Levopidon

N07BC05
 
 

Anvendelsesområder

Substitutionsbehandling af opioidafhængighed inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling. 

Dispenseringsform

Oral opløsning. 1 ml indeholder 0,5 mg, 1 mg eller 2,5 mg levomethadonhydrochlorid. 

Doseringsforslag

Behandlingsopstart  

Ved ukendt opioidtolerans indledes med 10-15 mg pr. døgn. Efter indtag bør patienten vurderes for maksimal effekt og evt. forgiftningssymptomer (maksimal effekt ses normalt efter 2-4 timer) samt den forebyggende virkning på abstinenssymptomer (efter 24 timer).  

Gradvis dosisøgning med 2,5-5 mg højst hver 2. dag til stabil tilstand uden symptomer på abstinens eller overdosering. Dosisindstillingen kan strække sig over 2-3 uger eller længere. Pauser i optrapningen tilrådes mhp. indstilling af steady-state og for at undgå unødig høj dosering. 

Ved kendte patienter kan ovenstående forslag fraviges på baggrund af evt. tidligere behandlingsforløb, men med tæt observation af patienten. 

 

Vedligeholdelsesdosis  

Sædvanligvis vil stabilisering kunne opnås med en dosis på 30-60 mg pr. døgn. Nogle patienter vil dog have behov for en lavere eller højere dosering. Der er set stigende komplikationer (særligt for ældre og ved nedsat leverfunktion) og begrænset øget effekt ved doser over 75 mg pr. døgn. 

 

Nedtrapning  

Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med højst 2,5 mg pr. dag. Når dosis er under 20 mg pr. døgn kan det være nødvendigt at dosere 2 gange i døgnet for at opnå tilstrækkelig virkning hele døgnet. Abstinenser er normalt kraftigst ved doser under 10 mg i døgnet og skift til buprenorphin kan evt. overvejes. 

Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom nedtrapning medfører færre abstinenser og øger sandsynligheden for gennemførelse. 

 

Bemærk: 

  • Levomethadon har en omtrent dobbelt så kraftig opioidvirkning som racemisk methadon og bør således doseres i halv styrke i forhold til racemisk methadon.
  • Særlig forsigtighed under opstart af behandlingen ved samtidig brug af andre sederende lægemidler eller rusmidler.
  • Normalt doseres en gang dgl., men ved samtidig smertetilstand og til gravide kan hyppigere dosering overvejes.
  • I forbindelse med nedtrapning bør patienten informeres om den hurtige ændring i opioidtolerans og den følgende risiko for opioidforgiftning.
  • Ingen erfaring vedr. børn og unge under 18 år.
Referencer: 4442

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed

  • GFR 50-90 ml/min.

Dosisreduktion

  • GFR 0-50 ml/min:

    Dosisintervallet bør øges:  

    • GFR 10-50 ml/min: 32 timers dosisinterval.
    • GFR < 10 ml/min: 36 timers dosisinterval.

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed tilrådes ved nedsat leverfunktion. 


Se endvidere

Kontraindikationer

Svær respirationsinsufficiens. 

Forsigtighedsregler

Bevidsthedspåvirkning 

Forsigtighed ved bevidsthedspåvirkning, da levomethadons CNS-deprimerende virkning kan forårsage og forværre bevidsthedspåvirkning. 

 

Forgiftningsrisiko 

Dødelig forgiftning er set efter 40 mg racemisk methadon (svarende til 20 mg levomethadon) pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. 

Gentagne doseringer kan føre til akkumulation. 

 

Forhøjet intrakranielt tryk eller intrakraniel blødning 

Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume grundet risiko for, at levomethadon medfører stigning i det intrakranielle tryk. Levomethadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patalogi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan influere evalueringen af patientens mentale status. 

 

Gastro-intestinal obstruktion 

Anvendes med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion, da tilstanden kan forværres grundet opioiders peristaltikhæmmende effekt. 

 

Hypothyroidisme 

Forsigtighed ved hypothyroidisme, da plasmakoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Disse bør monitoreres hos patienter med hypothyrodisme og i behandling med levomethadon. 

 

Inflammatorisk tarmsygdom 

Forsigtighed ved inflammatorisk tarmsygdom, da tilstanden kan forværres grundet opioiders peristaltikhæmmende effekt. 

 

Kardiovaskulær lidelse 

Forsigtighed ved kardiovaskulær lidelse pga. øget risiko for hypotension og synkope. 

