Forebyggende behandling ved rhinoconjunctivitis, astma og generaliserede insektstiksreaktioner, hvor der er påvist betydende type I-overfølsomhed for det allergen, som påtænkes anvendt. Ved sublingual anvendelse er effekten bedst dokumenteret ved rhinoconjunctivitis (birkepollen-, græspollen- og husstøvmideallergi) og ved astma (husstøvmideallergi).
Ved vurdering af indikation og præparatvalg må der tages hensyn til muligheden for sanering af miljø for specifikke og uspecifikke provokerende faktorer, den tilgængelige medicinske behandling og de praktiske forhold omkring allergen immunterapi. 

Der findes ikke dokumentation for en antiallergisk effekt af ekstrakter fra bakterier eller fødevarer. Enkelte studier har vist, at allergen immunterapi med pollenekstrakter kan give en bedring i de mundhulegener, der udløses af frugt og grøntsager (pollen-krydsreagerende fødeemner). Erhvervsallergener er kun dårligt undersøgt, men der er i enkeltstående tilfælde set behandlingseffekt af ekstrakt af mel ved bagerastma. 

Det er en forudsætning for en god og længerevarende effekt af behandlingen, at allergenet svarer til patientens sensibilisering og benyttes i passende høj dosering i tilstrækkelig lang tid. Ved subkutan anvendelse anbefales, at behandlingen gennemføres i 3-5 år, i specielle tilfælde længere. Allergen immunterapi bør kun gennemføres af læger med erfaring i denne behandling, og patienten bør regelmæssigt (fx 1 gang årligt) vurderes med henblik på behandlingens effekt, bivirkninger, dosering, evt. anden allergi m.m.

Flere subkutane doseringsregimer kan anvendes. Det generelle grundprincip er, at al dosisstigning skal foretages med korte intervaller, mens vedligeholdelsesbehandling kan gives med lange intervaller. Hyppigst anvendes ugentlige injektioner med stigende doser i 15 uger, indtil den højst anbefalede eller højst tålte dosis er nået. Herefter øges intervallet til 6-8 uger (4 uger ved vandige præparater). En hurtigere opdosering kan gennemføres med 4-10 injektioner om dagen under indlæggelse (rush regime) eller 2-4 injektioner pr. dag med 1-2 ugers interval (cluster regime). Rush-opdosering kræver erfaring og anvendelse af ekstrakter uden depotvirkning, således at evt. overdoseringsbivirkninger når at vise sig, inden næste dosis gives. For høfeber er det vist, at såvel meget langsom opdosering som meget hyppige injektioner har flere bivirkninger end et mere moderat regime. Rush- og cluster-opdosering er specialistopgaver.

Injektionerne gives i det subkutane fedtvæv, hvor dette er så rigeligt, at der ikke er risiko for intramuskulær deponering. I praksis anbefales injektion lateralt på overarm Det er vigtigt at undgå intravaskulær injektion, der kan give svære allergireaktioner. Ekstraktet skal injiceres langsomt (1 ml over 1 min.), og der aspireres før indsprøjtning og for hver 0,2 ml. Hvis der aspireres blod, skal injektionen straks afbrydes, indholdet i sprøjten kasseres og patienten observeres. Såfremt der ikke kommer bivirkninger inden for 15-30 min., kan den resterende dosis gives, fx i den anden arm. Ved behandling med 2 forskellige ekstrakter bør man give et ekstrakt i hver arm. Traditionelt har man benyttet et 30 minutters interval, og det er også anbefalet i danske retningslinjer, men der er ikke fuld international enighed, og nyere undersøgelser tyder på, at man ved stor erfaring med behandlingen ikke behøver en sådan pause hos patienter med et ukompliceret forløb, der følger et almindeligt opdoseringsregi. 

Det er vigtigt, at injektionen kun gives, når patienten er symptomfri. Det kan nødvendiggøre periodevis intensivering af den øvrige behandling, fx i pollensæsonen. Hos særligt følsomme patienter kan allergendosis i denne periode reduceres med 50 % eller mere, for efter sæsonen igen at blive øget til vedligeholdelsesdosis.

