Rifampar

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 275 mg ethambutolhydrochlorid, 75 mg isoniazid, 400 mg pyrazinamid og 150 mg rifampicin. 

Voksne og børn > 8 år 

Bemærk: 

• Tabletterne tages med et glas vand.
• Tabletterne kan knuses.
• Knust tablet kan opslæmmes i vand.
• Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
• Bør tages 1 time før et måltid.

• Aktuel eller tidligere medikamentelt udløst hepatitis.
• Akut leversygdom.
• Porfyri.
• Tidligere allergiske reaktioner over for rifamyciner eller isoniazid.
• Samtidig behandling med:
  • bedaquilin
  • gestagener
  • lurasidon
  • netupitant
  • nifedipin
  • verapamil
  • voriconazol
  • visse proteinkinasehæmmere, fx osimertinib eller regorafenib
  • visse antiretrovirale protease- eller integrase hæmmere, fx nevirapin eller rilpirivin. Se Interaktioner.

• Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling.
• Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion.
• Patienten skal informeres om at henvende sig ved nyopståede synsforstyrrelse.
• Ved behandlingsstart testes evnen til at skelne farver.
• Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser.
• Ved tegn på overfølsomhed skal behandlingen seponeres, og behandling med rifampicin må ikke fortsættes eller genoptages.
• Hos patienter med Addisons sygdom kan rifampicin inducere Addison-krise.

• Rifampicin øger metaboliseringen af en række stoffer pga. meget udtalt induktion af cytokrom P450-enzymer:
  Samtidig brug af rifamapicin og flg. er kontraindiceret:
  • bedaquilin
  • gestagener
  • lurasidon
  • netupitant
  • nifedipin
  • verapamil
  • voriconazol
• visse proteinkinasehæmmere, fx osimertinib eller regorafenib
• visse antiretrovirale protease- eller integrase hæmmere, fx nevirapine eller rilpirivin. Se HIV Drug Interactions.
• Absorptionen af ethambutol nedsættes ved samtidig indgift af aluminiumhydroxidholdige præparater.
• Isoniazid øger plasmakoncentrationen og virkningen af phenytoin, carbamazepin og triazolam pga. hæmmet hepatisk metabolisme.
• Isoniazid kan forlænge plasmahalveringstiden for diazepam.
• Antacida hæmmer absorptionen af isoniazid.
• Pyrazinamid hæmmer allopurinols urikosuriske virkning.
• Allopurinol øger plasmakoncentrationen af pyrazinsyre, som direkte hæmmer den renale uratudskillelse.
• Probenecids urikosuriske effekt mindskes af pyrazinamid.
• Pyrazinamid kan nedsætte plasmakoncentrationen af ciclosporin.
• Kombination af pyrazinamid og rifampicin øger levertoksiciteten.
• Rifampicin øger metaboliseringen af en række stoffer på grund af meget udtalt induktion af cytokrom P450-enzymer.
• Orale antikoagulantia og kræver nøje monitorering.
• En ufuldstændig liste i alfabetisk rækkefølge af andre stoffer, hvormed der er kendt interaktion er
  • amiodaron
  • atovaquon
  • betametason
  • buspiron
  • carbamazepin
  • carvedilol
  • caspofungin
  • ciclosporin
  • digoxin
  • ethionamid
  • efavirenz
  • itraconazol
  • methadon
  • tacrolimus
  • tamoxifen
  • terbinafin
  • triazolam
  • verapamil
  • voriconazol
  • warfarin.
• Nedbrydningshastigheden af østrogener forøges, hvorfor rifampicin kan ophæve virkningen af hormonale kontraceptiva og medføre menstruationsforstyrrelser. Brugere af disse midler bør informeres om, at samtidig indtagelse af rifampicin medfører en usikker antikonceptionel virkning. Rifampicin nedsætter også virkningen markant af levonorgestrol. Ved behov for postcoital kontraception i op til 4 uger efter indtagelse af rifampicin bør derfor anvendes et ikke-hormonalt præventionsmiddel, fx en kobberspiral.
• Den enzyminducerende virkning ophører 2-3 uger efter seponering af rifampicin.
• Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.

Baggrund: For pyrazinamid er der ikke humane data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. Må kun anvendes til behandling af turberkulose, og behandlingen bør forestås af en speciallæge i lungemedicin eller infektionsmedicin. 

For izoniazid er der data for flere tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For rifampicin er der ukontrollerede data for ca. 500 eksponerede, heraf ca. 150 i 1. trimester, uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For ethambutol er der data for ca. 400 1. trimester-eksponerede uden tegn på en overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden udelukker ikke en øget risiko. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der er utilstrækkelige data for ethambutol. 

Isoniazid: Se Isoniazid (forgiftning). 

Rifampicin: Forbigående orange misfarvning af huden samt ansigtsødem. 

Ethambutol 

• Hæmmer mykobakteriers cellevægssyntese.
• Bakteriostatisk virkning på mykobakterier i vækstfase.

Isoniazid 

• Hæmmer syntesen af mycolsyre, som er en vigtig bestanddel af mykobakteriernes cellevæg.
• Virker baktericidt på bakterier i vækst.

Pyrazinamid 

• Virker baktericidt.
• Virker især ved lavt pH.
• Virkningsmekanismen er ukendt.

Rifampicin 

• Binder β-subunit af den bakterielle RNA-polymerase.
• Baktericid virkning på bakterier i vækstfase.

Ethambutol 

• Ca. 80 % absorberes fra mave-tarmkanalen.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2 timer.
• Plasmahalveringstid ca. 4 timer.
• Ca. 80 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Isoniazid 

• Absorberes hurtigt og næsten fuldstændigt fra mave-tarmkanalen.
• Metaboliseres overvejende i leveren
• Plasmahalveringstid ca. 60 minutter eller ca. 160 minutter afhængig af genetisk betinget metaboliseringsvej.
• Udskilles primært gennem nyrerne.

Pyrazinamid 

• Absorberes hurtigt fra mave-tarmkanalen.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2 timer.
• Metaboliseres overvejende i leveren til den aktive metabolit pyrazinsyre.
• Plasmahalveringstid 9-10 timer (pyrazinamid) og ca. 12 timer (pyrazinsyre).
• Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne og ca. 30 % som pyrazinsyre og metabolitter.

Rifampicin 

• Absorberes fuldstændigt fra mave-tarmkanalen. Absorptionen nedsættes ved samtidig fødeindtagelse.
• Fordelingsvolumen 1,6 l/kg (voksne) og 1,1 l/kg (børn).
• Plasmahalveringstid 2,5-5 timer (efter enkeltdoser) og 1-2 timer (efter multiple doser).
• Udskilles hovedsageligt med galden. En mindre mængde udskilles uomdannet gennem nyrerne.