 

Leverinsufficiens 

Bør anvendes i lavere dosis hos patienter med nedsat leverfunktion. Hos patienter med levercirrose hæmmes metaboliseringen af levomethadon, og ”first pass” effekten reduceres, hvilket kan resultere i højere plasmaniveauer. 

 

Lidelser i galdeveje 

Anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da levomethadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. 

 

Paralytisk ileus 

Bør undgås ved paralytisk ileus, da levomethadon som andre opioidagonister kan forværre og forårsage paralytisk ileus. 

 

Primær binyrebarkinsufficiens eller hypofyseinsufficiens 

Anvendes med forsigtighed, da opioider hæmmer produktionen af ACTH og kan forværre tilstanden og føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. 

 

Prostatahyperplasi 

Anvendes med forsigtighed, da levomethadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor oftere. 

 

Respirationsinsufficiens 

Anvendes med forsigtighed ved eksisterende respirationsinsufficiens, da levomethadon kan forårsage respirationsdepression. 

 

Risiko for forlænget QT-interval 

Dosisafhængig QTc-forlængelse ses ved behandling med levomethadon.  

Ekg bør udføres: 

  • Før behandlingsstart ved tidligere tilfælde af forlænget QTc-interval, kliniske symptomer på forlænget QTc-interval (fx hjertebanken, svimmelhed, synkoper) samt ved betydende risikofaktorer for forlænget QTc-interval (fx QTc-forlængende medicin, familiær disposition).
  • Ved optrapning af dosis.
  • Årligt ved doser over 50 mg dgl.

Ved måling af forlænget QTc-interval eller symptomer: 

  • 450/460-500 ms uden kliniske symptomer. Behandlingen kan fortsættes, men øget monitorering og elimination af andre risikofaktorer anbefales. Ved persisterende forhøjelse kan konference med kardiolog, dosisnedsættelse eller skift til fx buprenorphin overvejes.
  • >500 ms eller ændring >60 ms eller kliniske symptomer. Der bør konfereres med kardiolog. Tiltag til minimering af risikoen skal iværksættes, fx: Dosisnedsættelse, skift til fx buprenorphin, seponering af andre QTc-forlængende midler, seponering af levomethadon. Ekg monitoreres mindst en gang om måneden for at sikre en normalisering af QTc-intervallet.
Referencer: 4442

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Almindelige (1-10%) Træthed, Vægtøgning.
Obstipation.
Væskeretention.
Eufori, Hallucinationer, Sedation.
Hududslæt, Øget svedtendens.
Miosis, Sløret syn.
Ikke almindelige (0,1-1%) Spisevægring.
Galdevejsdyskinesi.
Hypotension, Lungeødem, Respirationsdepression, Ødemer.
Agitation, Humørforstyrrelser, Konfusion, Synkope.
Amenoré, Impotens, Urinretention.
Sjældne (0,01-0,1%) Bradykardi, Forlænget QT-interval*.
Ikke kendt Trombocytopeni**.
Hypokaliæmi, Hypomagnesiæmi.

* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød. 

** Er forekommet hos patienter med kronisk hepatitis. 

 

Ofte aftager bivirkningerne under længerevarende behandling, men fx svedtendens, obstipation og seksuelle forstyrrelser kan vedvare i længere tid.  

Se endvidere Opioider (analgetika)

Interaktioner

  • Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres.
    Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig.
    Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension.
  • Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol og barbitursyrederivater. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig.

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

  • Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
  • En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
  • Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
  • Visse azoler (fx fluconazol)
  • Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
  • Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
  • Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
  • Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
  • Tricykliske antidepressiva
  • En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).

1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: For den specifikke levomethadon enantiomer af methadon er der ikke specifikke data for anvendelse under graviditet. For racemisk methadon gælder følgende: Lav fødselsvægt er veldokumenteret, men der synes ikke at være en øget frekvens af misdannelser. Langt de fleste data vedrører anvendelse under misbrugsafvænning, og der er mange muligheder for confounding by indication i alle studier. 

Hos nyfødte af opioidmisbrugere i afvænningsbehandling er hyppigheden og sværhedsgraden af respirationsdepression og abstinenssymptomer mindre ved buprenorphin- end ved methadonbehandling. For at undgå respirationsdepression bør opioider generelt undgås de sidste 2 uger før forventet fødsel.  

Se endvidere Opioider (analgetika).  