Ved større lokale hævelser og ved overskredet doseringsinterval eller forudgående systemiske bivirkninger reduceres planlagt dosis et til flere doseringstrin som anvist for de enkelte produkter. Hos astma- og høfeberpatienter bør det før og efter injektionen sikres, at der ikke er bronkokonstriktion ved måling af lungefunktion (peakflow eller FEV1). For ikke at få en for hurtig spredning og dermed systemiske bivirkninger af den indgivne allergenmængde bør patienten på behandlingsdagen ikke udsætte sig for varme (som fx i sauna), belaste sig kraftigt fysisk eller indtage alkohol i en mængde, der giver kardilatation. Fejldosering har udløst alvorlige bivirkninger. Derfor anbefales dobbeltkontrol af allergen, koncentration, volumen og doseringsinterval samt patientidentifikation.

Ved sublingual anvendelse gives en fast dosis dagligt i 3 år. For Grazax® vil behandlingsstart mindst 4 måneder før sæson give en bedre effekt end en senere start. Der anbefales tilsvarende Itulazax®. Behandlingen fortsættes hele sæsonen. Hvis der i den første pollensæson ikke ses relevant forbedring af symptomerne, afbrydes behandlingen. For Acarizax kan forventes effekt efter 4 måneder. Effekten evalueres efter et år, og behandlingen fortsættes kun ved relevant klinisk forbedring. 

• Til subkutan behandling bør depotpræparater (Alutard®) foretrækkes, fordi behandlingsintervallet her er større end ved vandige præparater (Aquagen® og Pharmalgen®).
• Sublingual behandling (Grazax®) kan vælges ved græspollenallergi, hvis praktiske forhold besværliggør subkutan behandling, eller denne ikke kan gennemføres pga. bivirkninger. Der foreligger ikke studier, hvor effekten af Alutard® og de sublinguale præparater er sammenlignet. For voksne med græspollenallergi har kun Alutard® vist effekt både på rhinitis og astma, mens der ved husstøvmideallergi er set effekt af Acarizax både på rhinitis og astma. Effekten af Itulazax® er kun undersøgt ved rhinitis. Kun for Grazax® har man i studier tilstrækkelig lang behandlings- og observationsperiode til, at effekt ud over 2 år efter behandlingsophør har kunnet sandsynliggøres.
• Sublingual behandling (Acarizax) kan vælges ved behandling af husstøvmideudløst allergisk rhinitis med eller uden ledsagende astma, hvis sanering ikke har haft tilstrækkelig effekt, og praktiske forhold besværliggør subkutan behandling, eller denne ikke kan gennemføres pga. bivirkninger.
• Sublingual behandling (Itulazax®) kan vælges ved moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved symptomer trods symptomlindrende behandling og allergi for pollen fra birk og evt. for træpollen, der har allergenfællesskab med birk (hassel, eg, el, bøg eller avnbøg).
• Sublingual behandling har klausuleret tilskud, som forudsætter at anden behandling har været forsøgt først. Se Grazax®, Itulazax® og Acarizax.
• Soluprick® indeholder glycerol og kan ikke benyttes til behandling, men kun til diagnostik (priktest).

Tabel 1. ALK sortiment 

Alutard®, Pharmalgen® og Aquagen® til behandling: 

• Ukontrolleret astma.
• Aktive, alvorlige, systemiske autoimmune sygdomme. (Autoimmune sygdomme i remission, diabetes mellitus, Hashimoto’s thyroiditis, Crohns sygdom, colitis ulcerosa og reumatoid artritis i stabil fase er ikke en kontraindikation).
• Maligne sygdomme (insektgiftpræparater kan anvendes til højrisiko-patienter).
• Immundefektsygdomme.

For sublingual anvendelse desuden alvorlige inflammationstilstande i mundslimhinden. 

