Hypovolæmi behandles primært med isoosmotiske elektrolytopløsninger, fx isotonisk natriumchlorid, eller en lactat- eller acetatbufret elektrolytopløsning. 

De syntetiske kolloider bør ikke anvendes til kritisk syge, patienter med sepsis eller brandsår, da der ikke er vist fordele ved disse væsker, men bivirkninger (nyre- og koagulationspåvirkning). Virkningen på det samlede behandlingsresultat er derfor uafklaret. 

Ved akut blodtab over 20 % af blodvolumen overvejes blodtransfusion, og her kan erstatning gives i samme volumen som blodtabet. Ved større blodtab eller ukontrollerbar blødning skal substitution med trombocytkoncentrat og koagulationsfaktorer påbegyndes. 

Frisk frossen plasma bør af immunologiske og infektiøse grunde kun anvendes ved kombineret behov for volumen og koagulationsfaktorer som ved blødning, men ikke som volumenerstatning alene.

Det nødvendige volumen og infusionshastigheden vurderes ud fra en kombination af patientens kliniske tilstand og målinger af blodtryk, lactat, timediurese, plasmaelektrolytter og hæmoglobin. Ved behov suppleres med målinger af hjertets fyldning og slagvolumen og/eller centralvenøs iltmætning (S_CVO₂). 

Se endvidere Hypovolæmisk shock (shockbehandling). 

Der henvises også til Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion. 

Elektrolytopløsningerne bør være førstevalg, da de opdaterede meta-analyser viser, at kolloiderne ikke er bedre. Samlet er der for få højkvalitetsdata til at bedømme virkningerne og bivirkningerne af dextran og gelatine ⁽²⁵¹²⁾. 

Patienter med hovedtraume bør ikke have albumin, da det potentielt øger mortaliteten. Modsat er der evidens for, at overbehandling med krystalloider øger morbiditeten efter elektiv kirurgi ⁽¹⁶⁷⁶⁾. Sikkerhedsprofilen for benyttelse af kolloider ved elektiv kirurgi er ikke fuldt belyst, men der er beskrevet øget forekomst af nyresvigt blandt patienter behandlet med hydroxyetylstivelse under større abdominal kirurgi ⁽⁵⁰⁹³⁾. Hvis syntetiske kolloider anvendes, skal nyrefunktion og koagulation kontrolleres, og anvendelsen skal ophøre ved tegn på påvirkning.
Sammenlignet med albumin er polysacchariderne og polypeptiderne billigere, men krystalloiderne er billigst. Af økonomiske grunde bør albuminforbruget derfor begrænses. 

* Akut oligurisk nyresvigt. 

Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat lever- og/eller nyrefunktion. 

• Vedr. andre kontraindikationer, se de enkelte præparatbeskrivelser.
• Nedsat nyre - eller leverfunktion (se ovenfor).