Referencer: 4310, 4236, 4312, 4307, 4304

Se også Klassifikation - graviditet

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: For den specifikke levomethadon enantiomer af methadon er der ikke specifikke data for anvendelse under amning. For racemisk methadon gælder følgende: Den relative vægtjusterede dosis er 3-6%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 


Se endvidere

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. Se endvidere: Vejledning om helbredskrav til kørekort, Styrelsen for Patientsikkerhed, August 2017 og Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, Sundhedsstyrelsen, December 2013

Bloddonor

Må ikke tappes. (7 døgns karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Doping

Anvendelse af methadon medfører diskvalifikation af den sportsudøvende.  

Schengen-attest (pillepas)

Præparatet kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Forgiftning

Farmakodynamik

Langtidsvirkende opioid. Levomethadon er en ren agonist til µ-opioidreceptorerne. Dexmethadon i racemisk methadon er stort set uden opioid virkning (men har antagonistisk virkning på NMDA-glutamatreceptorer og hæmmer genoptag af noradrenalin). Levomethadon vil derfor have en ca. dobbelt så kraftig opioidvirkning som samme mængde racemisk methadon.  

Baggrunden for methadons anvendelse i behandlingen af opioidafhængighed er den lange virkningstid, der medfører manglende oplevelse af "sus" eller være "høj" hos brugeren.  

 

Virkningsvarighed for en enkelt dosis er 6-8 timer, ved gentagen indgift kan doseringsintervallerne øges pga. en kumulativ virkning. Gennemsnitlig virkningsvarighed ved gentagen indgift op til 48 timer. 

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed ca. 82%.
  • Fordelingsvolumen: 3-4 l/kg.
  • Plasmahalveringstid har stor individuel variation (14-55 timer).
  • Metaboliseres i leveren til hovedsageligt inaktive metabolitter.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Må ikke fryses. 

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(AP4) oral opløsning 5 mg 388670
1 stk.
80,40 241,44
(AP4) oral opløsning 10 mg 160875
1 stk.
80,40 120,54
(AP4) oral opløsning 15 mg 440243
1 stk.
80,40 80,40
(AP4) oral opløsning 20 mg 153801
1 stk.
80,40 60,32
(AP4) oral opløsning 25 mg 385742
1 stk.
80,40 48,23
(AP4) oral opløsning 30 mg 148936
1 stk.
80,40 40,20
(AP4) oral opløsning 35 mg 464107
7 stk.
463,15 28,36
(AP4) oral opløsning 40 mg 190340
7 stk.
463,15 24,81
(AP4) oral opløsning 45 mg 132279
7 stk.
463,15 22,05
(AP4) oral opløsning 50 mg 539550
7 stk.
463,15 19,85
(AP4) oral opløsning 55 mg 176597
7 stk.
463,15 18,04
(AP4) oral opløsning 60 mg 120594
7 stk.
463,15 16,54
(AP4) oral opløsning 65 mg 582949
7 stk.
463,15 15,27
(AP4) oral opløsning 70 mg 388862
7 stk.
463,15 14,18
(AP4) oral opløsning 75 mg 129610
7 stk.
463,15 13,23

Referencer

4304. Lind JN, Interrante JD, Ailes EC et al. Maternal Use of Opioids During Pregnancy and Congenital Malformations: A Systematic Review. Pediatrics. 2017; 139(6), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28562278 (Lokaliseret 11. juli 2019)


4442. Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin. 2017; , https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/narkotika/~/media/796D337DC66D4F72A8991141B88BD699.ashx (Lokaliseret 15. maj 2019)


4236. Meyer MC, Johnston AM, Crocker AM et al. Methadone and buprenorphine for opioid dependence during pregnancy: a retrospective cohort study. J Addict Med. 2015; 9:81-6, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25622120 (Lokaliseret 6. februar 2019)


4307. Nørgaard M, Nielsson MS, Heide-Jørgensen U. Birth and Neonatal Outcomes Following Opioid Use in Pregnancy: A Danish Population-Based Study. Subst Abuse. 2015; 9:5-11, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26512202 (Lokaliseret 11. juli 2019)


4312. Welle-Strand GK, Skurtveit S, Jones HE et al. Neonatal outcomes following in utero exposure to methadone or buprenorphine: a National Cohort Study of opioid-agonist treatment of Pregnant Women in Norway from 1996 to 2009. Drug Alcohol Depend. 2013; 127(1-3):200-6, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22841456 (Lokaliseret 11. juli 2019)


4310. Cleary BJ, Donnelly JM, Strawbridge JD et al. Methadone and perinatal outcomes: a retrospective cohort study. Am J Obstet Gynecol. 2011; 204(2):139, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21145035 (Lokaliseret 11. juli 2019)

 
 

Revisionsdato

2019-06-28. Priserne er dog gældende pr. mandag den 2. december 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...