Ved subkutan behandling skal patienten være rask og uden allergi- eller astmasymptomer, når behandlingen gives (se Behandlingsvejledning). Hvis der kommer allergiske bivirkninger, optræder de alvorligste reaktioner oftest kort efter injektionerne, og ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal patienten derfor altid observeres i 30 minutter før hjemsendelsen i et regi, hvor der findes personer og udstyr (ilt, sug) og medikamenter til behandling af anafylaksi. Specielt efter anvendelse af depotpræparater er der set senere opblussen af de allergiske symptomer, og patienten skal instrueres i altid at søge læge akut ved behandlingsresistente systemiske symptomer efter injektionerne. 

Ved sublingual anvendelse anbefales observation i ca. 30 minutter efter første dosis hos lægen. Behandlingen bør indstilles i 7 dage efter mundkirurgi, inkl. tandudtrækning, eller til sår i munden er helet. 

Ved subkutan anvendelse kan forværring af patientens sædvanlige allergiske manifestationer som astma og rhinitis ses, ligesom der kan optræde urticaria, angioødem og i sjældne tilfælde anafylaksi med shock. Lokal hævelse, kløe og rødme er uundgåelig. En hævelse på op til 10 cm i diameter nogle timer efter injektionen, som svinder inden for få døgn, er ikke usædvanlig - specielt i første del af behandlingen. Subkutan granulomdannelse (noduli) ses jævnligt under behandling med ekstrakter, der er tilsat aluminiumoxidhydrat. Granulomerne svinder ofte i løbet af 3-6 måneder. 

Ved sublingual anvendelse registreres ofte kløe, hævelse og irritation i mundhule og svælg, ørekløe og rhinitis i tilslutning til indtagelsen, men disse gener er sædvanligvis milde til moderate og kortvarige (minutter til timer efter hver indtagelse). De vil ofte aftage spontant efter 1-7 dages behandling. Angioødem og urticaria forekommer. 

Risikoen for fosterpåvirkning ved en evt. anafylaktisk reaktion gør, at allergen immunterapi ikke bør påbegyndes hos gravide. Behandlingen bør afbrydes ved konstateret graviditet, såfremt behandlingen forud har givet bivirkninger, eller vedligeholdelsesdosis endnu ikke er nået. Allergen immunterapi påvirker ikke fosteret i negativ retning, og sædvanligvis anbefales behandlingen fortsat, hvis vedligeholdelsesdosis er nået uden bivirkninger. 

Acarizax 

Der er klausuleret tilskud til patienter med dokumenteret husstøvmideallergi med allergisk rhinitis og eventuelt husstøvmideudløst allergisk astma, der: 

• ikke opnår tilstrækkelig sygdomskontrol med husstøvmidesanering, optimal symptomatisk behandling med antihistamin og nasalsteroid (samt med inhalationssteroid hvor det er indiceret), eller hvor denne behandling medfører uacceptable bivirkninger
• er stærkt motiverede for allergen immunterapi og med forventelig god compliance.

Grazax®
Der er klausuleret tilskud til patienter med dokumenteret græspollenallergi med allergisk rhino-conjunctivitis, der:  

• ikke opnår tilstrækkelig sygdomskontrol med optimal symptomatisk behandling med antihistaminer og nasalsteroid, eller hvor denne behandling medfører uacceptable bivirkninger
• er stærkt motiverede for allergen immunterapi og med forventelig god compliance.

Itulazax® 

Der er klausuleret tilskud til voksne patienter med dokumenteret træpollenallergi ( birk, el, avnbøg, bøg, eg eller hassel) med moderat til svær allergisk rhinitis og/eller conjunctivitis, der:  

• ikke opnår tilstrækkelig sygdomskontrol med optimal symptomatisk behandling med antihistaminer og nasalsteroid, eller hvor denne behandling medfører uacceptable bivirkninger
• er stærkt motiverede for behandlingen og med forventelig god compliance.

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".