling med ækvipotente doser ⁽¹⁴⁹⁸⁾. Intermitterende oral højdosisbehandling kan være indiceret ved dårlig compliance. 

Det er vist, at i.m. injektion af såvel D₂ som D₃ fører til en langsommere stigning og lavere maksimal P-25OHD end tilsvarende orale doser ⁽¹⁴⁹⁹⁾. Behandling med højdosispræparater i.m. kan være berettiget ved malabsorption. Intermitterende tilskud med meget høje doser af D-vitamin (fx 3-500.000 IE hver 3-12 måned) anbefales dog ikke, da sådanne behandlingsregimer kan være forbundet med øget risiko for fald og frakturer ^{(3012) (3013)}. 

Der er ikke indikation for anvendelse af 1-α-hydroxylerede D-vitaminpræparater, medmindre nyrefunktionen er betydeligt nedsat, eller patienten har hypoparatyroidisme. Se endvidere Vitamin D og analoger og Calcium. 

Tendens til obstipation, som kan afhjælpes ved øget fysisk aktivitet og øget væskeindtag. Calciumtilskud kan øge risikoen for nyresten. I sjældne tilfælde kan der forekomme hypercalcæmi. Tilskud med D-vitamin er vidtgående ugiftigt i doser op til 2-4.000 IE (50-100 mikrogram) pr. dag. Forgiftningssymptomer i form af hypercalcæmi optræder almindeligvis ikke ved P-25OHD < 350 nmol/l. 

Den øvre sikre grænse for dagligt indtag af D-vitamin er af EU’s Scientific Committee on Food fastlagt til:  

• 25 µg for spædbørn fra 0 - 6 måneder
• 50 µg for børn fra 6 måneder - 10 år
• 100 µg for børn fra 11 år samt voksne, inkl. gravide og kvinder, der ammer.