Hydroxyzin

N05B

Revideret: 24.09.2021

En del antihistaminer (H1-antagonister) har sederende og en dermed forbundet anxiolytisk virkning. Kun antihistaminet hydroxyzin markedsføres herhjemme som anxiolytikum. Nyere undersøgelser har fundet en effekt over for angstsymptomer uden væsentlig påvirkning af kognitive funktioner, og da risikoen for udvikling af afhængighed antages at være væsentligt mindre end for benzodiazepiner, er hydroxyzin et muligt alternativ. Større systematiske undersøgelser savnes dog, og den kliniske erfaring er sparsom. Et Cochrane review fra 2010 finder, at effekten ved generaliseret angst er på niveau med effekten af antidepressiva, men med sedation som bivirkning (3390)

Anvendelsesområder

Angsttilstande med indre uro og spænding, specielt ved samtidigt forekommende allergi eller dyspepsi. 

Kontraindikationer

  • Behandling med hydroxyzin er kontraindiceret ved kendt QT-intervalforlængelse og samtidig brug af andre QT-forlængende lægemidler.
  • Hydroxyzin må desuden ikke anvendes ved porfyri, da akutte anfald kan udløses.
  • Hydroxyzin er et piperazinderivat og overfølsomhed over for andre piperazinderivater (bl.a. flere antihistaminer, antipsykotika og midler mod erektil dysfunktion) er kontraindiceret.

Interaktioner

Hydroxyzin har meget stærk antikolinerg virkning. Opmærksomhed på risikoen for øget antikolinerg belastning ved kombination med andre midler med antikolinerg virkning. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Hydroxyzin Atarax®
Parallelimport
filmovertrukne tabletter  25 mg 25 stk. (blister)   1,75 5,24
Hydroxyzin Hydroxyzine "Bluefish"
Bluefish
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   1,13 3,40
Hydroxyzin Hydroxyzine "Medical Valley"
Medical Valley
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   0,72 2,15
Hydroxyzin Hydroxyzine "Orifarm"
Orifarm Generics
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   1,39 4,18
Hydroxyzin Hydroxyzine "Orion"
Orion Pharma
Udgået 28.11.2022
filmovertrukne tabletter  10 mg 100 stk. (blister)  
Hydroxyzin Hydroxyzine "Orion"
Orion Pharma
Udgået 28.11.2022
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)  
Hydroxyzin Hydroxyzinhydrochlorid "EQL Pharma"
EQL Pharma
filmovertrukne tabletter  25 mg 100 stk. (blister)   0,61 1,83

Referencer

3390. Guaiana G, Barbui C, Cipriani A. Hydroxyzine for generalised anxiety disorder. Cochrane Database Syst Rev. 2010; CD006815, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21154375 (Lokaliseret 22. februar 2022)

 
 
 
Gå til toppen af siden...