Ivermectin "Carefarm"

P02CF01
 
 

Middel mod scabies og visse andre parasitter. 

Anvendelsesområder

Behandling af: 

  • Gastro-intestinal strongyloidiasis (anguillulosis).
  • Formodet eller diagnosticeret filariasis på grund af Wuchereria bancrofti, Brugia spp. og Onchocerca volvolus. I virkeligheden er det kun førstevalg for Onchocerca volvolus.
  • Scabies (Sarcoptes scabei var hominis). Der er kun belæg for behandling, hvis scabies er diagnosticeret på baggrund af klinisk og/eller parasitologisk undersøgelse. Uden en formel diagnose er der ikke belæg for at give behandling i tilfælde af hudkløe.

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 3 mg ivermectin. 

Doseringsforslag

Voksne og børn med legemsvægt ≥ 15 kg 

  • Gastro-intestinal strongyloidiasis
    • 0,2 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. i 2 dage.
  • Mikrofilaræmi forårsaget af Wuchereria W. bancrofti, Brugia spp.eller O. volvolus
    • Sædvanligvis 0,15-0,2 mg/kg legemsvægt hver 6. måned.
    • I endemiske områder 0,3-0,4 mg/kg legemsvægt hver 12. måned.
    • Ved massebehandling eller mangel på legemsvægt kan dosis i stedet for baseres på legemshøjde, se produktresumé.
  • Scabies (Sarcoptes scabiei var hominis)
    • 0,2 mg/kg legemsvægt 2 gange med 1 uges interval (4446) (5205). (Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé).
    • Almindelig scabies
      • Remission kan vurderes endeligt 4 uger efter endt behandling.
    • Profus og skorpedannende scabies
      • Samtidig lokal behandling kan evt. være nødvendig for at opnå komplet remission.
    • Bemærk:
      • Øvrige medlemmer af husstanden og partnere bør behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation.
      • Sengelinned skal vaskes, og det øvrige sengeudstyr luftes efter gennemført behandling.

Bemærk: 

  • Tabletterne tages med et glas vand.
  • Tabletterne kan knuses.
  • Tages til et måltid.
  • Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205). (Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé).
  • Til børn < 6 år bør tabletterne knuses.
  • Sikkerhed er ikke klarlagt for børn med legemsvægt < 15 kg.
Referencer: 4446, 5205

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring

  • GFR 0-60 ml/min.

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Forsigtighedsregler

  • Virkning og dosis er ikke klarlagt hos immunkompromitterede med strongyloidiasis, hvor der er rapporteret tilfælde af persisterende infestation. Der bør udvises forsigtighed ved brug af ivermectin hos patienter fra lande med endemisk forekomst af Loa loa.
  • Forsigtighed ved ældre pga. mulighed for nedsat nyre-, lever- og hjertefunktion.

Bivirkninger

Bivirkningernes intensitet og sværhedsgrad er relateret til densiteten af mikrofilarier inden behandlingen, især i blodet. 

Bivirkningerne er relateret til parasitdensiteten og er oftest milde og forbigående. 

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget sjældne (< 0,01 %)
Immunsystemet Stevens-Johnsons syndrom
Hud og subkutane væv Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
  • Der er også rapporteret forbigående eosinofili, leverpåvirkning, herunder hepatitis, forhøjede leverenzymer og forhøjet bilirubin, samt hæmaturi.
  • Encephalopati (hyppigst reversibel, men i sjældne tilfælde fatal) kan forekomme ved samtidig svær infektion med Loa loa.
  • Ved behandling af scabies kan der initialt ses forbigående forværring af hudkløe.
  • Ved behandling af strongyloidiasis, Wuchereria bancrofti, Brugia spp. eller Onchocerca volvulus er der også rapporteret en række andre bivirkninger, se produktresumé.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er data for ca. 500 eksponerede for systemisk behandling i 1. og 2. trimester uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Studierne er dog af tvivlsom metodologisk kvalitet, og en øget risiko kan ikke udelukkes. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 4056, 4057

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Efter oral administration er relativ vægtjusteret dosis omkring 1 %, og ingen bivirkninger blev observeret blandt 4 ammede børn. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (2 ugers karantæne).

Farmakodynamik

  • Ivermectin har høj affinitet til glutamat-gatede chloridkanaler i nerve- og muskelceller hos parasitter.
  • Binding til disse chloridkanaler medfører hyperpolarisering af nerve- og muskelceller og dermed paralyse. Hermed dør visse parasitter, fx scabies (Sarcoptes scabiei var hominis).

Farmakokinetik

  • Maksimal plasmakoncentration efter ca. 4 timer.
  • Plasmahalveringstid ca. 12 timer for ivermectin og ca. 3 dage for dets metabolitter.
  • Metaboliseres via CYP3A4.
  • Udskilles primært med fæces.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Opbevares beskyttet mod lys. 

Håndtering af kapsler og tabletter

tabletter 3 mg, Parallelimport (Orifarm)  

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Tages til et måltid.

Knusning/åbning

Kan knuses.

OBS

Tabletterne tages med et glas vand til et måltid om aftenen. (Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé/indlægsseddel).  

 

Til børn under 6 år bør tabletterne knuses. 

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Indholds- og hjælpestoffer

Tilskud

Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende:  

  • Personer med påvist fnat (scabies) samt husstandsmedlemmer og andre personer i tæt kontakt til smittede personer.

For de personer, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".  

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) tabletter 3 mg  (Orifarm) 411585
10 stk. (blister)
885,00 88,50 354,00

Substitution

tabletter 3 mg
Ivermectin "Medical Valley" Medical Valley, Ivermectin, tabletter 3 mg
Iverprasip (Parallelimport), Ivermectin, tabletter 3 mg
Scatol 2care4 Generics, Ivermectin, tabletter 3 mg
 

Foto og identifikation

Foto
Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Tabletter  3 mg  (Orifarm)

Præg:
Ingen data
Kærv: Ingen data
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 

Referencer

4446. Salavastru CM, Chosidow O, Boffa MJ et al. European guideline for the management of scabies. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2017; 31(8):1248-53, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28639722 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4056. Ndyomugyenyi R, Kabatereine N, Olsen A. Efficacy of ivermectin and albendazole alone and in combination for treatment of soil-transmitted helminths in pregnancy and adverse events: a randomized open label controlled intervention trial in Masindi district, western Uganda. Am J Trop Med Hyg. 2008; 79(6):856-63, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19052293 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4057. Pacqué M, Muñoz B, Poetschke G. Pregnancy outcome after inadvertent ivermectin treatment during community-based distribution. Lancet. 1990; 336(8729):1486-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1979100 (Lokaliseret 24. februar 2022)


5205. Centers for Disease Control and Prevention. Medications. CDC. , https://www.cdc.gov/parasites/scabies/health_professionals/meds.html (Lokaliseret 9. marts 2022)

 
 

Revisionsdato

05.12.2022. Priserne er dog gældende pr. mandag den 29. maj 2023
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...