Vildagliptin/Metformin "KRKA"

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

• 50 mg vildagliptin og 850 mg metforminhydrochlorid
• 50 mg vildagliptin og 1.000 mg metforminhydrochlorid.

Uden kombination med andre præparater 

• Voksne. 50+850 mg eller 50+1.000 mg 2 gange dgl.
• Bemærk:
  • Startdosis til patienter, der med maksimalt anbefalet metformin dosis er utilstrækkeligt kontrolleret, bør gives som 50 mg vildagliptin 2 gange dgl. samt samme dosis metformin som hidtil.
  • Startdosis til patienter, der skifter fra vildagliptin og metformin som enkeltstoftabletter, bør have samme dosis som hidtil.

I kombination med metformin og et sulfonylurinstof eller i kombination med insulin 

• Voksne. 50+850 mg eller 50+1.000 mg sammen med evt. ekstra metformin 2 gange dgl.
• Samlet mængde metformin bør svare til den dosis, som allerede administreres.

Bemærk: 

• For at nedsætte de gastro-intestinale gener bør dosis indtages sammen med et måltid.
• Tabletterne kan knuses. Knuste tabletter kan opslæmmes i vand eller kan kommes på kold, blød mad.
• Erfaring savnes vedr. kombination med et glitazon.
• Erfaring savnes vedr. børn < 18 år.

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. 

• Overfølsomhed over for en DPP-IV-hæmmer
• Akut metabolisk acidose, fx diabetisk ketoacidose og lactacidose
• Diabetisk prækoma
• Akut alkoholforgiftning
• Tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering og påvirket nyrefunktion, fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for lactacidose
• Større operative indgreb, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i i Insulin.

• Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
• Leverfunktionstest skal udføres før opstart med vildagliptin samt hver 3. måned det første år og derefter regelmæssigt. Forhøjede levertransaminaser bekræftes ved en sekundær evaluering af leverfunktionen, og derefter monitoreres med hyppige leverfunktionstest, indtil værdierne er normaliseret. Ved øgning i ASAT eller ALAT på 3 gange øvre normalværdi, bør vildagliptin seponeres.
• Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis bør vildagliptin seponeres.
• Akut pancreatitis i anamnesen.
• Bør ikke anvendes ved type 1-diabetes.
• Let til moderat hjerteinsufficiens.
• Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved øvre grænse af det normale samt hos ældre.
• Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt.
• Risikoen for lactacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse.
• Bør anvendes med forsigtighed ved svær hjertesvigt. Vildagliptin er testet hos patienter med hjertesvigt (NYHA I-III), og i forsøgene blev der ikke set nogen forværring af hjertesvigt eller udvikling af præ-hjertesvigtstilstande. Der er forsat begrænset data på NYHA III og ingen for NYHA IV, hvor behandling bør undgås.

• Samtidig indgift af non-selektive β-blokkere medfører, at symptomerne på hypoglykæmi først optræder ved meget lave blodglucosekoncentrationer, og stigningen i blodsukkeret er langsom. β₁-selektive β-blokkere bør anvendes.
• Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen.
• ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde udløse hypoglykæmi.
• Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intraarterielt er der øget risiko for lactacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer.

Baggrund: 

• Vildagliptin: Der er ikke data for vildagliptin, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
• Metformin: Se metformin.

Se også Klassifikation - graviditet 

Se Antidiabetika (forgiftninger). 

Vildagliptin 

• Hæmmer dipeptidylpeptidase og dermed enzymets hydrolyse af inkretinhormoner.
• Insulinfrigørelsen øges, og glucagonnivauet reduceres afhængigt af glucosekoncentrationen.
• Vildagliptin er vægtneutral.

Metformin 

• Øger insulinfølsomheden.
• Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen.
• Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne.
• Hæmmer glucosenydannelsen i leveren.

Vildagliptin 

• Biotilgængelighed ca. 85 %.
• Plasmahalveringstid ca. 3 timer.
• Hovedparten hydrolyseres i nyrerne til inaktiv metabolit.
• Ca. 23 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Metformin 

• Biotilgængelighed 50-60 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2,5 timer.
• Fordelingsvolumen 0,9-3,9 l/kg.
• Udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Se endvidere tabel 1 i Orale antidiabetika.