Flucloxacillin "Orion"

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 500 mg (delekærv), 750 mg (delekærv) eller 1 g (delekærv) flucloxacillin (som natriumsalt). 

Hud, bløddele og luftveje 

• Voksne. 1 g 4 gange dgl.
• Børn. 50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 - 4 doser.

Knogler og led 

• Voksne. 1 - 1,5 g 4 gange dgl.
• Voksne. Ved kronisk stafylokok-osteomyolitis: 1,5 g 4 gange dgl. i 6 måneder.
• Børn ≥ 2 år. 60 - 100 mg/kg legemsvægt i døgnet.

Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.  

• Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.
• Forværring af ødemtendens pga. natriumindholdet.
• Ved indgift af høje doser til ældre patienter er der set reversibel forhøjelse af serum- kreatinin. Derfor bør nyrefunktionen kontrolleres før og under behandlingen af denne gruppe patienter, og dosis bør reduceres, hvis nyrefunktionen er lav eller faldende.
• Hypokaliæmi kan forekomme, især ved høje doser.
• Leverfunktionen skal kontrolleres pga. risiko for leverpåvirkning.
• Hvis der ved behandlingsstart opstår febrilt generaliseret erytem med pustler, kan det være tegn på akut generaliseret eksantematøs pustulose. Hvis akut generaliseret eksantematøs pustulose diagnosticeres, skal flucloxacillin seponeres, og senere behandling med flucloxacillin er kontraindiceret.
• Natriumindhold
  • 1 tablet 500 mg indeholder 1,2 mmol natrium, som svarer til ca. 70 mg natriumchlorid.
  • 1 tablet 750 mg indeholder 1,8 mmol natrium, som svarer til ca. 105 mg natriumchlorid.
  • 1 tablet 1 g indeholder 2,4 mmol natrium, som svarer til ca. 140 mg natriumchlorid.

• Penicilliners baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx
  • makrolider
  • tetracycliner
  • men ikke sulfonamider.
• Kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider.
• Probenecid hæmmer den renale tubulære udskillelse og forøger serumkoncentrationen af penicilliner.
• Warfarin. I sjældne tilfælde kan virkningen af warfarin reduceres. Hvis samtidig administration er nødvendig, bør protrombintiden eller International Normalised Ratio (INR) monitoreres nøje under tilføjelse eller seponering af flucloxacillin.
• Methotrexat. Flucloxacillin kan reducere den tubulære sekretion af methotrexat, hvilket kan medføre en øget risiko for methotrexattoksicitet.
• Paracetamol. Forsigtighed ved samtidig brug af paracetamol pga. forhøjet risiko for metabolisk acidose med højt anion-gap.
• Voriconazol. Flucloxacillin (CYP450-induktor) sænker i signifikant grad plasmakoncentrationen af voriconazol. Hvis samtidig administration ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol og det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol.
• Flucloxacillin er en svag induktor af CYP3A, hvilket kan føre til klinisk relevante lægemiddelinteraktioner med nogle CYP3A-substrater, som har et smalt terapeutisk indeks fx. immunsupressive stoffer (fx tacrolimus, everolimus og ciclosporin).

Baggrund: Der er data for mere end 1.000 1. trimester-eksponerede gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der er ingen data, der tillader et estimat af udskillelse i modermælk. Generelt udskilles penicilliner kun i ringe grad i mælken. 

Alkohol og Flucloxacillin "Orion" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

• Flucloxacillin tilhører gruppen af isoxazolylpenicilliner, der virker på beta-lactamaseproducerende stafylokokker.
• Hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør.
• Mikrobiologisk virkningsspektrum
  • Virker baktericidt på:
    • Meticillinfølsomme Staphylococcus aureus
    • Meticillinfølsomme koagulasenegative stafylokokker
    • Streptococcus pneumoniae
    • α-hæmolytiske streptokokker
    • β-hæmolytiske streptokokker
  • Er ca. 10 gange mindre aktiv på grund af 10 gange højere MIC-værdier end benzylpenicillin over for grampositive bakterier og er derfor kun indiceret ved infektioner med penicillinaseproducerende stafylokokker.

• Biotilgængelighed ca. 50 %. Absorptionen forsinkes ved samtidig fødeindtagelse.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca.1 time.
• Plasmahalveringstid 30-60 minutter.
• Udskilles overvejende gennem nyrerne.