Amiodaronhydrochlorid "2care4"

Tabletter. 1 tablet indeholder 100 mg amiodaronhydrochlorid. 

Voksne 

• Initialt. 200 mg 3 gange dgl. i 1 uge.
• Herefter 200 mg 2 gange dgl. i endnu 1 uge.
• Vedligeholdelsesdosis. 100-200 mg 1 gang dgl.
• Der foretages yderligere individuel dosisjustering til lavest mulige effektive dosis.
• Vedligeholdelsesdosis bør jævnligt revurderes, specielt hvis den overstiger 200 mg dgl.

Bemærk: 

• Tabletterne tages konsekvent med eller uden mad.
• Tabletterne kan knuses. Knuste tabletter kan opslæmmes i vand.
• Dosis bør tages på samme tidspunkt i forhold til måltiderne, da fødeindtagelse påvirker absorptionen.
• Ved længerevarende behandling bør der regelmæssigt foretages kontrol af lungernes tilstand, thyroideafunktionen samt leverfunktionen.
• Vedr. dosering til børn: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende oral dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier:
  • Initialt. 10-20 mg/kg legemsvægt/døgn i 7-10 dage (eller 500 mg/m²/døgn).
  • Vedligeholdelse. Den mindste effektive dosis bør anvendes; ud fra individuel respons 5-10 mg/kg legemsvægt/døgn (eller 250 mg/m²/døgn).
  • Højere vedligeholdelsesdosis (15-20 mg/kg legemsvægt/døgn) kan være nødvendigt til børn < 1 år.

Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Beregning af overfladeareal og arealbestemt dosis 

Evt. indhold af benzylalkohol: Visse formuleringer af amiodaron (Cordarone® injektionsvæske, Amiodaron "Hameln" koncentrat til injektions-/infusionsvæske og Amiodaronhydrochlorid "Paranova" injektionsvæske) er konserveret med benzylalkohol. Forsigtighed ved brug af høje doser pga. risiko for akkumulering og udvikling af metabolisk acidose. 

• Kendt overfølsomhed for iod
• Thyroideadysfunktion
• Sinusbradykardi
• Sinoatrialt blok
• Syg sinus syndrom, medmindre patienten har pacemaker (risiko for sinusarrest)
• Alvorlige atrioventrikulære overledningsforstyrrelser, medmindre patienten har pacemaker
• Kombinationsterapi med præparater, der forlænger QT-intervallet.

• Kan udløse eller forværre sinusknudedysfunktion eller atrioventrikulære overledningsforstyrrelser. Behandling bør seponeres, hvis der opstår 2. eller 3. grads AV-blok, sinoatrialt blok eller bifascikulært blok.
• Indebærer risiko for proarytmier.
• Nøje overvågning af leverfunktionen anbefales efter påbegyndt behandling og regelmæssigt under behandlingen. Dosis bør reduceres eller seponeres, hvis transaminotransferaserne stiger til mere end 3 gange normalværdierne.
• Hvis der opstår synsforstyrrelser, bør der udføres komplet oftalmologisk undersøgelse med fundoskopi.
• Ved patienter på venteliste til hjertetransplantation bør det overvejes at anvende et alternativt antiarytmikum pga. risiko for transplantatdysfunktion.

