Sitagliptin/Metformin "Glenmark"

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

• 50 mg sitagliptin (som phosphatmonohydrat) og 850 mg metforminhydrochlorid
• 50 mg sitagliptin (som phosphatmonohydrat) og 1.000 mg metforminhydrochlorid.

Voksne. 50+850 mg eller 50+1.000 mg 2 gange dgl. 

Bemærk: 

• Bør gives 2 gange dgl. sammen med et måltid for at reducere de gastro-intestinale bivirkninger, som metformin er forbundet med.
• Tabletterne kan knuses, men er hårde at knuse. Knuste tabletter kan opslæmmes i vand eller kan kommes på kold, blød mad.
• Ved anvendelse i kombination med et sulfonylurinstof eller sammen med insulin, kan en lavere dosis af sulfonylurinstof eller insulin overvejes for at reducere risikoen for hypoglykæmi.
• Utilstrækkelig virkning hos børn og unge 10-17 år.
• Erfaring savnes vedr. børn < 10 år.

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. 

• Overfølsomhed over for en DPP-IV-hæmmer
• Akut metabolisk acidose, fx diabetisk ketoacidose og lactacidose
• Diabetisk prækoma
• Akut alkoholforgiftning
• Tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering og påvirket nyrefunktion, fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for lactacidose
• Større operative indgreb, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i Insulin.

• Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
• Type 1-diabetes.
• Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved øvre grænse af det normale samt hos ældre.
• Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt.
• Risikoen for lactacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse.
• Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres.
• Akut pancreatitis i anamnesen.
• Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres.
• Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres.

• Samtidig indgift af non-selektive β-blokkere medfører, at symptomerne på hypoglykæmi først optræder ved meget lave blodglucosekoncentrationer, og stigningen i blodsukkeret er langsom. β₁-selektive β-blokkere bør anvendes.
• Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen.
• ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde udløse hypoglykæmi.
• Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intraarterielt er der øget risiko for lactacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer.

Baggrund: 

• Sitagliptin: Der er ikke data for sitagliptin, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
• Metformin: Se metformin.

Se også Klassifikation - graviditet 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Sitagliptin/Metformin "Glenmark". 

Hvis patienten indtager mere alkohol end Sundhedsstyrelsen anbefaler, kan der opstå gastrointestinale gener, voldsom træthed og problemer med vejrtrækningen. 

Se Antidiabetika (forgiftninger). 

Sitagliptin 

• Hæmmer dipeptidylpeptidase og dermed enzymets hydrolyse af inkretinhormoner.
• Insulinfrigørelsen øges, og glucagonnivauet reduceres afhængigt af glucosekoncentrationen.
• Sitagliptin er vægtneutral.

Metformin 

• Øger insulinfølsomheden.
• Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen.
• Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne.
• Hæmmer glucosenydannelsen i leveren.

Sitagliptin 

• Biotilgængelighed ca. 85 %.
• Plasmahalveringstid ca. 12 timer.
• Ca. 80 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Metformin 

• Biotilgængelighed 50-60 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2,5 timer.
• Fordelingsvolumen 0,9-3,9 l/kg.
• Udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Se endvidere tabel 1 i Orale antidiabetika.