Knoglevævets mineraltæthed (BMD) er af væsentlig betydning for risiko for fraktur. Andre forhold er imidlertid også af betydning uafhængigt af BMD, herunder ⁽⁵¹¹⁸⁾: 

• høj alder
• øget faldtendens
• arvelig disposition hos førstegenerations slægtninge
• tidligere lavenergifraktur
• tidlig ubehandlet menopause (< 45 år)
• alkoholoverforbrug (> 2 genstande dgl.)
• rygning.

I klinikken vurderes risikoen for frakturer derfor ved at kombinere resultatet fra en DXA-scanning (T-score) med kliniske risikofaktorer for fraktur. Risikofaktorer som aktuelt berettiger til behandling med antiresorptive lægemidler ved T-score ≤ -2,5 er vist i tabel 1 ⁽³⁰¹⁰⁾. Foruden de i tabellen nævnte sygdomme disponerer en række andre sygdomme også for en øget risiko for fraktur. Fx har patienter med apopleksi en flerfoldig øget frakturrisiko som følge af en øget faldtendens i kombination med et nedsat BMD, der er en følge af immobilisation ⁽³⁰¹¹⁾. 

Da en episode med fraktur er en væsentlig risikofaktor for yderligere frakturer, er flere hospitaler begyndt at tilbyde en "fracture liaison services (FLS)". FLS enheden har til hensigt systematisk at opspore patienter med fraktur for at kunne tilbyde iværksættelse af relevante tiltag (behandling) for at undgå yderligere frakturer ^{(5314) (5313)}. 

Hos den enkelte patient er det muligt at estimere 10 års-risikoen for en hoftenær fraktur og for en "større" osteoporotisk fraktur (hofte, ryg, underarm og skulder) ved brug af WHO Fracture Risk Assessment Tool (FRAX®). FRAX® er et internetbaseret værktøj, som er tilpasset danske forhold, om end den præcise anvendelse af FRAX til at stille indikation for behandling endnu ikke er afklaret. På baggrund af en række risikofaktorer estimeres den absolutte risiko for fraktur. Risikomodellen er kun valideret hos personer, som ikke tidligere har været i behandling for osteoporose og kan således ikke bruges til vurdering af behandlingseffekt eller til at afgøre, hvorvidt der er indikation for fortsat behandling. 

Tabel 1. Risikofaktorer for fraktur