Ondansetron "Orifarm"

Smeltetabletter. 1 smeltetablet indeholder 4 mg eller 8 mg ondansetron. 

• Stærkt opkastningsinducerende kemoterapi
  Voksne. Efter indledende parenteral eller oral behandling fortsættes efter 24 timer med 8 mg hver 12. time i indtil 5 døgn.

• Mindre opkastningsinducerende kemoterapi, hvor initial oral indgift er mulig
  Voksne. 8 mg 0,5-2 timer før kemoterapi. Derpå 8 mg hver 12. time i indtil 5 døgn.

• Kvalme og opkastninger efter stråleterapi
  Voksne. 8 mg 1-2 timer før stråleterapi. Derpå 8 mg hver 12. time. Behandlingens varighed afhænger af strålebehandlingens varighed.

• Profylaktisk mod postoperativ kvalme og opkastning hos risikopatienter
  Voksne. 16 mg 1 time før anæstesi.

• Opkastningsinducerende kemoterapi
  Børn > 6 mdr. Efter indledende parenteral behandling fortsættes hver 12. time i indtil 5 døgn med 2 mg for en total legemsoverflade < 0,6 m² og 4 mg for > 0,6 m². Den totale daglige dosis må ikke overstige voksendosis.

Bemærk: 

• Behandling af børn er en specialistopgave.
• Smeltetabletterne skal lægges oven på tungen, hvor de opløses i løbet af få sekunder, hvorefter de synkes. Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse.
• Effekten af ondansetron kan øges ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider.
• Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved at kombinere behandlingen med aprepitant.

Indtagelse: 

• Smeltetabletterne lægges på tungen. Efter opløsning i munden synkes smeltetabletten med eller uden vand.
• Knuste smeltetabletter kan opslæmmes i vand.
• Smeltetabletterne kan tages med eller uden mad.

Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Beregning af overfladeareal og arealbestemt dosis 

Højst 8 mg dgl. ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B-C).  

• Samtidig behandling med apomorphin.
• Smeltetabletterne indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Må derfor ikke anvendes ved fenylketonuri (Føllings sygdom).
• Overfølsomhed over for andre selektive 5-HT3-receptorantagonister.

• Ondansetron kan skjule okkult blødning i forbindelse med adenotonsillær operation, og tæt monitorering tilrådes.
• Subakut tarmobstruktion, idet tarmmotiliteten kan påvirkes.
• Forsigtighed ved forlænget QT-interval eller øget risiko herfor (fx elektrolytforstyrrelser, kongestiv hjerteinsufficiens og bradyarytmi) pga. risiko for torsades de pointes. Hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal være korrigeret inden behandlingsstart.
• Der er rapporteret tilfælde af myokardieiskæmi. Hos nogle opstod der symptomer umiddelbart, især efter i.v. administration af ondansetron. Der skal derfor være øget opmærksomhed på tegn og symptomer.

• Potente CYP3A4-induktorer, fx rifampicin, nedsætter plasmakoncentrationen af ondansetron. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Brug af ondansetron sammen med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, kan resultere i yderligere QT-forlængelse.
• Samtidig brug af ondansetron med kardiotoksiske lægemidler, fx antracycliner, kan øge risikoen for arytmier.
• Serotoninsyndrom (se SSRI) er forekommet ved samtidig brug af ondansetron og andre serotonerge midler, fx SSRI og SNRI.
• Samtidig behandling med apomorphin skal undgås pga. tilfælde med udtalt hypotension og bevidsthedstab.

Baggrund: Der er data for > 100.000 1. trimester-eksponerede.  

Sammenlagt er der i de største og nyeste datasæt ikke nogen overrisiko generelt eller for hjertesygdomme. Enkelte studier har tidligere rejst mistanke om en mindre øget risiko for hjertemisdannelser - denne har været omdiskuteret og må betragtes som afvist med et nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. 

Et studie fra 2019 ⁽⁴¹⁵²⁾ må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Serotonin-receptorantagonist. Bindes selektivt til 5-HT₃-receptorerne i kemoreceptor-triggerzonen, nucleus tractus solitarius samt på vagale afferente nervebaner.  

• Plasmahalveringstid ca. 3 timer.
• Metaboliseres i leveren via CYP2D6, CYP3A og CYP1A2.
• < 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Oral administration. Biotilgængelighed ca. 60 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer.
• Parenteral administration. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 10 minutter (i.m.).