• Kombinationsterapi med præparater, som kan udløse torsades de pointes, er kontraindiceret, fx haloperidol, sertindol, tricycliske antidepressiva, visse antihistaminer, som terfenadin, og quinin.
• Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, som kan inducere QT-forlængelse pga. risiko for torsades de pointes, fx oratidin, sotalol og flere antipsykotika. Patienten skal monitoreres for QT-forlængelse.
• Amiodaron hæmmer CYP1A1, CYP1A2, CYP3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Det anbefales at undgå kraftige CYP3A4-hæmmere.
• Grapefrugtjuice bør undgås, da det nedsætter effekten af amiodaron pga. hæmmet produktion af amiodarons aktive metabolit.
• Amiodaron øger AUC af simvastatin med op til 70 %, C_max med op til 100 % og forlænger halveringstiden med ca. 50 %. Kombination med simvastatin og atorvastatin bør undgås bl.a. pga. øget risiko for rhabdomyolyse.
• Amiodaron øger plasma-digoxin, idet den renale og ekstrarenale digoxinclearance nedsættes. Dosisjustering af digoxin er nødvendig.
• Forsigtighed ved samtidig behandling med dabigatran pga. blødningsrisiko. Dosisreduktion af dabigatran kan være nødvendig.
• Ved samtidig indgift af warfarin forstærker amiodaron den antikoagulatoriske effekt ved en hæmning af warfarin-metabolismen. Dosisjustering af warfarin kan blive nødvendig afhængig af INR.
• Amiodaron kan øge plasmakoncentrationen af ciclosporin, flecainid, metoprolol, phenytoin og tacrolimus. Dosisjustering er nødvendig.
• Rifampicin og perikon inducerer CYP3A4 og kan nedsætte koncentrationen af amiodaron med hhv. 60 % og 40 %.
• Der er rapporteret alvorlige komplikationer under generel anæstesi; bradykardi, hypotension, overledningsforstyrrelser og nedsat slagvolumen. Desuden enkelte tilfælde af alvorlige vejrtrækningsproblemer (akut adult respiratory distress syndrome), hvoraf nogle dødelige, sædvanligvis umiddelbart efter operationen. Muligvis interaktion med høj oxygenkoncentration.
• Samtidig behandling med midler mod hepatitis C, ledipasvir og sofosbuvir, medfører øget risiko for svær bradykardi. Patienter i behandling med ledipasvir og sofosbuvir bør så vidt muligt behandles med et alternativt antiarytmikum. Hvis samtidig behandling med amiodaron ikke kan undgås, bør patienten monitoreres tæt. Det samme gælder ved behandling med amiodaron inden for de sidste par måneder. Patienterne bør advares om symptomerne på bradykardi og hjerteblok.

Baggrund: Der er data for ca. 100 eksponerede. Thyroideapåvirkning, såvel hypo- som hypertyroidisme, er beskrevet hos 10-20 % af de eksponerede børn. 

Evt. indhold af benzylalkohol 

Visse formuleringer af amiodaron (Cordarone® injektionsvæske, Amiodaron "Hameln" injektions-/infusionsvæske og Amiodaronhydrochlorid "Paranova" injektionsvæske) indeholder benzylalkohol. Generel forsigtighed ved brug af høje doser af midler, der indeholder benzylalkohol pga. risiko for akkumulering og udvikling af metabolisk acidose. Ved injektion sent i graviditeten eller under fødsel kan injektionsvæskens tilsætning af benzylalkohol teoretisk give anledning til bilirubinforskydninger i fosterblodet med kernicterus til følge. Dette er dog ikke beskrevet.  

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 45 %. Hypotyroidisme er beskrevet. 

• Har antiarytmisk effekt både over for supraventrikulære og ventrikulære arytmier. Under behandling forlænges aktionspotentialevarigheden og refraktærtiden for såvel atrier som ventrikler (QT-forlængelse). Amiodaron har i modsætning til de fleste andre antiarytmika ingen negativ inotrop effekt.
• Ved i.v. indgift kan virkningen ved atrieflimren og supraventrikulære takykardier indtræde i løbet af den første time, men specielt ved ventrikulære takyarytmier kan der gå flere dage, medmindre der anvendes i.v. bolusadministration.
• Ved oral behandling opnås den maksimale antiarytmiske effekt først efter dage til ugers behandling.

• Metaboliseres via CYP3A4 og CYP2C8.
• Plasmahalveringstid 20-100 dage.
• Udskilles hovedsageligt med galden.
• Oral administration. Biotilgængelighed (30-80 %) pga. first pass-metabolisme i leveren. Maksimal plasmakoncentration efter 3-7 timer.

Holdbarhed 

Opbevares i original yderemballage for at beskytte mod lys.