Targin depottabletter

Depottabletter. 1 depottablet (filmovertrukken) indeholder 

• 5 mg oxycodonhydrochlorid og 2,5 mg naloxonhydrochlorid
• 10 mg oxycodonhydrochlorid og 5 mg naloxonhydrochlorid
• 20 mg oxycodonhydrochlorid og 10 mg naloxonhydrochlorid
• 40 mg oxycodonhydrochlorid og 20 mg naloxonhydrochlorid.

Ikke tidligere opioidbehandlede 

• Voksne. Sædvanligvis 5+2,5 mg hver 12. time, stigende efter behov. Doseres ikke oftere end hver 12. time. Den maksimale døgndosis er 80+40 mg.
• Ældre. Dosis bør nedsættes.

Bemærk 

• Erfaring savnes vedr. børn.
• Matriksen i depottabletterne udskilles i tabletlignende form med fæces.

Oxycodon og naloxon metaboliseres i leveren. Naloxon påvirkes i højere grad end oxycodon. Kontraindiceret ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion. Forsigtighed ved let nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider.  

Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).  

• Svær respirationsdepression
• Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion.
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere samt behandling med irreversible MAO-hæmmere (isocarboxazid) inden for 14 dage, inden behandling med oxycodon påbegyndes, se Interaktioner.

• Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
• Nedsat lungefunktion
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Hypotension i forbindelse med hypovolæmi
• Prostatahypertrofi
• Hypotyroidisme
• Pancreatitis
• Inflammatoriske tarmsygdomme eller sygdomme i galdevejene
• Epilepsi eller disposition til krampeanfald
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Overvej at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvnapnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.

• Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med MAO-hæmmere kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås.
• Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes.
• Samtidig administration af oxycodon og antikolinergika eller lægemidler med antikolinerg effekt (fx tricykliske antidepressiva, antihistaminer, antipsykotika, muskelrelaksantia eller gabapentinoider) kan forårsage en stigning i antikolinerge bivirkninger.
• Samtidig administration af oxycodon og serotoninholdige lægemidler (fx selektiv serotoningenoptagshæmmer (SSRI-præparat) eller serotonin-noradrenalingenoptagshæmmer (SNRI-præparat)), kan medføre serotoninforgiftning. Det kan være nødvendigt at reducere dosis af oxycodon hos patienter, som anvender disse lægemidler.
• Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner.
• Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.  

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis for oxycodon er ca. 4 %, hvilket normalt er betryggende lavt. Der skal være opmærksomhed på tegn på sedative effekter hos det ammede barn.  

I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Dette studie er dog metodologisk meget tvivlsomt med talrige muligheder for bias (definition af effektparameter/recall bias/observations-bias/selektions-bias).  

Koncentrationen af naloxon i modermælk var umålelig lav i 19/20 prøver blandt 4 kvinder i substitutionsbehandling og umålelig lav i alle 4 ammede børn. Der synes ikke beskrevet bivirkninger hos ammede børn. 

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at være forenelige med bilkørsel så længe dosis ikke overskrider vedtagne max grænser. Der kan være behov for at nedlægge kørselsforbud i startfasen.

Se mere i trafikafsnittet under Opioider (analgetika),
i Vejledning om helbredskrav til kørekort, Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017 og i Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, Sundhedsstyrelsen, 19. juni 2019. 

Alkohol bør undgås ved behandling med Targin. 

Patienten kan opleve, at den sløvende virkning af Targin bliver forstærket samt en påvirkning af vejrtrækning og bevidsthed. 

Se Opioider (forgiftninger). 

Oxycodon 

• Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne. Virkningsvarighed ca. 12 timer.

Naloxon  

• Modvirker opioidinduceret obstipation, idet oxycodons virkning på opioidreceptorerne lokalt i mave-tarm-kanalen blokeres. Naloxon har ingen central effekt og påvirker derved ikke oxycodons analgetiske effekt.

Oxycodon 

• Biotilgængelighed 60-87 %.
• Steady state efter 24 timer.
• Metaboliseres i leveren hovedsageligt til inaktive metabolitter.
• Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Naloxon 

• Biotilgængelighed < 3 % pga. en udtalt first pass-metabolisme.
• Metaboliseres i leveren til inaktive glucuronider.

Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes, forudsat følgende er opfyldt og fremgår af ansøgningen: 

• Patientens diagnose.
• Kort beskrivelse af patientens behov for længerevarende behandling med stærke opioider i lyset af misbrugsrisikoen.
• Patienten skal have opioidinduceret obstipation, og der skal være forsøgt fast behandling med laksantia med utilstrækkelig effekt.
• Behandlingsforsøgene skal beskrives.
• Der skal være effekt af Targin på obstipationen.
• Der skal som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af morfin og oxycodon i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere TCA, gabapentin og pregabalin.