Indledning 

Uræmisk kløe, Chronic Kidney Disease associated Pruritus (CKD-aP), kan være vanskelig at afgrænse. CKD-aP omtales oftest som en ubehagelig følelse, som giver trang til, at man klør sig eller kradser i huden. Tilstanden afgrænses til patienter med nyreinsufficiens sv t. CKD 3-5 inkl. dialysepatienter uden anden forklaring på kløe. CKD-aP kan optræde intermitterende eller persisterende samt generaliseret eller lokaliseret, med eller uden synlige hudforandringer som tør hud og kradsningssår. 

Forekomst  

Angives som 20-80 % hos CKD-3-5-patienter i international litteratur, formentlig afhængig af definitorisk kriterium, geografisk variation, CKD-stadie, dialyseregime og forskellige målemetoder. Forekomsten synes at tiltage med sværhedsgraden af nyresvigt, højest hos hæmodialysepatienter. Hyppigheden i Danmark er ukendt (dec-2022). 

Ætiologi  

Ufuldstændigt belyst. Hypoteser omfatter mekanismer involverende histamin eller serotonin, neuropati, nedregulering af kappa opioid receptorer (KOR), tør hud, forstyrrelser i calcium-fosfatstofskiftet, uræmiske toksiner samt dysregulering af immunsystemet. Muligvis flere samtidige mekanismer. KOR-aktivering har eksperimentelt vist antipruretisk effekt. 

Målemetoder 

Selv-registrering med skema ved fx Worst Itching Intensity Numerical Rating Scale (WI-NRS) samt Quality of Life (QoL)-relaterede metoder som Skindex score og 5-D Itch scale-redskaber, som ikke anvendes i klinisk praksis.